Gunner Lind sætter sine medaljer til salg: Jeg vil altid bære AGF i hjertet

Legendariske Lind, der udgjorde en vigtig del af betondefensiven i 90’erne, sætter i dag sine medaljer fra 1996 og 1997-sæsonerne på auktion. Historierne og kærligheden til klubben vil altid blive hos ham, forklarer han i et eksklusivt interview med ksdh.dk.

Fra 1991 til 1999 kunne man opleve en jernhård fighter i AGF’s forsvar, når man visiterede Aarhus Stadion for enden af Stadion Allé. Nu tænker du sikkert: “Der var sgu mange jernhårde fightere dengang” – men Gunner Lind var nu en af de særlige. Faktisk så særlig, at han af de mest inkarnerede fans blev kaldt “Gud.”

Med 14 mål i 183 kampe var han stærkt medvirkende til at drive 90’er-holdet til tops i dansk fodbold, og kronen på værket blev pokalfinalen i 1996, hvor ærkerivalerne fra Vestegnen blev besejret 2-0 på mål af Stig Tøfting og Peter Degn.

– Jeg har ét klokkeklart højdepunkt i karrieren. Hele sæsonen i 1996 var fantastisk. Jeg husker det som om, at der var udsolgt til de sidste fem-syv kampe, og hele byen boblede, fortæller Gunner Lind om den store 95/96-sæson, som dog fik et hak nedad, da mesterskabet glippede i sidste ende.

– At vi ikke vandt mesterskabet oven i pokalen var en skandale. Vi slog Brøndby flere gange i den sæson og spillede en enkelt uafgjort – den med Kroghs udligning til 3-3… Når medaljerne overrækkes i maj, så mindes jeg altid det år, hvor vi havde en fantastisk trup og en dygtig træner, der bare fik tingene til at fungere. Og så ærgrer jeg mig over, at vi ikke fik lov at løfte pokalen, så vi kunne krydse the Double af, fortæller Lind, som i 1999 skiftede til bysbørnene fra Aarhus Fremad, inden karrieren stoppede.

Nu sætter Gunner Lind sine AGF-medaljer på auktion, så andre kan få glæde af det historiske gods.

Et særligt fællesskab

Gunner Lind kom til AGF fra Brabrand og mindes i dag tiden på Fredensvang med stor kærlighed.

– For mig er det den fedeste klub i Danmark og hele verden. Der er ingen klub, der kan måle sig med AGF. Nu skal vi så også huske på, at jeg var der i en anden tid. Vi levede på en anden måde, og vi havde et helt særligt bånd, fortæller Lind, som delte omklædningsrum med store navne som Lars Windfeld, Torben Piechnik, Thomas Thorninger og Johnny Vilstrup.

Netop Johnny Vilstrup solgte for nogle år siden også sine medaljer, og det har siden rumsteret lidt i Lind, om det var tid til at give historierne og minderne videre i fysisk forstand.

– Da Vilstrup solgte sine medaljer, blev jeg faktisk opfordret af samlere til at gøre det samme. Dengang var jeg meget sikker på, at jeg ikke skulle gøre det, men årene er gået, og jeg må jo indrømme, at det mere er minderne herinde (peger på hjertet, red.), end medaljerne på væggen, der betyder noget i dag. Så nu er det måske et fint tidspunkt at sende dem videre ud til nogle, der virkelig kan få nogle gode ting ud af at have dem hængene, forklarer Lind, der altså sætter guldmedaljen fra pokaltriumfen 1996, sølvmedaljen fra Superligaen 1996 samt bronzemedaljen fra 1997 til salg.

– Børnene er for små til at have oplevet det hele, så hvis der er en samler et sted, som vil elske at have dem, så synes jeg, det er på sin plads at give dem videre. Jeg har oplevelserne med klubben i hovedet og hjertet, så jeg behøver ikke nogle medaljer at kigge på for at blive mindet om de gode tider, forklarer Lind.

GUD

Gunner Lind fik af de mest inkarnerede AGF-fans det flotte tilnavn “Gud”, og det blev stadfæstet, da han sendte klubben i pokalfinalen i ’96 med sin overtidsscoring mod Herfølge blot 52 sekunder efter at have lavet selvmål i den modsatte ende:

– Det var jo egentlig en pissekedelig 0-0 kamp, hvor vi havde et resultat fra første semifinale. Men så laver jeg selvmål til sidst efter et indkast. Den snitter mit hoved og går forbi Windfeld. Jeg tænkte bare: “Det bliver da ikke sjovt det her”, men 52 sekunder efter får vi puttet den ind oppe i den anden ende, og så var der eddermame fest, fortæller Lind om den vilde pokalsituation, som det yngre klientel i AGF’s fanskare nok kan sætte sig ind i efter at have oplevet vores pokalridt i 2016.

– Vi var en fantastisk trup, og man kunne samtidig mærke, at hele byen bare summede i de år. Dengang kunne vi jo også tage mere ud, end de kan i dag, og vi var selv en del af byfesten undervejs. Der var ikke mange kampe, hvor vi ikke var samlet hele truppen efter kampene, og så gik konen og børnene hjem lidt tidligere end os andre… Men vi trænede altid dagen efter klokken 10, og så måtte vi jo bare løbe lidt ekstra, fortæller forsvarslegenden.

Havnen og fodbolden

Der er ingen tvivl om, at AGF fortsat fylder for Lind, som i knap 20 år har arbejdet på Aarhus Havn, hvor fodboldmetaforerne fortsætter:

– Vi arbejder sammen som et hold – vi holder hinanden oppe på aftalerne, vi respekterer hinanden og man får klar besked. Det var også sådan, vi arbejdede på Fredensvang, hvor tonen godt kunne være meget direkte, fortæller Lind, der mindes tiden i omklædningen.

– Vi var næsten altid sammen i fritiden og havde et utroligt godt sammenhold – ung som gammel. Jeg prøvede selv turen fra ung til rutineret og tror da også, at de unge synes, vi var nogle idioter nogle gange, men man behøver noget selvjustits for at være så mange sammen. Der er nogle ting, man kun lærer på den hårde måde. Der er ikke altid plads til rundbordssamtaler, og det er også en del af forklaringen på vores succes dengang. Alle vidste, hvilken retning vi skulle i, forklarer Lind, som stadig følger AGF den dag i dag.

– Jeg kommer ikke så meget derude mere, men jeg ser alle kampene. Vi var jo lige på vej opad, men der kommer lige nogle nedture i ny og næ, synes jeg. Man kunne nok godt bruge lidt mere til offensiven, for det er der, der mangler noget, for at vi kan komme helt op, hvor det er sjovt, siger legenden, der efter karrieren oplevede en personlig nedtur over en årrække. Det kostede blod, sved og tårer, men han fik tilværelsen vendt og gør i dag en stolt figur som far, kollega og ven.

– I dag sørger jeg bare for at bruge tid med familien, og folk jeg godt kan lide. Nu tænker jeg ikke mere over, hvad folk tænker om mig. Jeg prøver at være så god en far, mand og ven som overhovedet muligt. Det er ikke altid, det lykkes, men det er det, jeg står op for hver eneste dag, konstaterer Gunner Lind.