Skip to main content


Mikkel Duelund fik debut, da AGF spillede 1-1 mod SIF. (Foto: Matti Kronborg)

Dagens hviie nyhedsdrone: Optakt, Bisseck-rygter og nyt fra Fredensvang


| Jonas Roulund |

Ugens sidste nyhedsoverblik klæder dig blandt andet på til mandagens opgør mod Randers, hvor Duelund pludselig er kommet i fokus efter dagens træning på Fredensvang.

Randers FC venter på mandag, og Viborg venter den 9. april. I dagens hviie nyhedsoverblik får du vigtig info om begge kampe, mens Bisseck og Duelund også har gjort sig bemærket i dag.

God fornøjelse!

AGF – Randers FC Optakt

Er du klar til Mesterskabsslutspillet?

Ellers kan du blive det med Steen Erhards glimrende AGF – Randers kampoptakt, hvor vi ser frem til slutspillets første runde.

– Kampene mod ’lillebror’ er omgærdet af en særlig atmosfære. Begge holds fans forsøger at finde nåle, de kan ramme den anden fangruppe med, der hvor det gør mest ondt. Men hvem har egentlig håneretten?

Ponyerne venter, og det kan kun gå for langsomt med at få dem tæmmet foran et udvidet stemningsafsnit på Ceres Park!

Et andet sted, der også er udvidet fanafsnit er i Viborg, som i dag har meddelt, at away-afsnittet øges til at omfatte i alt cirka 2000 pladser på Energi Viborg Arena! Det er den 9. april, at domkirkebyen skal besættes.

Bissecks frikøbsklausul måske afsløret

Tipsbladet mener at vide, at Yann Aurel Bissecks så omtalte frikøbsklausul ligger noget lavere, end de fleste AGF-fans nok havde drømt om. Således kan de berette følgende:

– Ifølge vores oplysninger er Yann Aurel Bissecks frikøbsklausul på mellem 37,5 og 40 millioner kroner eller i omegnen af fem millioner euro, skriver Tipsbladet.

Bjørnebye har tidligere udtalt, at man i Bisseck-casen vil vise, at AGF er en klub, hvor man formår at udvikle og sælge spillere dyrt, så lad os håbe, vi kan få mere for tyskeren, når sommeren oprinder.

Duelund fraværende ved dagens træning

Jesper Hansen fylder 38 år i dag, og skal fejres det med sushi, mens Oliver Lund blev observeret forlade Fredensvang inden dagens træning. Men dagens mest interessante observation fra Fredensvang var, at Duelund ikke var at se på træningsbanen, da Uwe blæste til samling på Bane 1.

– Duelunds fravær efterlader en del tvivl, om hvad Uwe Rösler gør, hvis Duelund stadig ikke er til rådighed på mandag. Han har døjet lidt med sin hæl siden OB-kampen. I dagens 11 mod 11 var det Bjur, der havde fået pladsen, men det er selvfølgelig stadig en mulighed at skifte til to angribere og bringe Sigurd Haugen i spil, skriver vores skribent, Alexander Hjorth Jensen blandt andet.

Lad os håbe, Duen bliver klar!

I hviiekenden kan I se frem til et eksklusivt interview med en særlig del af fanscenen samt mere opladning til Randers-kampen.

God hviiekend til alle!

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle