
Lars Fournais: – Det giver en fordel, at vi har en ejerkreds, som vil AGF
AGF’s bestyrelsesformand, Lars Fournais, slår fast, at klubben ikke står over for et salg, som man har set det i andre danske klubber i de seneste år.
“AGF er ikke som de andre” har givet genlyd over hele Aarhus gennem mange år efterhånden, og det er noget, man som fan selvfølgelig er stolt over.
Mens klubber som FC Midtjylland, Brøndby IF og FC Nordsjælland har internationalt klingende navne som The Football Collective, Global Football Holdings og Pathway Group bag sig, så står AGF på egne ben med en mere traditionel og lokalforankret ejerstruktur.
Klubben har over 10.000 aktionærer, hvoraf de 15 største ejer mellem 70 og 80 procent af aktierne. De fire eneste med over fem procent er ejendomsinvestoren Hans Vestergaard, som har lige under 25 %, ejendomsinvestor Henning Norup med 5,5 procent, Jens Ole Suhr, endnu en ejendomsinvestor med 5 procent og korn- og foder-forretningsmanden, Kim Larsen med 15 %. Resten af de 10 største aktionærer ejer mellem to og fem procent.
Læs også: Mød bestyrelsen: Storaktionæren Kim Larsen er ikke som de andre
Lars Fournais fortalte da også i optakten til fredagens kamp mod FCN, at det er en struktur man er stolt af, og noget, der ikke sådan lige står til at ændre.
– Vi er jo egentlig til salg hver eneste dag på fondsbørsen, men det er noget helt andet, hvis man søger en betydende aktiepost. Det kan jeg ikke se, hvorfor vi skulle være interesseret i. Vi har en lokalt forankret ejerkreds, men vi er stadig lidt en folkeaktie, fordi vi har 10.000 aktionærer. Det giver den fordel, at vi har en ejerkreds, som vil AGF, og som er inde i AGF som langsigtede investorer, forklarede bestyrelsesformanden til TV 3 Sport.

– Vi har kun én eneste grund til at være børsnoteret, og det er egentlig, så vi har muligheden for at hente kapital, hvis vi har brug for det. Det er meget smartere end at sælge ud af vores selvbestemmelse i AGF, sagde Fournais, som har selskab af Jesper Ganzhorn Ørskov, Erik Meineche Schmidt, Uffe Jakobsen, Katja Moesgaard, Simon Francis Ratjen Schiølin og Kim Larsen i bestyrelsen.
– Der er ingen, der går efter en eller anden kortsigtet gevinst. Vi er her sammen, fordi vi vil være med til at udvikle AGF til noget større og noget endnu bedre, fortalte Lars Fournais.
Læs også: Mød bestyrelsen: Katja Moesgaard – anfører på banen og i erhvervslivet
Dermed er der altså intet, der tyder på, at AGF går i fodsporene på en klub som Silkeborg IF, der for nyligt solgte 80 % af klubben til amerikanske Trivela Group, der i forvejen ejer klubberne Walsall FC, Drogheda United og Togoville.
Flere AGF Nyheder
-
Jesper Hansen om kontraktsituation: – Det ser positivt ud
-
CV om forlængelser: – Mon ikke der kommer noget inden længe
-
Jacob Andersen ude med overrevet korsbånd
-
Flere bud på AJ blev afvist i transfervinduet
-
Lyden AGF tager temperaturen på truppen, træningslejren og transfers
-
Blog: Har det været et tilfredsstillende transfervindue?
-
Billetsalget til den første Superligakamp i Vejlby åbner på mandag
-
AGF’s vintertransfers 2025
-
Callø om udlejning: – Det føles som det helt rigtige skridt
-
Officielt: Callø udlejes til Kolding IF