Tobias Bech blev siet fra til U21-landsholdets kamp: – Fuldkommen latterlig regel
Da U21-landsholdet i går besejrede Island var Tobias Bech og Villads Nielsen at finde på tribunen, da de var siet fra grundet reglen om, at man kun må have 20 mand i kamptruppen. En latterlig regel, ifølge landstræner Steffen Højer.
U21-landsholdet skal til EM, og det bliver højst sandsynligt med AGF-islæt, da både Jacob Andersen, Jonas Jensen-Abbew og Tobias Bech har været en del af holdet, som har taget førstepladsen i kvalifikationsgruppe I.
Danmark endte med fem sejre, to uafgjorte og et enkelt nederlag – altså 17 point, mens nærmeste forfølger fra Tjekkiet sluttede med 14 point. I går blev Island besejret 2-0 på mål af Tochi Chukwuani og Mathias Kvistgaarden.
Vi fik desværre ingen AGF’ere i spil, da Andersen og Jensen-Abbew så hele kampen fra bænken, mens Bech var forvist til tribunen. Han var nemlig slet ikke udtaget til kampen, selvom han har gjort det habilt, når han har fået chancen under Steffen Højers ledelse.
Bech var da også med i september, da holdet mødte Island og Tjekkiet.
Landstræneren havde dog valgt Tobias Bech og Bodø/Glimts Villads Nielsen fra til gårsdagens kvalifikationskamp, da kamptruppen maksimalt må bestå af 20 mand. 22 mand var udtaget til denne landsholdssamling.
– Det er da aldrig rart, men det er jo en del af jobbet. Det er dog en fuldkommen latterlig regel, at vi har 22 mand med, men at vi kun må bruge 20 af dem i kamp. Jeg kan ikke på nogen måde sige, hvorfor man skal sende to på tribunen, men det er en regel, der er, og derfor gør vi det hver gang, siger Steffen Højer til Bold.dk.

Han har ellers været ganske tilfreds med Bechs indsats for landsholdet.
– Det var egentlig ufortjent på mange måder, fordi da vi mødte Island på udebane, var han en af dem, der gjorde det okay, fortæller landstræneren, som dog havde forberedt, at han ville spille med William Osula, Conrad Harder og Mohamed Daramy i Islands-opgøret.
22-årige Bech har spillet fem kampe og scoret to mål for det danske U21-landshold. U21 EM afholdes i sommeren 2025 i Slovakiet.
Flere AGF Nyheder
-
Carsten V. Jensen: – Vi havde gerne set, at Felix var fortsat -
Felix Beijmo forlader AGF -
Reportage: Det’ den smukkeste mestermorgen i 40 år -
Video: AGF-fans sender kærlighed til Byens Hold -
Bag om AGFs fejringsdag på rådhuset -
Henrik Dalsgaard: – Alt det udenom er gange tre i forhold til de andre mesterskaber -
Tre AGF’ere på sæsonens sidste Rundens Hold -
Rådmand efter Facebook-fadæse: – En totalt dum tanketorsk -
Rådmand dummer sig i FCM-trøje: – Tillykke til Aarhus, husk den er kun til låns -
Auktion: Byd på guldsofa til fordel for Røde Kors