AGF – Brøndby IF: Påfuglen dummede sig
Der var lagt i kakkelovnen til en klassiker, da Brøndby IF søndag aften gæstede Ceres Park.
Stadion var propfyldt og Mats Knoester fik sin første start for De Hviie. Begge hold kunne med en sejr cementere sin position i toppen af tabellen.
Der var lagt op til en kæmpe fest på Ceres Park, der var meldt fuldstændigt udsolgt. Fodboldfesten blev dog hurtigt spoleret.
Inden Brøndby ødelagde festen, havde AGF dog en positiv nyhed til fansene på Ceres Park. Anfører Patrick Mortensen har forlænget sin kontrakt med klubben.
Kampens forløb
Kampen startede i højt tempo både på banen og på lægterne. Stemningsafsnittet og det gulklædte Brøndby-afsnit gyngede.
Kampens første reelle mulighed tilfaldt Eric Kahl, der efter 12 minutters spil modtog en aflevering fra Felix Bejimo. Kahls afslutning fra kanten af feltet, blev blokeret.
Blot et minut senere var Brøndby farlige i den anden ende. Et solidt indlæg havnede i hovedet på Ohi Omoijuanfo, der placeret bolden helt nede i venstre målhjørne. Bailey Peacock-Farrell leverede en meget flot redning.
Efter blot 17 minutters spil var Brøndby nødt til at foretage kampens første udskiftning. Mathias Greve havde pådraget sig en skade og kunne ikke fortsætte på banen. Han blev erstattet af Josip Radošević.
Nogle fans har ytret et ønske om at få Jesper Hansen tilbage mellem stængerne i AGF’s mål. Det ønske opfyldte Bailey Peacock-Farrell efter 24 minutter, da han fik lavede straffespark og fik direkte rødt kort, efter et brydergreb på Mathias Kvistgaarden. Derved måtte AGF foretage en udskiftning. Mikkel Duelund ud, Jesper Hansen ind.
Daniel Wass udnyttede straffesparket og bragte Brøndby foran. 0-1.
Der blev hurtigt brug for Jesper Hansen. Kvistgaarden affyrede et hårdt skud inde i AGF’s felt, men heldigvis for Hansen sad afslutningen midt i målet.
Efter 40 minutters spil udbyggede Brøndby deres føring, da Ohi Omoijuanfo scorede til 0-2.
Efter 48 hårde minutter kunne Uwe Röslers mandskab gå til pause.
2. halvleg
AGF byttede to i halvlegen. Ud gik Eric Kahl og Felix Beijmo. Ind kom Gift Links og Tobias Bech.
Syv minutter skulle der spilles af anden halvleg, inden Nicolai Vallys kunne udbygge Brøndbys føring yderligere. 0-3.
Efter 62 minutter gav Uwe Rösler debut til nyerhvervelsen Julius Beck, der er kommet til klubben på en lejeaftale fra italienske Spezia. Han erstattede Nicolai Poulsen, der i øvrigt virkede voldsomt frustreret over kampens forløb. Dette var blandt andet gået ud over Daniel Wass, som Polle havde lagt ned. En aktion der kostede AGF’eren et gult kort.
Ligesom i første halvleg, så dominerede Brøndby kampbilledet. Dem i de gule trøjer havde bolden klart mest, og AGF’s 10 mand brugte lang tid på at jagte bolden.
Med et kvarter tilbage af den ordinære spilletid, sendte Uwe Rösler endnu en ung mand i aktion. Denne gang var det Mathias Sauer der erstattede Mikael Anderson.
De fremmødte fans på Ceres Park kårede Mikael Anderson som dagens bedste mand i hvidt.
Hvad vi lærte
Det er ikke særligt smart, at få rødt kort efter 24 minutter.
AGF har nogle vidunderlige fans, der på trods af et elendigt resultat, leverede en præstation i topklasse. Bravo!
Kampfakta:
Spillested: Ceres Park, Stadion Allé 70, 8000 Aarhus C
Resultat: 0-3
25: Daniel Wass, straffespark (BIF)
40: Ohi Omoijuanfo (BIF)
52: Nicolai Vallys (BIF)
Gult kort: Frederik Alves Ibsen (BIF), Daniel Wass (BIF), Nicolai Poulsen (AGF), Mikael Anderson
Rødt kort: Bailey Peacock-Farrell
Opstillinger:
Brøndby IF (3-4-3): Pentz – Tshiembe, Alves, Rasmussen – Klaiber, Wass, Greve (18: , Divkovic – Kvistgaarden, Omoijuanfo, Vallys
Flere AGF Nyheder
-
NRK erfarer: Kristoffer Klaesson på vej til norsk fodbold
-
AGF jagter norsk angrebsprofil – men konkurrencen er hård
-
Sauer er vokset som menneske og spiller: Rösler ville have ham hjem
-
CV om Rösler: – En markant figur i dansk fodbold
-
CV har taget både Hansen og Mortensen til side: Der er dialog om kontraktsituationerne
-
Kom med Lyden AGF til pressemøde med ny fodbolddirektør og årets første åbne træning på Fredensvang
-
Kom med til SFA Cup 2025
-
Blog: Hvad gør vi med kontrakterne, Carsten?
-
Haugen har succes sydpå: Hansa Rostock afventer AGF
-
3F Superligaen er klar med ny kampbold