Skip to main content


(Foto: Matti Kronborg)

Dagens hviie nyhedsdrone: Polle er outstanding, Dum DJ, Fan-reportage og Rundens Hold


| Jonas Roulund |

AGF er altid med os, og i dag har både Poulsen og Mølgaard stjålet De Hviie overskrifter.

Med deleren mod FCK fik vi endnu en gang et velspillende AGF-mandskab at se. Det belønnes blandt andet på Rundens Hold, og så er Poulsen også godt tilfreds med udtrykket.

God læselyst!

Polle: Vi spiller outstanding

Nicolai Poulsen var én blandt mange, der leverede en flot indsats i weekendens opgør mod FCK, og selvom det ikke gav tre point, så er midtbanekrigeren godt tilfreds med holdets udvikling:

– Vi spiller outstanding godt. Det, synes jeg, fortæller en historie om, hvor langt vi nået på relativt kort tid, hvis man ser på, hvor vi var i sidste sæson. Jeg synes igen, det et stort skridt på vejen, sagde Poulsen blandt andet til ksdh’s udsendte efter kampen.

Han er nok især tilfreds med holdkammeraten Mølgaard, der blev kåret til KSDH’s Man of the Match efter endnu en sublim indsats i forsvaret. Han belønnes nu med en plads på 3F Superligaens Rundens Hold.

Sikke en kulisse – var det for meget af det gode?

Et udsolgt Ceres Park er bare en flot ramme om en fodboldkamp. Det fik vi igen at se i søndags, men der er malurt i bægeret. For da de mange tilskuere indtog stadion, stod en voldsom DJ klar med basarm og skinger mikrofonstemme for at peppe festen op. Var det en god idé? Og er vores klub så speciel, som vi går og bilder os ind?

Det emne har vi modtaget et læserbrev omkring:

– Det show, som AGF har forsøgt at skabe inden de seneste to hjemmekampe, passer ganske enkelt ikke ind her. Det minder om det, som Randers gør inden deres hjemmekampe. Det minder om en håndboldhal. Det kan måske også passe ind i Herning før FC Midtjyllands kampe. Men det er malplaceret i AGF, skriver Jacob blandt andet i sit læserbrev.

Du kan få hele turen fra fanmarch til storkamp med Clovis Lukunkus AGF-FCK reportage, der giver et stemningspræget billede af hele oplevelsen:

– Det er topklasse, det her, og man får lidt vibes af at være en del af en europæisk storklub, når sådan noget (fanmarch red.) kan lade sig gøre. Det er det, fodbold kan. Vi er samlet for et fælles mål. Vi er Aarhus. Vi er GF. Og vi er endnu en gang virkelig mange til at markere det!

Dermed kom vi rundt om dagens bedste, vigtigste hviie nyheder – Go’ hvii tirsdag deruu’!

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle