Skip to main content



Foto: KSDH.dk

S.L. Benfica – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller



Det blev ikke overraskkende en svær opgave for AGF, da de torsdag mødte S.L. Benfica i første af to opgør om Europa League Kvalifikation. Her får du KSDH’s nedslag og kåring af kampens spiller. 

En xG (forventede mål) på 4.64, 32 afslutninger og 71 procent af boldbesiddelsen taler sit tydelige sprog. Benfica var AGF overlegne i det meste af kampen. Alligevel lykkedes det AGF at holde nullet i anden halvleg og kun tabe 3-1 på udebanen i Lissabon.

I Facebook-gruppen KSDH Gruppen for AGF Fans, er der blevet stemt om kampens spiller i opgøret mod S.L. Benfica. Det er ikke overraskkende blevet Mads Hedenstad der har vundet afstemningen med hele 89 procent af stemmerne. Andenpladsen tager Kristian Arnstad med 4 procent af stemmerne, og tredjepladsen går til Frederik Emmery, der har fået 3 procent af stemmerne.

AGF-fans klar til kamp på Estadio da Luz.
Foto: KSDH.dk

De iøjnefaldende spillerpræstationer

Mads Hedenstad stod vel nok sit livs bedste kamp mod portugisiske S.L. Benfica. Især i førstte halvleg måtte Hedenstad diske op med den en feberredning efter den anden. Selvom S.L. Benfica fik sendt hele 32 afslutninger afsted lykkedes det kun portugiserne at score tre gange på Mads Hedenstad, med et af målene scoret på straffe. Helt igennem vanvittig præstation af nordmanden i målet.

Foto: Kronborgfotos

Kristian Arnstad viste at han er mere end bare en offensivspiller. Anføreren havde en stor andel i, at AGF’erne ikke lukkede mål ind i anden halvleg, og kunne tage hjem til Aarhus med et nederlag på kun 3-1. Kigger man i statistikkerne var Arnstad både den AGF’er med flest vundne dueller, flest tacklinger og flest defensive aktioner. En flot indsats af den norske midtbanespiller.

Sebastian Jørgensen har ikke fået en nem start på AGF tilværelsen efter han i sommer underskrev en permanent kontrakt frem til sommeren 2030. Mod S.L. Benfica var den tidligere Silkeborg spiller med fra start, og stod for AGF’ernes eneste scoring. Det var ikke fordi Sebastian Jørgensen spillede en fremragende kamp, men det handlede mere om modstanderen end om ham. Hvis kantspilleren kan tage selvtillid med fra scoringen i Portugal kan han forhåbentlig få gang i målene i Superligaen også.

Den knap så iøjnefaldende spillerpræstation

Forsvaret var hullet som en ost i første halvleg, og havde det ikke været for Mads Hedenstad i målet, var nederlaget nok blevet endnu større. Til deres forsvar var det også tre spillere der ikke er vant til at spille sammen, men med Frederik TIngager ude, kan de tre spillere i bagkæden godt vænne sig til at spille sammen.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle