Årets Legende 2024 er Jørgen Olesen
Legendernes Dag markeres på Ceres Park i forbindelse med hjemmekampen mod Brøndby IF den 21. oktober, og Jørgen Olesen er valgt som Årets Legende 2024.
John Stampe, Aage Rou, Martin Jørgensen, Troels Rasmussen, Henry From, Stig Tøfting og Lars Lundkvist har alle været Årets Legende, og i 2024 får de fornemt selskab i form af Jørgen Olesen.
Han var en del af AGF’s guldalder i 1950’erne og 1960’erne, hvor det blev til fire danske mesterskaber (1955, 1956, 1957 og 1960) og fire pokaltitler (1955, 1957, 1960 og 1961). Olesen startede i klubben som niårig og spillede hele karrieren hos De Hviie fra Fredensvang.
Han var også en del af mandskabet som deltog i Europacuppen for Mesterhold, som det første danske hold i 1955, og så spillede han 42 kampe for det danske landshold, som han debuterede for i 1951. Landsholdskarrieren blev afsluttet i 1962 som 39-årig, hvilket er en aldersrekord kun overgået af Morten Olsen.
Olesen blev i 2022 indlemmet i Fodboldens Hall of Fame hos DBU, og Årets Legende hædres selvfølgelig traditionen tro med en legendetrøje, som kan købes i AGF’s fanshop senere i denne uge. Trøjen vil også blive båret af spillerne til hjemmekampen på mandag.
Som spiller var Olesen en stærk bolderobrer på midtbanen, der sjældent tabte sine dueller. Derudover var Olesen kendt som en ægte holdspiller med godt overblik, som altid fightede til sidste sekund. Olesen blev født den 21. januar 1924 og døde den 13. juni 1999.
I det civile liv arbejdede Olesen i en boghandel på Strøget og blev senere fuldmægtig i Provinsbanken frem til sin pension.
Flere AGF Nyheder
-
Marketingdirektøren med status på click & collect: – Det er en læring frem mod det nye stadion -
Jesper Hansen: – Jeg har rigtig meget lyst til at fortsætte -
Blog: AGF ramte muren – og faldt ned fra succeshimlen -
Kom med USO og KSDH til fanfest den 21. november -
Jakob Poulsen efter første tid i AGF: – Det har været en fed periode -
Frederik Tingager: – Det mentalt sværeste, jeg kan huske -
Gift Links på Rundens Hold for sjette gang i sæsonen -
U17 topper rækken efter weekendens kamp -
Modgangen ramte, men hvor meget skal vi lægge i det? -
AGF – Sønderjyske: Spillerpræstationer og kampens spiller