Jakob Poulsen om Braga: De er en lille smule favoritter
AGF står over for sæsonens hidtil sværeste europæiske opgave, når portugiserne gæster Aarhus torsdag aften. Jakob Poulsen ser Braga som favoritter, men mener samtidig, at AGF har fundet en god formel til at præstere i alle tre turneringer.
Efter en svag start på Conference League skal De Hviie nu forsøge at skrabe nogle point sammen, så de kan nærme sig målsætningen om videre avancement i turneringen.
Jakob Poulsen har indtil videre skiftet særligt meget ud til europakampene, og det tyder ikke på, at det kommer til at ændre sig. Til pressemødet onsdag satte AGF’s cheftræner ord på tilgangen:
– Vi kommer selvfølgelig til at lave nogle skift, ingen tvivl om det. Jeg synes, vi har fundet en god formel på det, hvor vi kan præstere i alle tre turneringer. Det er jo det, der er målet med det hele. Det er ikke som sådan et mål at skulle skifte mange ind og ud eller lade være. Men det handler om, at vi kan præstere i alle turneringerne, og det synes jeg, vi har formået at gøre siden den sidste landskampspause.
AGF har dog en lille fordel forud for opgøret mod Braga. Portugiserne har nemlig allerede mødt både Gent og FCK, som er to hold, AGF også for nylig har spillet mod.

Men Jakob Poulsen har umiddelbart ikke været i dialog med hverken FCK eller Bo Svensson inden opgøret:
– Nej, det har jeg ikke (red. talt med Bo Svensson). Der er også kommet en ny træner siden. Så der er selvfølgelig noget ved den måde, de spiller på, som går lidt igen. Udtrykket er lidt det samme. Men der er også helt sikkert noget nyt, når man får en ny træner.
Til gengæld mener AGF-træneren, at det er en fordel, at man allerede har mødt nogle af Bragas tidligere modstandere:
– Det gør jo selvfølgelig, at vi kan kigge på dem som en modstander, hvor vi 100 procent kender niveauet. Det er jo en fordel. De taber vel ganske fortjent i Parken efter en lige første halvleg. Jeg synes, FCK var bedre i anden halvleg. Så slår de Gent. Hvis man kigger på deres kampe, så forsøger de jo at dominere på bolden og være rigtig aggressive uden bolden. Det er et godt hold.

Selvom AGF kan drage fordel af kendskabet til Bragas tidligere modstandere, lægger Jakob Poulsen ikke skjul på, at portugiserne er et stærkt hold – og at de formentlig også er favoritter forud for opgøret:
– Jeg vil vurdere dem til at være en lille smule favoritter. Vi er jo på hjemmebane, så det udligner sig lidt der. Det er jo klart, at det er et tophold. De har kæmpet lidt på samme måde, som vi har. De har fået lidt flere point, men de har også kæmpet med at få de point, de måske har fortjent i den hjemlige liga.
– Braga er et godt hold. De er lige efter de tre store i Portugal. Det bliver en svær kamp, og det ved vi også godt på forhånd. Da jeg kiggede på dem, var det nok den næstsværeste kamp.
-


KSDH – Stolte Som Få – Aarhus 1880 t-shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus 1880 T-shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -
Tilbud!


KSDH Halstørklæde – Hvid
149.00kr.Den oprindelige pris var: 149.00kr..99.00kr.Den aktuelle pris er: 99.00kr.. Tilføj til kurv
Flere AGF Nyheder
-
Jakob Poulsen om Braga: De er en lille smule favoritter -
Emmery tror på AGF-chancer mod Braga: – Vi har fine muligheder for at gøre ondt på dem -
Portræt af Årets Legende – Bent Wachmann: En indianer blandt høvdinge -
AGF Kvindefodbold henter ny Head of Women’s Football i Silkeborg Q -
El Cambio tilknytter AGF-kapacitet som Head of Academy -
Status på truppen: Anderson nærmer sig -
Pokalkampene mod Brabrand IF er fastlagt -
Landstræneren om Emmery: – Han ligner en, der kan blive landsholdsspiller -
AGF – SC Braga optakt: Tredje gang er lykkens gang -
Frederik Emmery er Månedens Unge Spiller i 3F Superligaen