Maskinen Mølgaard nomineret til Månedens Spiller
Tobias Mølgaard har leveret varen i april, og nu er han en del af trioen, som er nomineret til Månedens Spiller i 3F Superligaen.
Tobias Mølgaard har vundet en række MOTM-titler blandt KSDH’s brugere i denne sæson, og nu belønnes de mange flotte præstationer med nomineringen til Månedens Spiller i 3F Superligaen. Her konkurrerer han med Elias Achouri fra Viborg FF og Superligatopscoreren, Gustav Isaksen fra FC Midtjylland, der ligesom Mortensen har prikket 13 kugler i kassen i denne sæson.
Stort tillykke til Tobias Mølgaard (AGF), Elias Achouri (VFF) og Gustav Isaksen (FCM) der kæmper om titlen som Månedens Spiller i april ?#sldk | #månedensspiller pic.twitter.com/gtjbozN6mR
— 3F Superliga (@Superligaen) May 4, 2023
Mesterlige Mølgaard i midterforsvaret
26-årige Tobias Mølgaard kom til AGF i sommeren 2022 og har siden spillet 29 kampe med en enkelt assist til følge. Under Uwe Röslers ledelse er han blevet omskolet til midterforsvar i 2023, og det er en opgave, han har løst til UG kryds og slange.
Han udtalte forleden, at han nyder sin nye rolle og den aktuelle form på Fredensvang:
– Jeg er i god form ligesom resten af holdet. Vi har bygget godt på hen over foråret, og så passer de her duelsituationer mig rigtig godt, så jeg synes, vi generelt er på rette vej, fortalte Mølgaard til ksdh.dk.
Mølgaards kontrakt med AGF udløber 1. juli 2025.
Flere AGF Nyheder
-
Sønderjyske – AGF optakt: Der skal spises op i mesterskabsspillet og vi starter med kage -
AGF U19 imponerer offensivt i både pokal og liga og ser nu frem til revanche i Esbjerg -
Det dufter lidt af guld: Men hvad siger statistikker og Cann-tabellen om chancen? -
FC Midtjylland – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Konkurrér med vennerne og vind præmier i KSDH.dks mesterskabsslutspils-forudsigelsesspil -
Lyden AGF: Hård hedetur skal følges op af en syngende tackling i Sønderjylland -
Fansene har talt: AGF’s europæiske kampe bør afvikles i Randers -
Medie: Mange bejlere til Jensen-Abbew i vinterens transfervindue -
Mortensens fremtidstanker: – Vigtigt at tage alt med -
Jakob Poulsen om valg af Serra: – Ville have lidt mere bevægelighed