AGF-fan i chok efter oplevelser på Vestegnen: – Min søn kunne ikke sove og rystede i hele kroppen
En far tog sin søn med på stadion i søndags og her får du hans beretning fra en dag i utryghedens tegn.
27 voldssager mod politiet, tre anholdte og masser af chokerede AGF-fans, der stadig bearbejder oplevelserne søndag aften. Ja, det er åbenbart ikke trygt at gå til fodbold på Vestegnen. Christian Groes var en af de mange AGF-tilhængere, der havde taget sit barn med på stadion til sæsonens sidste kamp, og selvom fodboldkampen blev en stor succes, så blev efterspillet det stik modsatte.
Han har efterfølgende lagt sin beretning ud på Facebook, og vi har på KSDH.dk fået lov at bringe den i sit fulde format.
Christian Groes:
Jeg var i tvivl om jeg skulle skrive det her, for jeg har faktisk ret stor tiltro til politiet, og jeg ved, at langt de fleste betjente og deres ledere er dygtige og tryghedsskabende. Men jeg er nødt til at sige et par ting om den oplevelse, min søn og jeg havde ved Brøndby Stadion i går (søndags red.).
Jeg vidste godt, at kampen mellem Brøndby og AGF kan ses som en såkaldt højrisikokamp, det vil sige en kamp, hvor fans kan gå amok og søge konfrontation. Særligt hvis det endte med, at Brøndby ikke vandt guld, som de forventede. Men politiet havde forinden meldt ud, at hvis vi udebanefans fra AGF blev på stadion et stykke tid efter slutfløjt, ville der ikke være nogen risiko. Så vi tog afsted og glædede os til kampen.
Vi ankom til Brøndby tidligt på dagen, og mødte mange søde og venlige Brøndbyfans. De fleste var enormt imødekommende og glade og havde lige afholdt en af de flotteste fanmarcher i nyere tid. Det var også en fantastisk kamp vi så, hvor begge hold spillede med stor nerve, vilje og intensitet.
Men da AGF havde vundet, og vi skulle ud fra stadion efter at være blevet på stadion et stykke tid, som kontrollørerne bad os om, ventede der et sandt helvede.
Få sekunder efter at vi blev lukket ud gennem en sluse fra stadion kom en gruppe vrede hooligans løbende mod os. De trak hætter over hovedet og begyndte at kaste romerlys og flasker mod alle og ville slås. Mange i den gruppe, jeg gik i, var børnefamilier, fædre med deres børn og bedsteforældre. Alle gik i panik og politiet var ingen steder at se.
Nogle af fansene, der var kommet fra Aarhus, løb ind i busserne og lukkede døren. Andre, bl.a. os der bor i KBH, løb tilbage ind i stadionbygningen. Vi blev bedt om at løbe op på øverste etage og vente, men følte os lukket inde. Der var ingen steder at løbe hen, hvis psykopaterne fik adgang til stadion og løb op ad trappen til os. Det hindrede politiet i sidste øjeblik.
Synd for de få, men modige betjente der skulle håndtere det mareridt.
Børn sad og græd og blev trøstet af deres forældre, vagterne kom med sodavand og gjorde hvad de kunne for at berolige os. Men de var tydeligvis også bange. Den attitude vi så fra hooligansene lignede, at de ville smadre os. Det var ingen i tvivl om. Imens kunne vi se TV-kommentatorerne fra Viaplay stå og grine og hygge sig nede på sidelinjen med live-interview, selvom de uden tvivl var klar over, hvor vildt det gik for sig, og at mennesker var i alvorlig fare lige ved siden af dem. Mon ikke de kunne høre de samme voldsomme brag og lyden fra psykopaterne udenfor stadion?
Ikke en gang AGF’s fodboldhold måtte forlade stadion på det tidspunkt. Men på TV var alt, som det skulle være.
“Nu er vi i sikkerhed, skat” – eller hvad?
Tilbage til politiet. Der var, så vidt vi kunne se, kun to salatfade ude foran stadion. Det er selvsagt umuligt for så få betjene at tackle hundredvis af toptrænede hooligantyper, høje på aggression og hævngerrighed, så fair nok at de havde svært ved at holde dem væk. Men hvorfor spare på betjente og salatfade, når politiet selv mener, det er en højrisikokamp? Hvorfor skulle der gå op til en time, før der kom flere politibiler, og de fik lidt styr på det?
Hvilket ansvar har sikkerhedscheferne i Brøndby, og hvordan kan samarbejdet mellem BIF og politiet være så elendigt? Og hvad med samarbejdet mellem de sikkerhedsansvarlige i AGF og Brøndby? Taler de slet ikke sammen?
Men ud af det blå begik politiet gudhjælpemig en dobbelttraumatisering. Ind i bussen trådte en betjent i civil og begyndte at råbe aggressivt til os. ”Det her er politiet. I må ikke provokere, eller tage billeder på vej i bussen, og I skal fandme opføre jer ordentligt, fatter i det? Vi accepterer ingen provokation, har I forstået?”.
Han pustede sig op og pegede fingre. Jeg tænkte, øhhhh, er det ikke os, der er ofrene her? Vi har lige fortalt børnene, at politiet er søde og vil beskytte os, og så skal de opleve endnu en aggression fra dem, der skulle forestille at berolige os. Eller hvad? Det er måske ikke politiets opgave? Der kom ingen beroligende snak fra betjenten om, at vi nu var i sikkerhed, og at vi trygt kunne komme hjem, eller at de havde styr på det.
Er fodbold for børnefamilier?
I det hele taget forstår jeg ikke, at politiet ikke fra starten var bedre forberedte og fx lavede ordentlige blokader eller et effektivt værn mellem fans de ved kan være ultravoldelige og så udebanefans de kunne se var fredelige og mest bestod af børnefamilier. Hvor svært kan det være? Min søn og jeg var heldige, at en anden far og hans søn blev hentet af moren ved Glostrup Station, og at de var de søde at køre os hele vejen hjem til Vesterbro. Det har vist sig, at de fans der skulle med toget på Glostrup Station igen blev truet af BIF-fans.
Læs også: AGF-fans følte sig truet i toget efter Brøndby-kamp: – Politiet forsvandt
Heller ikke der var politiet sin opgave voksen. Måske kræver det for mange ressourcer at passe på almindelige menneskers sikkerhed. Men ok, min søn og jeg er da også enige om, at vi ikke tager på Brøndby Stadion igen. Og jeg kan ikke finde ud af, om at det længere giver mening, at sige at fodbold er for børnefamilier, før ordensmagten har fundet ud af om de er der for at gøre os trygge – eller har det fint med at gøre os utrygge og tillade rå vold uden at gribe effektivt ind – eller sige vi skal holde os væk.
Min søn kunne ikke sove i nat og rystede efter oplevelsen. Det er ikke politiets skyld, at der findes voldspsykopater. Og klubberne er nødt til at snakke mere sammen om, hvordan der skabes sikkerhed og kan udvikles en bedre fankultur. Men politiet, der efterhånden har rigtigt mange års erfaring med højrisikokampe, står også overfor et vigtigt valg: vil man gøre det der skal til for at undgå konfrontationer og sikre uskyldige fans, herunder børnefamilier, imod overgreb? For sværere er det heller ikke, tror jeg. Eller har man ganske enkelt hverken ressourcer eller empatiske betjente nok til at udføre sikkerhedsopgaven?
I sidstnævnte tilfælde må man nok bare kapitulere og melde ud, at alle udefans er der på eget ansvar, og at børnefamilier i særdeleshed ikke kan gå trygt til fodboldkampe længere og må blive væk. Fair nok. Det ville selvfølgeligt være en kæmpe falliterklæring, men hellere en ærlig udmelding om at blive helt væk fra en fodboldkamp end den falske tryghed, vi blev bundet på ærmet i går.
Alternativt: Få styr på det.
Flere AGF Nyheder
-
VB-keeper før søndagens kamp: – AGF er et af de bedste hold i Danmark -
Anderson tvivlsom til Vejle-kampen -
Hansen: – Vi skal trykke foden på speederen og give den fuld gas -
Jacob Nielsen efter Bissecks landsholdsudtagelse: – Vi kan tage en kæmpe del af æren -
Vejle-info til AGF-fans: Tifopølse og Cult Shaker på menuen -
Vejle BK – AGF optakt: Bundproppen mod medaljedrømmerne -
Jacob Andersen opereret: Vil komme stærkere tilbage -
Blog: Er det en enlig svale, eller er AGF ved at falde i niveau? -
Mikael Anderson på Rundens Hold -
Lyden AGF evaluerer og ser fremad: Uwes justeringer, Andersons aften og Duelund i fokus
