Dagens hviie nyhedsdrone: Månedens Spiller, Lyden AGF og masser af stemning på søndag
Verdens sidste Store Bededagsferie skal nydes, og derfor bliver dette ugens sidste nyhedsoverblik. Men hvilket et! Du får månedens spiller-nominering, podcast og meget andet godt.
Store Bededagsfridagen afholdes for sidste gang i morgen, og vi tillader os at holde dagen hellig her på redaktionen. Derfor får du her ugens sidste AGF-nyhedsoverblik, der blandt andet byder på stemningsopdatering fra Samlet for Aarhus.
God fornøjelse!
Udvidet stemningsafsnit er en succes
Samlet for Aarhus var både glade og spændte ved tanken om, at stemningsafsnittet skulle udvides til samtlige hjemmekampe på Ceres Park i slutspillet. Men det er gået over al forventning, fortæller AGF’s SLO i dag til ksdh.dk:
– De sange, der aktiverer alle, hvor man kan nå nogle høje lydtoppe, fungerer rigtig godt. Men der er mange nye på tribunen, så vi skal på en måde oplære dem. Vi er hele tiden meget opmærksomme på, at afsnittet ikke må udvandes, så vi byder alle velkomne, men vi kræver også lidt af folk, fortæller Jonas Labich blandt andet.
Han og Samlet for Aarhus opfordrer i øvrigt til at bakke op om de stemningsskabende tiltag ved at medbringe AGF-halstørklædet til søndagens brag mod Viborg.
Fuld tryk på tribunerne på søndag
Også AGF’s egen kommunikationsafdeling er i dag ude med opfordringer til alle jer fans. Der kommer nemlig tryk på tribunerne på søndag, hvor der allerede er meldt udsolgt på familietribunen:
Derudover meddeler klubben, at der vil være ekstra parkeringspladser klar til de firehjulede. Her er nemlig lavet en aftale med Jydsk Væddeløbsbane, om at der kan parkeres på hestefolkenes område. Parkeringen koster 30 kr. Pladsen åbner kl. 15.30. AL Bank Fanzonen åbner kl. 16.00 og så starter kampen kl. 18.
Maskinen Mølgaard som månedens spiller?
Hvis du er GF-fan, så elsker du Mølgaard. Den hurtige forsvarsspiller er blevet KSDH’s Man of the Match hele fire gange i 2023, og nu belønnes de mange flotte præstationer med en nominering som månedens spiller i 3F Superligaen.
– 26-årige Tobias Mølgaard kom til AGF i sommeren 2022 og har siden spillet 29 kampe med en enkelt assist til følge. Under Uwe Röslers ledelse er han blevet omskolet til midterforsvar i 2023, og det er en opgave, han har løst til UG kryds og slange.
Lyden AGF ude med nyt afsnit
Undertegnede er selv en del af podcastcrewet i denne uge, hvor vi diskuterer medaljeforhåbeningerne, FCN-kampen og lader op til Viborg på søndag. Du kan høre det hele lige her:
Således kom vi rundt om alt det bedste fra torsdagens GF-feed. Nyd den sidste Store Bededag. Du kan i de kommende dage se frem til optakt til AGF – VFF, spillerinterviews, og så dækker vi selvfølgelig kampen tæt på søndag.
Husk i øvrigt, at du stadig kan nå at byde på Gunner Linds medaljer fra pokaltriumfen 1996, andenpladsen i Superligaen 1996 samt bronzemedaljen fra 1997. Det kan du gøre via Facebookgruppen “AGF Ting – Køb/Salg/Bytte”,
KSDH!
Flere AGF Nyheder
-
Rösler: – Klaesson får debut mod Skive
-
Byrådsmedlemmer i opråb efter stadionbudgetoverskridelse: – Stærkt kritisabelt
-
Den sidste Superligakamp på Ceres Park er udsolgt
-
Jacob Bundsgaard: – Jeg glæder mig utrolig meget til turen ned ad Stadion Allé
-
Salling Fondene sikrer stadiondrømmene og bidrager med ekstra 40 millioner kroner til projektet
-
Dobbelt milepæl for Hansen: – Jeg må nive mig i armen
-
Studerende til tribunefest: – Det har givet mig mere lyst til at komme på stadion
-
Skive IK vs. AGF optakt: Pokalkampe har sit eget liv
-
AGF – Lyngby BK: Spillerstatistikker og kampens spiller
-
Lyden AGF x AGF Fanclub Aarhus: God stemning på trods