
Dagens hviie nyhedsdrone: Haugen-scoring, taknemmelige rekordholdere og nyt fra Kongelunden
AGF var i dag på besøg hos KSV Kiel, hvor to offensivspillere kunne tanke selvtillid, mens vi på hjemmefronten har modtaget en rar besked fra Patrick Mortensen. Her er dagens GF-overblik.
En sød besked fra Patrick Mortensen er tikket ind til redaktionen, efter at fans i gruppen KSDH – Gruppen for AGF Fans har indsamlet penge til gaver til rekordholderne, Jesper Hansen og Paddy.
Nyd dagens AGF-overblik lige her.
– Det skulle I virkelig ikke have gjort
Jesper Hansen og Patrick Mortensen er rekordholdere efter den seneste Superligakamp mod OB, og superfan – Claus Jantzen var hurtig til at engagere de Hviie fans i facebookgruppen KSDH – Gruppen for AGF Fans efterfølgende. Således blev der lynhurtigt indsamlet penge til en gave til hver af spillerne, som blev leveret i denne uge på Fredensvang.
En rørt Patrick Mortensen har i den forbindelse sendt en personlig takkehilsen til alle involverede AGF-fans.
KSV Kiel blev overmatchet
2. Bundesligaholdet KSV Kiel blev i dag besejret af AGF i en testkamp med 2-0, og vi fik to usædvanlige målscorer på tavlen, idet Sigurd Haugen og Mathias Sauer stod for de aarhusianske mål. Dermed kunne særligt Haugen forhåbentligt tanke lidt selvtillid ovenpå en sæson, hvor det blot er blevet til to mål i 22 kampe for De Hviie.
18-årige Sauer er en mand, der godt ved, hvor målet står, og han har buldret bolden i mål en hel del gange for U19-mandskabet, men det var alligevel dejligt at se, at målnæsen også virker på seniorniveau for den unge mand, som for nyligt skrev under på en ny kontrakt med AGF.
Nyt fra Kongelunden: Væk med parkeringspladserne
Århus Stiftstidende kan berette, at Byrådet er uenige om, hvorvidt bilerne skal tilgodeses i forbindelse med det nye stadionprojekt i Kongelunden.
Således mener SF’s Jan Ravn Christensen og løsgænger, Thure Hastrup, at man bør droppe planen om at etablere 1000-1200 permanente p-pladser i området.
– Flere parkeringspladser akkumulerer flere biler. Det skal vi væk fra til fordel for mere kollektiv trafik, shuttlebusser til events og plads til bløde trafikanter som gående og cyklister i Kongelunden, mener Thure Hastrup, ifølge Stiften.
Således kom vi rundt om dagens vigtigste hviie nyheder. Hav en dejlig torsdag!
Flere AGF Nyheder
-
Fremtiden er hvid og blå på trods af U19 nederlag
-
Panenka bliver en del af KSDH.dk’s Partnerklub: Et stærkt match med AGF i hjertet
-
Reportage: Endnu en tur på stadion, der sled på fansenes tålmodighed
-
AGF – Randers FC: Spillerpræstationer og kampens spiller
-
AGF tangerer bizar Superliga-rekord: Fem kampe i træk med samme resultat
-
Anderson: – Vi gør alt, hvad vi kan for at vende situationen og spille for trøjen
-
AGF laver rørende surprise for Gift Links: Forældrene på visit fra Sydafrika
-
Patrick Mortensen: – Det er under vores niveau
-
AGF – Randers FC: Væmmelige vanskeligheder i Vejlby
-
AGF-truppen mod RFC: Rösler har været nødsaget til ændringer på grund af karantæne og skader