Mads Vad er altid klar til en sejrsdans med De Hviie: – Stemningen omkring en AGF-kamp fås ikke bedre

De fleste kender Mads Vad fra TV, hvor han i mange sæsoner har udfoldet sig som den evigt smilende Travolta-fyr i Vild med Dans, men de hurtige dansetrin, de glimtende pailletter og de farverige arenaer kan med et snuptag erstattes af en hvid t-shirt og et halstørklæde på vindblæste tribuner i Vejlby og en masse skrig og skrål. AGF fylder nemlig enormt meget for den snart 42-årige aarhusianer.

Skoene er kridtet op, og Mads Vad er klar til at indtage scenen. Taktfaste klap lyder lige bag tæppet. Han tager sin partner i hånden og løber ud foran tilskuerne akkompagneret af store jubelbrøl.

Mads Vad er der, hvor han har præsteret så flot gennem livet – på dansegulvet. Siden 2007 har han været selvstændig med danseskolen VM Dans, han har været en del af en række TV-programmer – herunder Vild med Dans – og så er han dobbelt dansk mester og vinder af flere internationale konkurrencer.

Det rimer jo umiddelbart ikke rigtigt på fodbold, men drømmen om at blive fodboldspiller har skam levet i den snart 42-årige danser. Den fordampede bare også tidligt i livet, da talentet var noget tydeligere, når han deltog i dansekonkurrencer. Derfor er fodboldbanerne for længst skiftet ud med dansescener, når Vad går i kamp.

Det på trods, så skal kalenderen altid helst være ryddet, når De Hviie spiller bold.

– Min hustru interesserer sig overhovedet ikke for fodbold, men hun tjekker resultater hele tiden, fordi hun ved, at det afspejler mit humør de kommende dage. Jeg ved godt, det er åndssvagt, men det er bare sådan, at når det går dårligt for AGF, så er jeg ikke lige så glad, som når det går godt, fortæller iværksætteren, som er medejer af danseskoler i hele landet.

– På danseskolen her i Aarhus, kan vi mærke på vores cafésalg, når det går godt for AGF, for så bliver folk hængende og snakker og køber et par øl. Når det går dårligt, så skal folk sgu bare hjem!

Dansk mesterskab slår europamesterskab

Mads Vad er født i 1984, og han kan derfor tydeligt huske, da Danmark gjorde “det umulige” og vandt europamesterskabet i 1992. En vild sommer udspillede sig, og titlen blev fejret på behørig vis – også i Aabenraa, hvor Mads voksede op:

– Min far gav mig min mors dyre Chanel-læbestift og malede mig i hele hovedet, og jeg stod med hovedet oppe af soltaget, da vi kørte gennem byen i sommeren 1992, men AGF’s mesterskab 2026 var større for mig, fortæller Mads, som selv var på stadion og efterfølgende fejrede AGF’s titel på Tangkrogen med tusindvis af medfans i maj.

– Jeg var nødt til at sige til min søn dagen efter, at jeg havde det lidt skidt, fordi jeg havde spist en dårlig grillpølse… så nu siger han altid til mig, at jeg ikke må spise pølserne på stadion, siger Mads, som elsker den særlige stemning omkring Byens Hold.

– Det er jo ligegyldigt, hvilken anden klub, der bliver dansk mester, de vil aldrig nogensinde kunne lave en fejring, som er så vild, som den i Aarhus. Hvis FCK bliver mestre, så står de og klapper lidt i Fælledparken, men her, der går en hel by fuldstændig ned!

Trods en dårlig start på titelforsvaret i sæsonen 2026/2027, så er han optimist på klubbens vegne på den lange bane:

– Vi var så meget bedre end alle de andre på så mange parametre i seneste sæson. Truppen havde det så godt sammen, træneren satte dem godt op rent taktisk, vi havde de bedste profiler, og så kan de komme med alle deres dyre indkøb rundt omkring, men når tingene klapper i AGF, så kan vi vinde guld, og det kan vi gøre igen.

Det hele startede med Lars Høgh

Selvom kærligheden til AGF er stor, så har De Hviie ikke altid fyldt så meget for sønderjyden, som først som teenager flyttede til Aarhus for at gå all in på dansekarrieren.

– Nu må jeg jo bekende mine synder. Jeg startede ikke med at være AGF-fan… er det ikke frygteligt? Jeg var ikke fan af en klub, men af en person: Lars Høgh. Der blev afholdt et event i Rødekro, da jeg var barn, hvor man kunne sparke straffedspark på Lars Høgh, og vi måtte bare blive ved og ved, og han var simpelthen et fantastisk menneske., fortæller Mads Vad om den store danske fodboldkarakter, som nåede at spille 817 førsteholdskampe for OB og blev danmarksmester i sæsonerne 1977, 1982 og 1989. Lars Høgh fik konstateret kræft i bugspytkirtlen i august 2018 og døde i en alder af 62 år den 8. december 2021.

– Da OB skabte miraklet i Madrid, så holdt jeg jo lidt med OB på grund af Høgh, men da jeg flyttede til Aarhus som stor teenager for at træne dans, så blev jeg ægte AGF-fan og blev kridhvid i hjertet, fortæller Mads Vad, som ofte er at finde på stadion, når familiepraktikken ellers går op.

Europatuuu… nedtur!

Når man snakker højdepunkter og festligheder som et dansk mesterskab til De Hviie, så må man selvfølgelig også huske historien, og alt det, klubben, fansene, spillerne har været igennem på vejen til toppen.

Nedrykninger, trænerfyringer, galehus.

For Mads Vad er netop historien og det store fællesskab om at stå sammen gennem modvind en stor del af charmen ved AGF:

– Der har været så mange op- og nedture, og det er jo noget, der gør os stærkere på en eller anden måde. Den der stemning, som der altid er, når man er til en AGF-kamp, den krøb ind under huden på mig med det samme, da jeg flyttede hertil, og de første minder, jeg har med AGF er derfor ikke en specifik kamp. Det er mere den helt særlige stemning, der er omkring klubben, og den stemning, får man ikke andre steder i Danmark.

To specifikke øjeblikke fra nyere tid kan dog fremhæves som noget helt særligt for Vad:

– Da vi vandt bronze med David Nielsen, der var det bare kæmpestort. For mig, var det det, der startede det, der gjorde, at vi vandt guld i år. Og så var der 3-3 kampen med Uwe og Jelle på det gamle Ceres Park mod Brøndby, det var også kæmpeoptur.

Omvendt står AGF’s fejlslagne Europature som en modvægt til de gode minder på stadion.

– Min største nedtur med AGF var da vi spillede 1-1 hjemme mod Larne og røg ud af Conference League-kvalifikationen til en flok semiprofessionelle nordirer. Jeg var mere skuffet, end da de rykkede ned. Vi havde lige fået følelsen af, at vi kunne noget, at vi kunne klare den, og at vi skulle videre, og så spillede vi bare så dårligt. Både ude og hjemme. Det var så skuffende, og der tog det et par dage, før jeg var ovenpå igen.

Et legendarisk dansehold 

Som danseekspert i Aarhus – og AGF-fan – så er det oplagt at bruge sine evner til at komme helt tæt på sine helte.

Og tæt på, det må man sige, at Mads har været.

I 2017 til 2020 spillede Jacob Ankersen i AGF, og da esbjergenseren undervejs i opholdet skulle giftes tog han kontakt til VM Dans for at få lidt tips og tricks til brudevalsen. Kantspilleren er dog langt fra den eneste, der har været forbi de bonede dansegulve.

– Jeg havde på et tidspunkt mit eget legendehold på danseskolen. Der var både Marc Rieper og John Stampe og nogle af de andre, der kendte hinanden fra den tid, fortæller Mads Vad.

– Så har jeg også haft vores legendemålmand Troels Rasmussen og hans kone Lisbeth gående til dans. Indledningsvis var talentet nok størst hos Lisbeth, men der er jo noget vilje bag Troels, må man sige!

– Det har været superdejligt for mig at kunne give nogle af de gode ting ved dans videre til de her AGF-legender. De er supersøde, og når Troels og Marc møder hinanden ude på stadion, så er de ikke helt enige om, hvem der er bedst til at danse, kan jeg afslører. Konkurrencegenet slår tydeligt ud, fortæller Mads Vad.

De nuværende AGF-spillere har endnu ikke været forbi dansestudiet, selvom enkelte dansetalenter helt sikkert er at finde blandt Jakob Poulsens udvalgte.

– James Biogere er klart den AGF-spiller, jeg helst ville have på et dansehold! Der er ingen tvivl om, at han ville kunne fyre en vild pasodoble af!

Selvom Bogere måske er favoritten på dansegulvet, så har Mads et par andre navne længere fremme i køen, når talen falder på yndlingsfodboldspillere:

– Min alltime yndlingsspiller er Patrick Mortensen. Jeg ved godt, det kan være lidt kontroversielt, men det han kom og gav os, det er så vigtigt for, hvor vi er i dag. Både i omklædningsrummet og målene i sig selv, fortæller Vad om Mortensen, der nåede 265 kampe, 115 mål og 17 assists i AGF i perioden 2019-2026, inden turen gik til Brøndby IF.

– Det skifte han lavede i sommer… man skal virkelig sætte sig ind i, at når man har bedsteforældre til ens små piger, der ikke har boet tæt på i lang tid, så skal man jo forstå, at han ønsker at gøre noget godt for sin familie. Og jeg tror i øvrigt stadig, at hans hjerte er så hvidt, som det kan være, men det kan han jo ikke stå og sige nu. Vi skal virkelig hylde Paddy for den kæmpe helt, han har været.

– Min nuværende yndlinsgspiller er Frederik Emmery. Hvis de ikke får ham skudt afsted for over 100 millioner, så skal jeg lige have fat i CV, for hvis han lige får bygget en lille smule på sit forsvarsspil, så er han jo top-top klasse. Han er så fantastisk, og jeg synes, han er så vigtig en spiller for os. Vi viser nu, at alt det arbejde man har lavet med faciliteter, akademi og den slags, det begynder at virke. Jeg bliver helt lykkelig, hver gang jeg ser ham, siger Vad om Skødstrup-drengen, der fik debut for Superligamandskabet i maj 2024 som 17-årig og siden har optrådt 53 gange med fem mål og ni assists til følge for De Hviie.

Bevar positivismen!

Der er masser af positiv energi at spore, når man taler med Mads – uanset om emnet er dans, fodbold, familie eller fremtid. Alt sammen på trods af, at AGF altså endnu ikke har formået at vinde en kamp i Superligasæsonen 2026/2027, at klubben har leveret det andet regnskab i træk med underskud, at det europæiske eventyr led et hak mod Sabah FK og ja – find selv på flere nedslående ting at tænke på.

Selvom Vad sagtens kan forholde sig kritisk til situationen, så har han også et råd fra dansens verden, som måske kan hjælpe både fans, spillere og stab godt igennem den lidt svære periode:

– Det, vi som dansere, er gode til, det er at bevare positiviteten. En stor del af bedømmelsen til konkurrencer er karisma og udstråling. Derfor er vi dansere sindssygt gode til at trykke på “on-knappen” og sætte smilet på. Dansere er sindssygt gode til at nulstille systemet, når vi går på gulvet, og det kan man nok lære lidt af i fodboldverdenen, siger Mads Vad.

Læs også: Emil Nielsen sidder med puls 140, når AGF spiller: – Det vækker nogle særlige følelser

– Nu er holdet i en svær situation, men de er jo ikke blevet dårlige fodboldspillere eller trænere siden sidste sæson, så det her med at kune trykke på on-knappen og bevare troen og positivismen uanset hvad, det kunne man nok lære lidt af.

Med tro, håb, optimisme – og masser af kærlighed – gør Vad og resten af Aarhus nu klar til næste runde i 3F Superligaen, hvor drømmene skal jagtes – forhåbentligt med en sejrsdans til følge.

Du kan høre hele interviewet med Mads Vad i podcasten Lyden AGF:

‘