AGF laver rørende surprise for Gift Links: Forældrene på visit fra Sydafrika
AGF havde i samarbejde med Ceres sørget for, at Gift Links fik fornemt besøg i denne svære tid, hvor sydafrikaneren døjer med knæproblemer og derfor er sat ud af spil i resten af sæsonen.
AGF’s sydafrikanske wingback, Gift Links, har været under kniven i forbindelse med et mindre indgreb i knæet, og han er derfor ukampdygtig frem til næste sæsons begyndelse.
Det er selvsagt ikke en sjov tid for en professionel fodboldspiller, og derfor overraskede AGF ham med en helt særlig gestus.
Klubben havde nemlig forud for søndagens kamp mod Randers FC inviteret Gifts forældre fra Sydafrika til Danmark for at besøge deres søn.
Det mundede ud i et rørende gensyn, som kan ses her:
Links er opvokset i Rustenburg i Sydafrika, men drog i en tidlig alder væk hjemmefra for at forfølge drømmen om at blive professionel fodboldspiller.
– Jeg har aldrig haft en længere periode med min familie. Det er den hårde del af fodbold. Man er nødt til at lave store ofre, men jeg er selvfølgelig glad for det hele, har Gift Links tidligere sagt til KSDH.dk i forbindelse med et portrætinterview. Han blev i 2017 hentet til egyptiske Alassiouty SC, der stod klar med en kontrakt til kantspilleren og siden gik turen videre til en af de større klubber i Sydafrika – Cape Town City, hvor den sydafrikanske legende, Benni McCarthy var træner.
Læs også: Portræt af Links: Store drømme kræver store ofre
I 2019 kom turen så til AGF og Aarhus, hvor han har fundet sig godt til rette med den tidligere AGF’er, Claus Christiansens datter som kæreste.
Det er siden blevet til 171 optrædener i den hvide trøje, og Links er blevet en vaskeægte publikumsfavorit. Kontrakten med AGF løber til sommeren 2026.
Du kan høre høre Lyden AGF’s portræt af Links lige her:
Flere AGF Nyheder
-
Flere AGF-profiler på vej tilbage fra skader -
Farzam Abolhosseini med hård dom over AGF’s transfervindue: – Der var flere muligheder -
AGF’s Young Guns måtte se sig slået af rubinerne -
AGF mindes de afdøde hviie helte til årets sidste hjemmekamp -
Janni Serra på Rundens Hold for første gang i sæsonen -
Lyt, læs eller se KSDH’s store transfershow sommeren 2026 -
AGF – SIF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Dårligste start af en dansk mester nogensinde: – Stadigvæk muligheder for at opnå ret mange ting -
McCowatt sender stikpille til SIF-fans efter debut for AGF -
Dobbelt mål-helt: Et nederlag havde været hårdt…