Reportage: Fyrig fanmarch og prægtig præstation

Der var fanmarch fra Waxies med fadøl og sange. Der var fortryllende tifo, larmende DJ og storbystemning. Og så var der en dramatisk uafgjort fodboldkamp mellem Danmarks to største byer.

I søndags stod der Aarhus mod København på spisesedlerne, og det blev en næsten perfekt oplevelse for en GF-fan som mig.

Allerede ved middagstid begyndte det at sitre i min krop, og når man kiggede ud på gaden, kunne man tidligt opleve hvidklædte fans spadsere rundt i forventningens glæde.

FCK ventede med al deres arrogance, og Aarhus stod klar til at spænde ben for deres mesterskabsdrømme. Samlet for Aarhus inviterede til fanmarch, og dét er ikke noget, man vil gå glip af, hvis man er ægte GF-fan!

I dag skal det ske – vi skal have en sjælden sejr over de storsnudede fra hovedstaden!

Samlet for Byens Hold

Vi siger det igen og igen. Aarhus og AGF hænger uløseligt sammen. Og det beviste vi igen denne søndag eftermiddag.

Området omkring Waxies var således fyldt godt op med AGF-trøjebærende fans, der gladeligt indtog den ene fadøl efter den anden, mens snakken gik.

En af fansene mente, at vi ville få brug for fight for at tage de tre point i aftenens udsolgte storkamp:

– Vi har brug for Nicolai Poulsen, som kæmper mega hårdt på midten, som kan finde ud af at være et svin ligesom Brian Steen Nielsen var det engang, siger han og løfter sit glas til en fællesskål.

Musikken buldrer, stemningen er i top, og Jyllands Hovedstad stråler.

Lad os så komme afsted!

Da klokken rammer 15:30 begynder capoen fra SFA (Samlet for Aarhus) at gå forrest i flokken akkompagneret af en trommeslager. Med skønne smædesange mod FCK bevæger vi os op ad Frederiksgade, videre mod Skt. Lukas Kirke, forbi Tivoli Friheden og ud til Ceres Park. Vi stopper flere gange undervejs, når capoen markerer.

– Op med armene, op med armene! I København er man storladen, alle andre folk kan se igennem facaden!, bliver der sunget efterflugt af:

– Kæmp nu for hvid og blå, alle kom op og stå, loyaliteten den varer evigt, kæmp nu for hvid og blå!

Det er topklasse, det her, og man får lidt vibes af at være en del af en europæisk storklub, når sådan noget kan lade sig gøre.

Det er det, fodbold kan. Vi er samlet for et fælles mål. Vi er Aarhus. Vi er GF. Og vi er endnu en gang virkelig mange til at markere det!

Ved ankomst ved stadion er der mega lang kø, specielt til stemningsafsnittet, men det giver blot de feststemte fans mulighed for at kigge ind i fanshoppen, hvor trøjer og halstørklæder går som varmt brød. Brød får jeg selvfølgelig også hurtigt, da vi forsyner os med en velstegt stadionplatte, så snart vi er inde på stadion, og så er vi ellers klar til næste to-delte kapitel: Kampafviklingen på tribunen og kampen på banen.

Elektrisk musik og stemning

På tribunen ruller det udvidede fanafsnit sig ud med en storslået tifo, som tager imod både øvrige fans og selvfølgelig spillerne på banen. “SAMLET FOR AARHUS – SAMLET FOR AGF” står markeret med blå farver, og det er lige, hvad vi er!

En lige lovligt hidsig DJ er i dagens anledning placeret ved midterlinjen, og det er noget, der deler vandene. De halvsløje højtalere gør det svært at høre, hvad der bliver sagt, og af en eller anden grund spilles der alt muligt blandet klubmusik, frem for alt det “vi kender”. Man skulle mene, at Helmig, Bamse, Bogfinkevej, L.O.C., Jøden og Anne Linnet godt kunne levere aarhusiansk feststemning op til en kamp, men den har de åbenbart ikke fanget dernede på løbebanen…

Ellers er kulissen nu smuk. Udover at Aarhus stimler sammen i skoven i dag, så er det værd at bemærke, at FCK’s awayafsnit også er fyldt, og man må bare sige, at det giver noget ekstra til stadionoplevelsen, når modtanderne også kommer mange.

Malaga afsynges, halstørklæderne hives i vejret, og så kan kampen gå sin gang.

Lige ved og næsten

Ved kampstart bliver der fyret flot pyroteknik af i begge fanafsnit, som danner en fabelagtig stemning, og så får vi endda bolden i kassen lige med det samme! Det hele gynger bare!

Desværre sker det, at målet bliver underkendt for offside, og en udbredt frustration fra fansene bryder ud.

– Det er sgu hver gang, vi møder FCK, at der er noget med enten VAR og dommerne, som går deres vej. Lujersøn!, bliver der råbt, og hr. Redder forfølges af mine medfans i resten af kampen, efterhånden som han igen og igen giver tvivlsomme frispark til udeholdet.

Ellers er det jo fantastisk at opleve AGF presse topholdet i bund, og det giver et løft til stemningen på tribunen. Det er som om, vi går i takt med spillerne mod et højere mål – vi mangler bare lige det sidste: Scoringen…

Og den kommer som bekendt ikke. Anderson misser, Links skyder skævt, Mortensen brænder… og så fløjtes der af. Øv!

Skuffelsen over at misse sejren er til at føle på hos folk, mens den sammenklumpede udvandring pågår fra stadion. Dog er der også positivitet at spore, og en fan prøver at gejle folk lidt op med dagens sidste:

– KOM SÅ DE HVIIE!

Man kan som bekendt få mange gode analyser med sig hjem fra sådan en gåtur fra stadion, og ved busstoppestedet møder jeg en gammel ven, som giver sit syn på sagen:

– Vi bliver ofte bortdømt mod FCK, og så skal Mortensen bare score der! Den havde selv DU scoret på!, og selvom jeg ikke har lavet mange kasser i min karriere, så må jeg erklære mig enig.

Vi ryger dermed hjem med en ambivalent følelse. Fankulissen: Top. Spillet: Fremragende. Resultatet: Skuffende.

Men det er bestemt ikke sidste gang, vi marcherer gennem byen sammen – for Aarhus og for GF!