Skip to main content



Foto: Kronborgfotos

Emmery tror på AGF-chancer mod Braga: – Vi har fine muligheder for at gøre ondt på dem


| Frederik Frandsen |

AGF går ind til torsdagens Conference League-brag som underdogs mod portugiserne. Men efter en række opløftende resultater tror Frederik Emmery på, at aarhusianerne kan drille Braga.

Selvom den seneste kamp var langt fra godkendt efter nederlaget i Brøndby, så ligner De Hviie mere sig selv fra seneste sæson efter sejrene over Viborg og Roskilde.

En spiller, som virkelig har fået vist sig flot frem i en ellers svær periode i Aarhus, er unge Frederik Emmery. Han mener også, at selvom man går ind til kampen som underdog, så har man chancer mod topholdet fra Portugal.

– Vi glæder os. Det er selvfølgelig altid fedt at spille sådan nogle store kampe. Det bliver spændende. Det er et godt hold, vi skal møde. Jeg tror, vi har nogle fine chancer for at gøre ondt på dem.

– Nu ved vi, hvor svært det var med Benfica, og hvor gode de var. Jeg ved ikke så meget, men det finder vi nok ud af i morgen.

AGF er ikke det første danske hold, der tørner sammen med Braga. Det gjorde FCK nemlig i seneste runde af Conference League. Her blev det til en sejr på hele 3-0 til københavnerne. Men det er ikke noget, de har lagt den store vægt på i Aarhus:

– Der var lige et klip fra kampen, men ellers har vi ikke set på kampen. Men altså, det er jo fedt at se, at vi spillede en god kamp i Parken, og hvis de kan slå dem sådan, så viser det, at der godt kan være fine chancer.

– Nu kørte de dem jo sådan fint nok over, og vi havde også fint styr på dem ovre i Parken.

Emmery i duel mod FCK-spiller.
Foto: Kronborgfotos

Det har som sagt været en svær sæsonstart i Aarhus, hvor det indtil videre er blevet til en foreløbig syvendeplads i Superligaen. Dertil kommer, at det kun er lykkedes at samle ét point i Europa.

Men det forbedrede spil skaber alligevel en form for optimisme i truppen ifølge Emmery.

– Det giver selvfølgelig noget. Det har været en lidt hård og svær start. Det har været nogle gode kampe, vi har spillet, lige bortset fra den sidste. Vi skal jo bare tage det, vi har gjort godt, med ind i morgen og blive ved med det, vi gør godt. Og så tage nogle af de ting, vi lærte fra Brøndby-kampen, med.

– Vi har samme forberedelse og fokus på alle kampe, uanset hvordan det er gået. Men det er jo klart, at det giver noget selvtillid og tro på tingene, når det går godt. Det er en kamp som alle andre, og vi skal bare ud og klø på.

Kampen spilles torsdag den 5. november klokken 18:45, og den kan følges på Disney+.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle