
Transferanalyse: Ledelsen rystede ikke på hånden i AGF
Skribent hos ksdh.dk, Steen Erhard, har taget et kig på AGF’s ageren på transfermarkedet og giver her det store helikopterperspektiv på Stig Inge Bjørnebyes arbejde i januar.
Egentlig er der to udgaver af transfervinduet. Det formelle, som er FIFA’s betegnelse for den registreringsperiode, hvori det er muligt for fodboldklubber at købe og sælge professionelle fodboldspillere og det medieskabte, hvor spekulationer, fup og fakta er rørt sammen til en grumset og af og til uspiselig dej.
Det formelle har som baggrund Bosmandommen, hvor EU–domstolen fastslog, at fodboldspillere ved kontraktudløb har ret til at skrive ny kontrakt uden kompensation til den klub, de havde kontrakt med.
FIFA gik herefter i forhandling med Europa-Kommissionen, for at få regler, der kunne skabe stabilitet på spillermarkedet. Disse forhandlinger udmøntede sig i indførelsen af transfervinduet i forbindelse med 2002/2003-sæsonen.
AGF var en af de klubber, som mistede flest profiler uden kompensation i slutningen af halvfemserne. Mange fans var af den opfattelse, at ledelsen havde sovet i timen og var årsagen til de mange pauvre resultater, vi oplevede fra 1998-2019.
Er det en and?
I det netop afsluttede transfervindue havde medierne mange spekulationer. De store ligaers førende klubber var naturligvis i særlig grad genstand for rygtedannelser, men når det regner på præsten, drypper det som bekendt på degnen. BT, Tipsbladet, bold.dk og diverse fan-sites havde dagligt nye artikler, baseret på ”anonyme kilder tæt på situationen” eller ”sædvanligvis pålidelig kilde.”
For vores eget vedkommende blev en håndfuld spillere nævnt, blandt andre Hugo Siquet og Lasse Vigen. Mest påtrængende var rygtet om Mikkel Duelund, hvor informationerne skiftede flere gange om dagen. Den første bekræftede aftale trak imidlertid ud, og vores fans blev utålmodige, især da det viste sig, at den første konkrete transfer var salget af Sebastian Grønning.
Det vakte heller ikke større begejstring, da Peter Bjur den 27. januar blev præsenteret som ny i truppen med en kontrakt, der løber til udgangen af 2026. På KSDH’s Facebookside blev han blandt andet omtalt som ”seriespiller”, og nogle kom i det røde felt, fordi han er Brøndbydreng. Der var dog også flere brugere, som appellerede til, at vi fans giver ham en fair chance for at vise, hvad han indeholder.
Gang i handlerne
Søndag den 29. januar kom der så gang i det rigtige transfervindue.
Sebastian Hausner blev solgt til IFK Gøteborg, og Mikkel Duelund blev hentet på en halvårlig lejeaftale.
Mandag kom endnu en bekræftet lejeaftale med Felix Beijmo fra Malmø FF og et rygte om, at Alexander Munksgaard var på vej til Lyngby. “Munken” har længe siddet yderst på bænken, så det er ikke nogen overraskelse, at han skal forsøge at genstarte sin karriere. Handlen med Lyngby blev dog ikke til noget, og nu må vi se, om han ender med at sidde kontrakten ud – den udløber først til nytår.
I kølvandet herpå kom så chokket for de fleste fans, da det blev klart, at Frankfurt forsøgte at gafle Bisseck. Heldigvis rystede ledelsen ikke på hånden, da de afviste et bud på 40 millioner og krævede 65 af slagsen. Måske en gambling, for Frankfurt virkede desperate. Heldigvis endte det med at Bisseck bliver i foråret, og mon ikke 75 millioner er en realistisk transfer, når vi ser på hans kompetencer og sammenligner dem med de store salg i FCM, FCK og FCN?
Senere på aftenen blev det offentliggjort, at klubben og Alberto var enige om at ophæve kontrakten. Næppe nogen overraskelse for fans og fint at få fjernet lønudgifterne til en spiller, der var blevet til overs.
Oprydning og blandede reaktioner
Det samlede indtryk er, at vi har sendt tre spillere, som ikke har fået megen spilletid i efteråret videre, hvilket er godt arbejde af Bjørnebye. Det havde dog været perfekt også at have fået sendt Munksgaard afsted.
Af de tre nye har Bjur og Duelund været marginalspillere i længere tid, mens Beijmo efter manglende succes i Werder Bremen har spillet en del kampe for Malmø.
Reaktionen har været blandet. Flere fans har fremhævet, at lejeaftalerne er kortsigtede løsninger, som kan få den konsekvens, at de spiller sig i form i løbet af foråret og derefter drager videre til højst bydende. Samtidig er forventningerne store til en mand som Mikkel Duelund, der tidligere har gjort det så godt.
Den kendsgerning, at vi ikke solgte Bisseck, kan endvidere måske dæmpe de kritiske røster, som mener, at vi burde have været mere udfarende i dette vindue.
AGF står tilbage med en trup, hvor der er ryddet op, mens bredden er forbedret, og Duelund kan komme med xfactor. Samtidig er det også værd at påpege, at der var godt gang i svingdøren i sommeren 2022, hvor Uwe Rösler også gjorde sin entré, så et halvstille vindue er nok fint for mandskabets kontinuitet.
Flere AGF Nyheder
-
Marketingdirektøren er målløs over opbakning: – Det viser bare, hvor vilde AGF-fansene er!
-
Steen Nedergaard ud, men ingen erstatning som chefscout i syne?
-
Uwe om ungdommen i AGF: – Der er lovende elementer
-
Uwe med status efter træningslejren: Skader, Badji og tanker til Andersen
-
Rösler og Hansen ser frem til Vejlby: – Vi skal gøre det til et fort!
-
Jesper Hansen om kontraktsituation: – Det ser positivt ud
-
CV om forlængelser: – Mon ikke der kommer noget inden længe
-
Jacob Andersen ude med overrevet korsbånd
-
Flere bud på AJ blev afvist i transfervinduet
-
Lyden AGF tager temperaturen på truppen, træningslejren og transfers