Brøndby IF med besked til AGF-fans: – Vi glæder os til en god og velafviklet kamp
Seneste opgør mellem Brøndby og AGF endte i lidt af en misere, da hooligans overfaldt De Hviie efter kampen på Brøndby Stadion i maj måned. Vi har taget en snak med Brøndby IF’s kommunikationschef for at høre, hvordan man sikrer, at noget lignende ikke gentager sig.
Det var grimme billeder, der spredte sig, efter AGF havde sikret sig tre point og franarret Brøndby guldet tilbage i maj måned.
Et selvmål og scoringer fra Bech og Mortensen havde ellers netop sikret en flot afslutning på sæsonen 2023/2024, og De Hviie fans og spillere kunne gøre sig klar til en festlig tur hjemad. Men afskeden med Brøndby Stadion blev skæmmet af et angreb fra maskerede Brøndby-tilhængere.

Noget, der stadig sidder i mange fans – flere der var afsted med deres børn – men i Brøndby håber man alligevel at se mange tilskuere på lægterne søndag eftermiddag, hvor et nyt slag mellem traditionsklubberne venter.
– Vi glæder os altid til at få besøg af AGF og jeres fans, da vores kampe mod hinanden altid giver god underholdning, ofte med mange mål og masser af dramatik. Ligesom vi sagde dengang, så er vi utrolig kede af de voldsomme begivenheder. der fandt sted udenfor stadion efter vores sidste kamp her i Brøndby som var helt utilstedelige. Vi har haft en tæt dialog med Vestegnens Politi og AGF op til denne kamp, og vi glæder os alle til en god og velafviklet kamp, fortæller kommunikationschef i Brøndby IF, Christian Schultz.
Læs også: AGF-fans følte sig truet i toget efter Brøndby-kamp: – Politiet forsvandt
En anderledes oplevelse
Der var tale om en helt særlig kamp i maj, der kunne have skabt en guldfest i Brøndby, og vi kan denne gang forvente en noget anden ramme omkring arvefjendeopgøret, fortæller kommunikationschefen.
– Til kampen i maj havde vi en stor fanzone nær ved udebaneafsnittet, som vi naturligvis ikke har denne gang, da kampen tilbage i maj var noget specielt på grund af de mulige guldmedaljer. Uden at jeg kan gå i detaljer, så er der et stort sikkerhedsapparat til kampen på søndag, og vi forventer alle, at vi får en god og velafviklet kamp, fortæller Schultz.

Han kan også berette om konsekvenserne efter seneste hændelse.
– Konsekvenserne var, at politiet foretog anholdelser udenfor stadion, og som klub har vi fået en betinget straf fra disciplinærinstansen. Derudover har vi naturligvis evalueret med politiet på hvordan det undgås, at sådan noget sker igen udenfor stadion, fortæller Brøndby IF’s kommunikationschef.
De blå-gule modtog en samlet straf på 250.000 kroner samt en betinget fratagelse af fans helt eller delvist. Den betingede fratagelse af fans bortfalder, såfremt der i løbet af de kommende 12 måneder ikke ved nogen af Brøndbys kampe sker vold eller hærværk på stadion eller umiddelbart omkring stadionarealet, der kan tilregnes BIF.
Flere AGF Nyheder
-
Marketingdirektøren med status på click & collect: – Det er en læring frem mod det nye stadion -
Jesper Hansen: – Jeg har rigtig meget lyst til at fortsætte -
Blog: AGF ramte muren – og faldt ned fra succeshimlen -
Kom med USO og KSDH til fanfest den 21. november -
Jakob Poulsen efter første tid i AGF: – Det har været en fed periode -
Frederik Tingager: – Det mentalt sværeste, jeg kan huske -
Gift Links på Rundens Hold for sjette gang i sæsonen -
U17 topper rækken efter weekendens kamp -
Modgangen ramte, men hvor meget skal vi lægge i det? -
AGF – Sønderjyske: Spillerpræstationer og kampens spiller