AC Horsens – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller
Av av av. Det lignede længe søndag, at AGF for første gang i denne sæson kunne tage tre point, men sådan skulle det ikke gå. På fem minutter fik AC Horsens scoret to gange, hvilket gjorde, at AGF må sande, at de efter et 2-2-resultat søndag eftermiddag må gå på landsholdspause under stregen. Her får du KSDH’s nedslag og kåring af kampens spiller.
Efter 45 minutters jævnbyrdig fodbold gik mandskaberne til pausen uden scoringer i nogen ender. Forløsningen i udebaneafsnittet kom dog efter 58 minutter, da Magnus Knudsen flot sparkede bolden knastørt i kassen fra distancen. Bedre blev det efter 68 minutter, da indskiftede Callum McCowatt på sin første berøring i kampen kunne gøre det til 2-0 efter en lang bold fra Mads Hedenstad, der hoppede over alle mand.
Det lignede derfor længe, at sæsonens første sejr skulle komme, men i de sidste minutter af kampen mistede man momentum, og det udnyttede AC Horsens med to sene scoringer fra Jakob Bonde og Ivan Milicevic i henholdsvis 89. og 94. minut. AGF måtte derfor igen, igen gå fra banen uden en sejr og har stadig sæsonens første tre point til gode.
I Facebook-gruppen KSDH – Gruppen for AGF Fans er der traditionen tro blevet stemt om kampens spiller fra De Hviee. Her er det Tobias Mølgaard, der løber med titlen som MOTM med 84 % af stemmerne. Det er første gang siden 22. oktober 2023, at Tobias Mølgaard løber med denne hæder fra AGF’s fans. – og første gang siden maj 2025, at han spillede fuld tid i Superligaen!
Mikael Anderson snupper andenpladsen med 7 % af stemmerne, mens indskiftede Callum McCowatt tager tredjepladsen med 1 % af stemmerne.

De mest iøjnefaldende præstationer
Tobias Mølgaard spillede for første gang i over et år 90 minutter i en Superliga-kamp. Tobias Mølgaard, der har været meget skadesplaget, spillede søndag aften en stærk kamp, hvor han var fremadstormende i sine raids og viste forudseenhed i tacklingerne, og man så i glimt den gamle Mølgaard, som i 2023 var en af Superligaens bedste forsvarsspillere. En stærk kamp fra vores forsvarsklippe, som man har savnet at se være så dominerende.
Mikael Anderson spillede en stærk kamp i onsdagens pokalkamp mod Skjold. Der var derfor søndag eftermiddag genvalg i startelleveren. Ikke alt lykkedes for Anderson, men han har noget flair og fart, der kan blive utrolig vigtigt, hvis han også får sat noget mere slutprodukt på. Men ellers en fin kamp af vores hjemvendte spiller, der efter en svær sæsonstart begynder at finde mere fodfæste.
Callum McCowatt kom ind i søndagens kamp og skulle bruge under et minut på at blive afgørende. McCowatt var sikkerheden selv, da han opsnappede en lang bold i dybden og var hurtigere end Horsens-stopperen Alagie Saine, hvorefter han kunne sparke bolden i kassen. Et godt indhop af vores nye newzealænder, der scorede sit første Superliga-mål for os.

Den mindre iøjnefaldende præstation
Sebastian Jørgensen blev efter en time sendt på banen, og AGF fik godt nok scoret to mål, mens han var på banen. Men det blev aldrig Sebastian Jørgensens dag i Horsens. Ikke meget lykkedes, og han kom aldrig ind i kampen, selvom han ellers har haft nogle fine præstationer indtil videre i denne sæson.
Nu venter tre ugers landsholdspause, inden AGF mandag den 12. oktober klokken 19:00 tager imod Sønderjyske på Ceres Park Vejlby. I mellemtiden spilles en testkamp mod Vendsyssel den 2. oktober.
-


KSDH – Stolte Som Få – Aarhus 1880 t-shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Halstørklæde – Hvid
149.00kr. Tilføj til kurv -


Miraklet i Poznan T-Shirt – Hvid
249.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
AC Horsens – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Jakob Poulsen giver tilhængerne ret: – Det har ikke været godt nok -
Mølgaard: – Den her kamp lå i vores hænder -
AC Horsens – AGF: De Hviie smider sejren efter sent kollaps -
AGF-truppen mod AC Horsens: Nu eller aldrig! -
McCowatt før Horsens: – Kampdag er min favoritdag -
Jakob Poulsen før Horsens: AGF-træneren forventer svær kamp -
Udsolgt til alle AGF’s udekampe i Conference League -
AC Horsens – AGF optakt: Nu skal knuden løsnes i Horsens -
Jakob Poulsen om pokallodtrækning: – Gode muligheder for at komme en runde videre