Emil Nielsen sidder med puls 140, når AGF spiller: – Det vækker nogle særlige følelser

Håndboldmålmanden Emil Nielsen har vundet det meste. Set lidt af hvert. Han mangler dog at opleve AGF løfte en pokal, men tilhørsforholdet til De Hviie er alligevel ufravigeligt.

Håndbold og fodbold er for mange som hund og kat. Det går ikke hånd i hånd. Enten er man til det ene eller det andet. Sådan er det dog slet ikke for en af verdens bedste håndboldmålmænd, aarhusianeren Emil Nielsen.

Han brugte nemlig en stor del af sin opvækst på Fredensvang og i Frederiksbjerghallerne, hvor han på skift stod på mål for AGF’s fodboldhold og håndboldhold. En kold decemberdag måtte han som teenager dog tage en beslutning – og skippe den ene sport for at gå all in på den anden.

– Jeg har spillet både håndbold og fodbold i AGF og har brugt det meste af min opvækst der. Det ærlige svar på, hvorfor det blev håndbold, jeg gik med, er nok, at jeg var målmand i fodbold og gjorde det egentlig rigtig fint, men at stå i minus seks grader sådan en decemberdag i shorts, det gad jeg simpelthen ikke. Det kunne jeg simpelthen ikke klare. Og så kom vi også til et punkt, hvor jeg skulle til at vælge mellem håndbold og fodbold, og så gik jeg med det komfortable valg og indendørs sport. Måske fordi jeg er lidt for magelig. Det var måske i sidste ende derfor, jeg valgte håndbolden, siger Nielsen med et smil.

Han taler via en onlineforbindelse fra sin lejlighed i Barcelona, hvor han er bosat med kæresten Sara Thomsen. Her går dagligdagen med træning og kampe for en af verdens bedste håndboldklubber – men udviklingen hos De Hviie følges alligevel tæt:

– Det er dét eneste sportshold, jeg rigtigt holder med, og jeg ser tæt på samtlige AGF-kampe. Der er selvfølgelig nogle overlap, når jeg selv spiller, men hvis der ikke er det, så sidder jeg klistret til skærmen, fortæller han.

– Og selvom jeg valgte håndbolden i sin tid, så elsker jeg at spille fodbold. Vi spiller også nogle gange fodbold til træningerne her i Barcelona, og det er et højdepunkt. Så ja, det kunne sgu lige så godt være fodbolden, jeg havde satset på – i hvert fald, hvis jeg havde spillet i et andet land og ikke havde stået i minusgrader i shorts i en kamp med nul skud på mig… der mistede jeg godt nok lysten, fortæller han.

Han fik debut for Aarhus Håndbold som 17-årig og har siden drevet det vidt på både klub- og landsholdsplan, men rødderne… dem glemmer man ikke sådan lige.

– Jeg har også været bolddreng for AGF. Det ligger dybt i mig. Jeg har fulgt med i stort set alle år. Der var lige nogle teenageår, hvor jeg kun fokuserede på håndbold og gik på efterskole, men ellers har jeg været god til at følge med, siger håndboldmålmanden, der med det danske herrelandshold har vundet EM-, VM- og OL.

Når kalenderen tillader det, så er Nielsen også at finde på stadion. Det er dog ikke gået så godt de seneste gange.

– Jeg har været på stadion én gang i denne sæson. Det var mod Randers i anden runde, så det var jo en superfed oplevelse, siger han med henvisning til 1-2 nederlaget i juli.

– Ej, jeg ynder at komme ind og se ‘GF, når jeg kan, og jeg var også inde og se pokalfinalen i Parken… den tabte vi så også, så der tegner sig et mønster… Men jeg sørger for at komme på stadion, når jeg har mulighed for det, siger han.

– Jeg synes, det midlertidige stadion er super ud fra omstændighederne. At kunne huse næsten 12.000 er sindssygt stærkt på et midlertidigt stadion. Men det er da mega ærgerligt, at vi ikke har mulighed for at kunne spille europæisk derude. Og så når Kongelunden bliver klar… det bliver helt vildt. Det bliver så fedt. Jeg plejer altid at kunne se første spillerunde, inden min egen sæson begynder, så der regner jeg med at stå på stadion i hvert fald.

Langt fra Aarhus – men altid tæt på AGF

Afstand til ens yndlingsklub kan betyde, at man mister forbindelsen til tingene, men omvendt kan det også have en forstærkende effekt. Efter Nielsens flotte start på den professionelle karriere i Aarhus kom han videre til Skjern Håndbold, men siden 2019 har han spillet i udlandet. Først for Nantes og nu for Barcelona. Tiden væk fra Smilets By har dog kun styrket forbindelsen til klubben, fortæller målmanden:

– Det er hundrede procent en del af det, at jeg er så meget væk. Det kunne jeg specielt mærke, da jeg var inde og se pokalfinalen. Vi var til landsholdssamling og havde aftenen fri, så jeg fik lov at tage ind og se kampen i Parken. Der kunne jeg virkelig mærke, at det er en af mine forbindelser til Danmark, og det var et specielt øjeblik og et øjeblik jeg virkelig husker, selvom det gik, som det gik. At mærke det der sammenhold og den forbindelse, fortæller Nielsen.

Med fødselsdag den 10. marts 1997 er det ikke meget succes, Nielsen har oplevet med De Hviie. Tværtimod har han fulgt holdet gennem de tre nedrykninger, kaos på kontorgangene og økonomiske udfordringer, der smittede af på de sportslige præstationer. Det har dog ikke svækket forholdet til AGF:

– Generelt er der opstået en eller anden særlig kultur omkring AGF. Min årgang har være utroligt vedholdende, og vi er blevet meget robuste gennem modgang. Det gør måske, at man går ind i det med krop og sjæl. Det forstærker næsten følelserne i det. Men det er noget specielt. Det er svært at sætte ord på. Men det giver da en sult på succes i hvert fald, siger han adspurgt, hvad det er, der gør AGF til noget særligt.

Omvendt har der også været store højdepunkter – det er dog helheden, der gør forholdet til noget særligt, mener Nielsen:

– Jeg har haft hele min opvækst i AGF både i håndbold og fodbold, så det er svært at koge det bedste ved klubben ned til én ting. Det er hele den her fællesskabsfølelse. Foreningslivet i AGF har også været helt suverænt for mig og har gjort noget godt for mig. Dengang jeg boede i Aarhus og fulgte rigtig meget med, der gik det ikke særlig godt, det var mest af alt op og ned fra Superligaen, men det ændrer ikke på, at jeg har haft sindssygt mange minder med klubben. Jeg var også med i Bjørneklubben, da jeg var barn og har brugt utallige timer inde på stadion og på fodboldbanen, fortæller han.

– Det er den her overordnede måde, jeg er vokset op med AGF på, den ligger dybt i mig, og jeg følger stærkt med. Jeg har ikke andre hold, jeg holder med eller følger. Det handler om følelser, og det er kun AGF, jeg har det sådan med, siger Emil Nielsen, som ikke er blevet præget hjemmefra i forhold til, hvilket hold, han skulle holde med. Familien er ikke sportsinteresserede, som han siger, mens svigerfamilien til gengæld er AGF-fans.

Mentorordning som succesformel

Emil Nielsens gennembrud på den store seniorscene i dansk håndbold er på mange måder til stor inspiration uanset, hvilken sportsgren man følger.

Han blev nemlig smidt på banen som 17-årig for Aarhus Håndbold, da den mangeårige legendemålmand Jan Tromle Nielsen blev skadet. Her gjorde Nielsen det så godt, at det Tromle efterfølgende forblev andenmålmand og agerede mentor for det nye stjerneskud.

Spørgsmålet er, om parrallelen kan drages til AGF’s nuværende Superligahold, hvor 41-årige Jesper Hansen måske snart skal til at give faklen videre.

– Ideelt set så er talenter i klubber bare en kæmpe fordel. Jo flere, der kan komme op og gøre det godt, jo bedre er det. Det sparer både klubben penge og er godt for lokalmiljøet. AGF har jo også historisk frembragt store talenter, så det vil da være fedt med flere talenter, siger Nielsen, som har et varmt hjerte for Jesper Hansen:

– Jesper er en garvet målmand, og det var utroligt fedt at se, at han forlængede i år. Han har været fuldstændig suveræn og en vigtig grund til, at AGF er, hvor de er. Selvfølgelig skal han også give noget videre, for han holder jo ikke evigt, men det kommer jo an på, om det rigtige talent er der. Men det er en fed mulighed at have en form for mentor, som kan give faklen videre, når man kommer op. Det oplevede jeg selv, da jeg kom op som ung målmand og havde Tromle som læremester. Han var god til at lære fra sig, og det var en vigtig periode for mig, så det håber jeg da også kan ske i AGF, siger han.

Når talen falder på favoritspillere, så er Yew da også med helt oppe på listen for Emil Nielsen:

– Jesper Hansen er deroppeaf som yndlingsspiller. Han er vildt fed. Steffen Rasmussen er også en kæmpe legende. Da jeg var yngre var det perioden med Nando Rafael, Dioh Williams og Jeremiah White, som jeg virkelig synes var fede, men de seneste år har en spiller overhalet dem. Det er Gift Links. Der er ikke mange, der har givet så meget til AGF, som han har gjort i de seneste mange år. Han har haft kæmpe impact og har været med til at forvandle det her hold. Han er en kæmpe fighter i hver eneste kamp. Han er speciel for klubben og går ned som en af de absolut bedste i klubbens historie, siger Emil Nielsen med henvisning til sydafrikanske Links, der blev hentet til klubben som et ubeskrevet blad i 2019 og siden har vundet alle aarhusianeres hjerter med sit store smil, løbevillighed og kærlighed til byen.

Netop det her med at tage byen til sig – og at byen virker indbydende – kan være en vigtig faktor i professionel sport.

– Når man kommer til udlandet, så bliver du jo nødt til at kunne befinde dig der, hvor du er. Så det betyder da noget, at byen omkring klubben har noget ekstra. Det er ikke nødvendigvis afgørende, men det er et klart plus. Det sportslige er det vigtigste, men jeg brokkede mig bestemt ikke, da jeg fandt ud af, at det var Barcelona, jeg skulle til, siger Nielsen.

– Det er ikke afgørende, men det er klart, at det er et kæmpe plus, hvis byen og landet kan noget. Det er et vigtigt aspekt i, om du kan trives, og om du kan blive der i mange år, for det er vigtigt, at du har det godt uden for banen, ellers kan det være svært at præstere inde på banen, forklarer han.

Og så kan man som AGF-fan jo glæde sig over, at mange af de nuværende spillere på Fredensvang ofte får et smil på læben og glød i øjnene, når talen falder på Smilets By.

Gode råd til vindertyper, der ikke er vant til at vinde

Nu er AGF i gang med en historisk sæson – uanset hvordan det går i løbet af den sidste måned af sæsonen, så bliver det jo nok minimum til sølvmedaljer samt en række flotte præstationer som sejren i Parken og store slag mod FC Midtjylland.

Det er 40 år siden, at AGF sidst vandt et dansk mesterskab. 30 år siden at en pokaltitel kom i hus, og Emil Nielsen glæder sig i dén grad over at se sit hold have rejst sig efter mange års slid og slæb:

– Den måde som holdet og klubben har rejst sig på de seneste år er fuldstændig vanvittigt, og det er helt vildt fedt at følge. Det håber vi selvfølgelig bliver ved, siger han.

– Jeg tror, det bliver nogle rigtig, rigtig svære kampe her til sidst. Og vi skal stoppe med at spille uafgjort. Jeg er måske lidt overtroisk, så jeg tør ikke rigtigt snakke om det. Det er sgu svært, puha…

Som mange andre fans, så går han rundt med nerverne uden på tøjet, når AGF spiller bold for tiden.

– Der har været sæsoner, hvor det ikke har betydet så meget, om man fik tre eller et point, når man lå midt i tabellen, men nu sidder jeg jo med puls 140 gennem de 90 minutter og behøver måske ikke lave fysisk træning efter en AGF-kamp… det er eddermame intenst i år, hold da op.

Nielsen er heldigvis vant til at stå i situationer med stort pres. Som håndboldmålmand kan man ofte stå med rollen som helt eller skurk, og det er noget, han løbende har arbejdet med gennem karrieren – og måske noget, vi fans – og AGF-spillerne – kan bruge, nu hvor det hele spidser til:

– I de mest pressede situationer, der prøver jeg at sige til mig selv, at det jo faktisk er noget af det, der er sjovest ved sporten. Når noget er intenst. Nu er det mig, der bliver helten eller skurken. Nu er der noget på spil. Jeg ved ikke, om det får ro på nerverne, men jeg plejer at sige til mig selv, at det er derfor, vi spiller. Det er en del af det at være sportsmand. Jeg prøver at være realistisk og at være i nuet, og så må det gå, som det går. Det er derfor, jeg synes, det er sjovt at spille håndbold. Det er fordi, der er noget på spil. Jeg tænker også, det er derfor spillerne i AGF, de spiller. Det er fordi, det er sjovt at spille med om noget, og det har da sjældent været så spændende, som det er nu, fortæller han.

Og hvis vi nu skal tage tankerne helt hen, hvor drømmene bor – og forestille os, at missionen lykkes i år – AGF bliver mestre – så kan Nielsen måske også bidrage med erfaring i forhold til, hvordan man fejrer sådan en præstation:

– Det er en rigtig stor oplevelse at vinde noget så stort. Vi fik EM fejret, som det skulle fejres i begyndelsen af året, og der var nok også hovedpine tre-fire dage efter. Jeg tror faktisk Nikolaj Jakobsen går forrest i sådan en situation. Han giver den fuld gas og var eddermame lettet, glad og stolt. Nu holder vi på alle tre (OL, VM og EM), hvilket er en kæmpe bedrift, så alle havde fortjent at slå sig løs, fortæller Nielsen, som ikke vil gå glip af fejringen, hvis det skulle lykkes Jakob Poulsens mandskab at sikre et mesterskab:

– Da AGF for et par år siden spillede 3-3 mod Brøndby og vandt bronze, der boede jeg også i Barcelona, men jeg gik i gang med at kigge på flybilletter, og om jeg så kun skulle være i Aarhus i 10 timer, så skulle jeg hjem og opleve det. Hvis jeg på nogen måde har muligheden, når AGF har noget at spille om, så kan I også godt forvente, at jeg skal ind og se sidste kamp. Hvis spillerne gør deres, så gør jeg mit for at få fri, og så håber jeg, at den der forbandelse med, at når jeg er inde og se AGF, så taber de, den er ovre, for det vil jeg ikke gå glip af!

AGF har i skrivende stund fem point ned til FC Midtjylland på andenpladsen i Superligaen med seks spillerunder igen.

Du kan lytte til hele interviewet med Emil Nielsen lige her: