Vores klub er speciel, noget helt for sig selv… eller er den?

Læserbrev af Jacob, fast mand på stemningstribunen.

Overskriften kender de fleste aarhusianske stadiongængere fra en tribunesang, som vækker stolthed i enhver AGF-fan. Men hvor speciel er AGF egentlig efterhånden?

Det spørgsmål rejser sig hos mig efter kampen mod FCK i søndags. Eller rettere efter optakten til kampen. I mange år har timen inden kampstart været præget af spiller- og klubsange fra stemningstribunen mod banen akkompagneret af en blanding af moderne musik, ældre hits og ørehængere fra aarhusianske musikere. Det hele har så i årevis kulmineret på smuk vis ved, at hele stadion skråler med på Malaga – og vi er klar til kamp med vores klub.

Men AGF har tilsyneladende besluttet, at denne tradition nu skal justeres. Musikken før kampstart har de seneste to kampe været præget af techno, bas og ekstra høj volumen. Mod FCK gik man så skridtet videre og havde opstillet et DJ-plateau foran C-tribunen med tilhørende DJ og hypeman. Garanteret med den hensigt at bygge stemningen op lige inden kampstart. Min påstand er dog, at det skader mere, end det gavner. Og her er hvorfor.

1. Det forstyrrer stemningen på stemningstribunen

Set fra stemningstribunen var stemningen inden kampstart mod FCK kommet rigtig godt fra start med både spillerhyldest, taktfaste opbakningssange og lidt smædesange mod københavnerne. Der var rigtig god volumen på stemningen allerede under opvarmningen. Og heldigvis er det en tendens i denne sæson, at stemningen allerede er god inden kick-off.

Men da DJ’ens musik pludseligt væltede ud af højtalerne med volumen på max sammen med udefinerbar råben mod C-tribunen fra den såkaldte hypeman, så var sagen en anden. Stemningen blev afbrudt, og selvom capoen dygtigt forsøgte at samle den op og dirigere tribunen, så var det svært, fordi musikken og hypeman-råbene næsten overdøvede både capoen og sang fra medfans.

Og desværre blev enkelte fans på stemningstribunen også fristede til at råbe med på nogle af de korte sekvenser af ”Pump it up” og ”Everytime we touch” i stedet for at synge med de sange, som capoen forsøgte at køre.

2. Det flytter fokus fra opbakningen

Jeg holder normalt til på stemningstribunen men kommer da også en gang imellem på C-tribunen. Min erfaring fra C-tribunen siger, at mange til især de store kampe kigger mod stemningstribunen og nyder opbakningen, flag og tifoer – og måske endda synger lidt med på nogle af sangene undervejs.
Når man stiller op med DJ og hypeman foran C-tribunen, vil fokus herfra unægteligt rette sig mod dette og væk fra stemningen og opbakningen.

”Jamen det fik da gang i folk”, ser man nogen enkelte kommentere på sociale medier imellem de – heldigvis – mange kritiske kommentarer om DJ-tiltaget. Men hvad er formålet med at ”få gang i folk”, spørger jeg. Set fra stemningstribunen virkede det ikke til, at C-tribunen råbte, sang eller klappede hverken mere eller mindre under indløb og under kampen, end de normalt gør til de store kampe mod f.eks. FCK eller Brøndby. Og det skal man heller ikke hverken forvente eller forlange. For så havde de vel søgt mod stemningstribunen i stedet for?

3. Det passer bare ikke til AGF

Da det tåkrummende show endelig var overstået, gik man direkte over i den smukke fællessang af Malaga. Det gik heldigvis upåklageligt på trods af den akavede overgang i musikken. Og derefter løb vores hold på banen til De Hvide Fra Fredensvang – som det sig hører og bør. Det er sådan, det skal være, at gå til fodbold på Aarhus Stadion.

Det show, som AGF har forsøgt at skabe inden de seneste to hjemmekampe, passer ganske enkelt ikke ind her. Det minder om det, som Randers gør inden deres hjemmekampe. Det minder om en håndboldhal. Det kan måske også passe ind i Herning før FC Midtjyllands kampe. Men det er malplaceret i AGF.

Vi bryster os af at være en klub med en stor historie og en klub, der skal være respekt for. Vi synger om historie, og at vi er unikke. Men med tiltag som showet før FCK-kampen risikerer vi lynhurtigt at ligne alle de andre. I min optik skal AGF ikke ligne alle de andre klubber. Hvis trends fra andre stadions måske peger i retning af bas, DJ og hypeman, vil det kun gøre mig endnu mere stolt af min klub, hvis vi med succes går en anden vej. Tilskuertallet er steget, og stemningen er kontinuerligt forbedret i nyere tid uden DJ og hypeman. Så hvorfor ikke holde os for gode til at hoppe med på den galej?

Jeg håber inderligt, at klubben omgående indser, at tiltaget var en fejl, og at man dropper det og aldrig går ned ad den vej igen. Aarhus Stadion og omgivelser er og bliver en smuk kulisse til fodbold, og det skal ikke nedværdiges til at lyde som et halbal i provinsen. Hverken på vores nuværende stadion eller på det nye stadion, som vi alle ser frem til. Lad i stedet stemningstribunen om at lave larm – i stedet for at overdøve stemningen og fjerne fokus.