Skip to main content



Foto: Hjørringgaard Photos

James Bogere scorer igen for Ugandas A-landshold


| Jonas Roulund |

Med et sandt tordendrøn skaffede James Bogere i går et uafgjort resultat til Uganda i en testkamp mod DR Congo. Det skete blot få dage efter, at den 18-årige angriber scorede sit første mål nogensinde for A-landsholdet.

Resultatet af en testkamp mellem DR Congo og Uganda har næppe tidligere haft den store interesse for de fleste danskere, men i år er det anderledes.

AGF’s unge angriber, James Bogere, er nemlig med i truppen for uganderne, og i fredags scorede han sit første mål for “The Cranes”, da Congo blev besejret 2-0. Mandag var der returopgør, og her var Uganda bagud indtil overtiden satte ind.

Her erobrede Bogeres holdkammerater kuglen ved midterlinjen og sendte angriberen afsted i dybden. Med vanlig målsult hamrede James til bolden med sin førsteberøring og kanonerede den i kassen langt udefra – dermed er han nu noteret for to mål i fem kampe for Ugandas A-landshold.

 

Bogere har også spillet ni kampe for Ugandas U17 landshold med fem mål til følge.

Læs også: James Bogere skriver sig ind i historien for Uganda

Han er den første spiller fra El Cambio til at score for Ugandas A-landshold.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle