AGF-dronen: Kampreaktioner og ungdomsopdatering
AGF fik en på snuden i går efter Peacock-Farrells kiks i 1. halvleg mod Brøndby IF. Vi samler op på det hele i dagens AGF-overblik.
Der er Rösler-interview, målmandsinterviews og generel opsamling efter en svær kamp i går.
Derudover er der opdatering fra U17 og U19 – sidstnævnte er med helt i toppen af rækken!
God læselyst!
AGF – Brøndby IF: Påfuglen dummede sig
Vi samler i dag op på gårsdagens Superligadyst med en række interviews og artikler.
Hvis du vil genopleve pinslen, så kan du læse vores nedtakt her: AGF – Brøndby IF: Påfuglen dummede sig
Ellers er der interview med den uheldige hovedrolleindehaver, Bailey Peacock-Farrell, som beklager fejlen, der førte til straffespark og udvisning: Peacock-Farrell: Jeg reagerede instinktivt

Hans fejl ledte jo så til glædeligt gensyn med Jesper Hansen, og han takker fansene for den flotte modtagelse på banen: Hansen efter hyldest fra fansene: Det var helt utroligt
Uwe Rösler har også været på banen med en udtalelse, og han mener, at det risikofyldte spil er nødvendigt at fastholde, hvis vi vil se flere store salg af spillere i fremtiden. Det kan du læse om her: Uwe: Jeg har ondt af Bailey
Spillerkarakterer og MOTM
Der er også uddelt spillerkarakterer efter den hårde medfart. Vi valgte i går at kåre hele fankulissen til kampens spiller efter en rigtig fin præstation på trods af den sportslige nedtur.
Karaktererne afspejler selvfølgelig også de svære omstændigheder – Anderson og Rösler får dog lidt pæne ord med på vejen: AGF – Brøndby IF: Spillerkarakterer og MOTM

Mortensen forlænger til 2025
Topscorer Mortensen satte i går sin signatur på en kontraktforlængelse, så han nu er bundet til AGF frem til sommeren 2025.
Det kan du læse meget mere om her: AGF forlænger med Patrick Mortensen

U19 har gang i en stor sæson
AGF’s ungdomshold præsterer ganske godt for tiden – dog helt klart med U19 som flagskibet. De indtager lige nu andenpladsen i rækken.
Vi har taget en snak med Niklas Backman og Niki Zimling – trænerne for U17 og U19 – om weekendens opgør mod EfB, der førte til nederlag til U17 og sejr til U19.
Du kan læse vores interviews her: Zimlings U19-drenge nærmer sig toppen
Dermed kom vi rundt om dagens hviieste nyheder. Hav en skøn mandag.
Flere AGF Nyheder
-
Tobias Mølgaard: – Vi havde sat næsen op efter tre point -
AGF – KF Egnatia: Bogere løftede De Hviie op ad den albanske bakke… -
Fem El Cambio-spillere udtaget til Ugandas U15 VM-trup -
U19 er klar til arvefjendeopgør efter hård test i Gent: – Der er ekstra krydderi i luften -
AGF-truppen mod KF Egnatia: Skal posen rystes på ny? -
AGF – Egnatia optakt: De første europæiske point skal hentes -
Emmery på Rundens Hold -
El Cambio-spillere er klar til U17 Africa Cup of Nations med Uganda -
Kapaciteten på Cepheus Park reduceres -
Lyden AGF: Nu vender krigslykken!