Skip to main content



Foto: El Cambio

Fem El Cambio-spillere udtaget til Ugandas U15 VM-trup


| Jonas Roulund |

U15 VM venter lige om hjørnet, og Uganda har nu udtaget truppen, som skal kæmpe med om det store trofæ.

Den 24. – 30. oktober afholdes det første VM i fodbold nogensinde, og her vil hele 189 af FIFAs i alt 211 medlemslande deltage. Turneringen afvikles i Baku i Aserbajdsdjan, og turneringen er en del af et nyt fodboldfestival-koncept, der skal give unge spillere fra hele verden mulighed for at deltage uanset landenes størrelse og fodboldtraditioner.

Kampene spilles i et 8-mod-8-format med to halvlege á 20 minutter på mindre baner. Næsten 1.000 kampe afvikles i løbet af ugen, hvor størstedelen spilles på Hovsan Competition Complex, mens finalerne finder sted i Crystal Hall.

Uganda er blandt deltagernationerne, og AGF’s samarbejdsakademi, El Cambio, er stærkt repræsenteret med fem spillere i 14-mandstruppen.

Her er tale om Kimuli Sudaisi, Baluku Frank, Wafula Ian, Kasumba Angello og Kwikiriza Jefferson.

Uganda møder Kirgisistan, Ækvatorialguinea, Kap Verde, Tonga og Equador i den indledende fase af turneringen.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle