“AGF er ikke som de andre” afholdt medejerbar på Panenka: – Klubbens fortælling er helt unik
Foreningen “AGF er ikke som de andre” afholdt onsdag aften Medejerbar på Panenka i Frederiksgade. Her var det muligt at købe medejerhalstørklæder og få sig en god snak med andre fans om klubbens retning, ejerskab og lokalforankring.
Cirka 1300 AGF-fans har siden 2025 anskaffet sig et medejerhalstørklæde for at synliggøre budskabet om, at klubbens lokalforankrede ejerskab ønskes bevaret.
I går blev yderligere knap 100 medejerhalstørklæder solgt, da foreningen “AGF er ikke som de andre” afholdt Medejerbar på Panenka i Frederiksgade, og medstifter af foreningen, Jacob Grunnet, glæder sig over den store opbakning til projektet:
– Vores mål er at komme op på 1880 medlemmer, og det er fedt at mærke den opbakning, vi får. Det er volumen, der gør, at det bliver stort i Aarhus, og det betyder selvfølgelig, at vi fortsætter med at gøre de ting, vi gør, fortæller Jacob, som var med til at starte foreningen i slutningen af 2025.

Siden er der solgt medejerhalstørklæder ved AGF julemarked og AGF Dag, og pengene fra salget er investeret i AGF-aktier.
– Det er en måde at gøre ejerskabet og budskabet håndgribeligt, forklarer Jacob Grunnet.
– Det lokalforankrede ejerskab er sindssygt vigtigt, fordi et ejerskab er en stor del af en fodboldklubs identitet. Ejerskabet bliver vigtigere og vigtigere i fodboldklubber, og det er med til at sætte retningen for, hvilken klub, man gerne vil være, siger han og tilføjer:
– AGF er ejet af rigtig mange aarhusianere og AGF-fans, og selv dem, der har en stor del af klubben, de er AGF-fans og fra Aarhus-området, og det synes vi, er et enormt stærkt budskab. I en tid, hvor de fleste får flerklubsejerskab og udenlandske ejerskaber, så er AGF’s fortælling helt unik.
– Man føler, det er folkets og aarhusianernes klub. Man kan møde storaktionærene på strøget eller på lægterne. Det giver noget nærhed og en følelse af tilknytning til klubben, som kan være nemmere at forholde sig til i forhold til, hvis en gruppe amerikanere sad i New York og styrede tingene.

Folkes klub i fremtiden
Mens flere og flere klubber opkøbes af konglomerater og flerklubsejere, så holdes historien og traditionerne i hævd i Aarhus – og foreningen har indtil videre investeret 215.000 kroner i aktier i klubben.
Nu håber initiativtagerne, at foreningen kan fortsætte med at vokse, så indflydelsen – og budskabet om lokalforankring – kommer til at fylde mere og mere i en tid, hvor udviklingen generelt går en anden vej:
– Vi vil jo gerne have endnu flere folk med i foreningen, så det får en større skala. Derudover arbejder vi med andre initiativer, hvor vi sætter medejerskabet på tapetet i forhold til medindfyldelse ved generalforsamlingen og generel synliggørelse af den her unikke fortælling om ejerskabet og identiteten, fortæller Jacob Grunnet.
– Ejerskabet er med til at gøre, AGF til den klub, det er. Det gør AGF til en lokal fodboldklub. Så hvis man er stolt af, at AGF er en aarhusiansk fodboldklub, som er forankret i Aarhus, så synes jeg, man skal bakke op.
Der vil snart blive meldt nye salgsdatoer ud for medejerhalstørklæderne, som koster 300 kroner stykket. “AGF er ikke som de andre” kan følges på Instagram, og ellers er man altid velkommen til at kontakte KSDH.dk på kontakt@ksdh.dk for information om foreningens aktiviteter.
-


KSDH Aarhus 1880 T-shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Halstørklæde – Hvid
149.00kr. Tilføj til kurv -


KSDH Monogram T-shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Våbenskjold T-shirt – Blå
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
“AGF er ikke som de andre” afholdt medejerbar på Panenka: – Klubbens fortælling er helt unik -
Trupstatus efter landsholdspausen: Enkelte spillere er endnu ikke kampklar -
Landsholdsupdate: Sådan gik det for AGF-profilerne og talenterne -
U19-træneren med status på sæsonstarten: – Det har været lidt for meget op og ned -
Niklas Backman forlader AGF -
Head of Merchandise i AGF: – Klubbens historie vejer tungt i alt, hvad vi foretager os -
James Bogere scorer igen for Ugandas A-landshold -
Georg Kaspersen: En boldstærk forsvarskæmpe stempler ind -
AGF Social Run – tre nye datoer i kalenderen -
Blog: Hvem skal være Årets Legende? Her er et friskt bud