Skip to main content


Foto: Matti Kronborg

Hansen efter hyldest fra fansene: Det var helt utroligt


| Alexander Hjorth Jensen |

Søndag aften var Jesper Hansen tilbage i aktion efter at have set de seneste syv kampe fra bænken. Desværre for Hansen var det ikke cheftræner Uwe Röslers eget valg, men fordi Bailey Peacock-Farrell blev udvist tidligt i kampen mod Brøndby.

Jesper Hansen var glad for at være på banen, selvom han dog nok hellere ville have været startet inde.

– Det var dejligt at være tilbage. På trods af resultatet var det dejligt at være med i dag, fortalte Hansen til Viaplay.

Hansen var glad for at være tilbage mellem stængerne, men fastslår også at han støtter sin nordirske målmandskollega fuldstændigt.

– Hele gruppen og målmandsteamet støtter hinanden. Fejl sker på banen. Vi har hinandens ryg.

Bailey Peacock-Farrell udvises mod Brøndby IF. 17. september 2023.
Foto: Matti Kronborg

Fansene går lige i hjertet

Jesper Hansen kom på banen til stor applaus fra publikum på Ceres Park, der var glad for at igen kunne se Hansen i sit rette element.

– Det var helt utroligt. Efter kampen var jeg også nede og få en hyldest. Det gik lige i hjertet, må jeg sige. Kæmpe ros til vores fanskare, som har støttet os i tykt og tyndt, fortæller han og uddyber:

– Støtten til mig går ikke ubemærket hen. Jeg er meget taknemmelig for modtagelsen, både da jeg kom ind og efter kampen. Det er utroligt, at man får det.

Jesper Hansen redder bolden mod BIF. 17. september 2023
Foto: Matti Kronborg

Skal ind og hjælpe holdet

Med alt sandsynlighed, så er Hansen også at finde i AGF-målet på søndag, når AGF skal en tur til Randers. Det eneste der stopper det er en annullering af Peacock-Farrells karantæne eller at Uwe Rösler vælger at spille med unge Jonathan Hutters i stedet for Hansen.

– Jeg skal bare vise, hvad jeg står for. Det har jeg gjort mange gange før. Jeg skal ind og hjælpe holdet. Der er ikke så meget der. Vi skal til at vinde igen. Nu drejer det sig om Randers næste gang, siger Hansen.

Som sagt er næste opgave for De Hviie i Randers, når man på søndag kl. 16 møder Randers FC. Randrusianerne startede sæsonen horribelt, men efter sejre over Viborg og Vejle har hestene nu vundet to af de seneste tre kampe.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle