Skip to main content


Foto: Kronborgfotos

Jacob Andersen forlænger til sommeren 2028


| Jonas Roulund |

AGF har netop offentliggjort en kontraktforlængelse med unge Jacob Andersen, så højrebacken er bundet til De Hviie frem til sommeren 2028.

20-årige Jacob Andersen er en ægte Aarhus-dreng, som blev hentet til AGF fra Galten FS for over 10 år siden. Debuten for Superligaholdet kom i foråret 2021, og siden sidste sommer har han været en fast del af seniortruppen.

Og det bliver han ved med at være.

Kontrakten med den hurtige wingback stod ellers til at udløbe i sommeren 2025, men i forbindelse med aftenens Superligakamp mellem AGF og Vejle Boldklub på Ceres Park er det blevet offentliggjort, at han forlænger aftalen til sommeren 2028.

– AGF betyder alt. Jeg er kommet her på stadion, siden jeg var helt lille, sagde Jacob Andersen netop på Ceres Park.

Jakob Andersen Dribler
Foto: Hjørringgaard Photo

Andersen har både U18- U19- og U20-landskampe på CV’et, og i AGF er det indtil videre blevet til 30 optrædener og to assists.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle