AGF Social Run var en stor succes: Kom med når der løbes igen på torsdag
Over 100 AGF-tilhængere tog fanfællesskabet fra stadion og rundt i hele Kongelunden, da der den 29. august var arrangeret social run med efterfølgende grillhygge. Succesen gentages torsdag den 24. september, og her fortæller idékvinderne bag, Rikke og Kristina Børjesson om initiativet.
AGF slider i det på banen for tiden, men på trods af det, så skinner fanfællesskabet fortsat stærkt igennem i postnummer 8000.
På de udsolgte tribuner. På de fuldt bookede udskænkningssteder, der viser AGF-kampe. Og nu også på diverse stier og fortove rundt omkring i Kongelunden.
Søstrene Rikke og Kristina Børjesson har nemlig skabt det, der forhåbentligt kan blive et fast, samlende element på fanscenen – en løbeklub med AGF som udgangspunkt.
Første løbetur blev afviklet den 29. august, og opbakningen var overvældende, fortæller initiativtagerne:
– Første event gik strålende. Vi har haft kæmpe opbakning fra AGF hele vejen igennem. Der dukkede mere end hundrede mennesker op ude foran det gamle stadion, som snart bliver det nye stadion. De fleste i GF-trøjer, fortæller Rikke Børjesson.
– Da vi havde løbet de fem kilometer i Kongelunden var der stadionoplatter, øl og dejligt vejr, så det var skønt at se så mange mennesker støtte op om det, siger Rikke, der suppleres af storesøster, Kristina:
– Det blev en meget lang, hvid slange, fordi vi var så mange, og man kommer jo ikke uden om, at det går op og ned, når man løber i Aarhus, men vi sørger for, at der er plads til alle, og så sigter vi efter det her tempo på seks minutter per kilometer.

Kvindernes forhold til De Hviie går tilbage fra fødslen, hvor der kom AGF Elite-aktier med i dåbsgaven, og de kommer stadig begge så ofte som muligt på stadion.
Idéen til løbeklubben udsprang af AGF Walks, som ligeledes har vist sig at være en stor succes – her mødes mænd i et fællesskab og går ture på ugentig basis – ofte i selskab med kendte AGF-personligheder.
– AGF har jo lavet AGF Walks, hvor mænd mødes og går sammen, hvilket er et genialt koncept, og så tænkte jeg, at Social Run kan samle endnu flere. Det handler om at brede fællesskabet omkring AGF endnu mere ud, siger Kristina.
– AGF er alle mulige typer fans, og det er det fællesskab, vi gerne vil brede ud. Det skal være low key og samle Aarhus endnu mere, end de timer, vi bruger sammen på stadion.

Kom med til næste social run
Den store succes fra august følges nu op af endnu en løbetur torsdag den 24. september med afgang klokken 17 fra John Stampes Plads.
AGF er fortsat inde over arrangementet, og der vil være drikkevarer, når de fem kilometers løbetur er tilbagelagt i et pace på seks minutter per kilometer.
– Man skal ikke være bange for at møde op, hvis man ikke lige kan følge med på pacen. Vi sørger for at få alle med, understreger Børjesson-søstrene.
Det er gratis at deltage, men for at sikre den rette mængde forplejning vil det være en fordel, hvis du som deltager hopper ind på AGF Social Run Facebook-begivenheden og trykker “Deltager” hurtigst muligt.
-


KSDH – Stolte Som Få – Aarhus 1880 t-shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Halstørklæde – Hvid
149.00kr. Tilføj til kurv -


Miraklet i Poznan T-Shirt – Hvid
249.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Magnus Knudsen: Vi skal arbejde stenhårdt -
AGF Social Run var en stor succes: Kom med når der løbes igen på torsdag -
AC Horsens – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Jakob Poulsen giver tilhængerne ret: – Det har ikke været godt nok -
Mølgaard: – Den her kamp lå i vores hænder -
AC Horsens – AGF: De Hviie smider sejren efter sent kollaps -
AGF-truppen mod AC Horsens: Nu eller aldrig! -
McCowatt før Horsens: – Kampdag er min favoritdag -
Jakob Poulsen før Horsens: AGF-træneren forventer svær kamp -
Udsolgt til alle AGF’s udekampe i Conference League