Blog: Hvem skal være Årets Legende? Her er et friskt bud
Legendernes Dag afhooldes den 25. oktober, og i den forbindelse skal Årets Legende hyldes. hvem bliver det mon i 2026? Her er mit friske bud.
Legendernes Dag har været afviklet i AGF-regi siden 2017, hvor John Stampe blev udnævnt som den første Årets Legende. Siden har Aage Rou, Martin Jørgensen, Troels Rasmussen, Henry From, Stig Tøfting, Lars Lundkvist, Jørgen Olesen og Henrik Mortensen været udnævnt som Årets Legende. Store navne og gætterierne er i dén grad allerede i gang i forhold til, hvem der skal have den store hyldest den 25. oktober.
Her vil jeg byde ind med et navn, som de fleste kender – men de færreste endnu har nævnt i denne sammenhæng.
Walking in a Piechnik wonderland – Thats all we Want, Torben Piechnik, thats all we want, Torben Piechnik, walking along singing his song, walking in a Piechnik wonderland.
Denne sang har mange AGF-fans hørt og sunget i de glade midt 90’ere. Nu mener jeg, det er tid til at hylde ham som Årets Legende 2026.
De største helt
Torben Piechnik blev hentet til AGF efter et ophold i Liverpool, hvor han aldrig for alvor fik spillet sig ind på holdet. Han havde til gengæld for alvor gjort opmærksom på sig selv med sine stærke præstationer for Danmark under EM-slutrunden i Sverige i 1992.
Da AGF fik fingrene i Piechnik, var det lidt af et scoop. Han gik direkte ind i det centrale forsvar og blev hurtigt en vigtig del af holdet. Med sin rutine, kompromisløse stil og styrke i luftspillet var han en rigtig forsvarsgeneral for De Hviie.
Miraklet i Nantes
Piechnik havde også et godt spark, hvilket han blandt andet fik vist på hjemmebane i efteråret 1997 mod franske Nantes hvor det blev til 2-2 på hjemmebane her scorede han på et kanonfrisparksmål.
I udekampen stod målmand Lars Windfeld sit livs kamp og hvem andre end Torben Piechnik stod for kampens eneste scoring på hovedstød.
Pokaltriumfen i 1996
Et af de helt store højdepunkter i Piechniks AGF-karriere var naturligvis pokaltriumfen i 1996.

Den 16. maj 1996 gik det løs i Parken, hvor AGF mødte ærkerivalerne fra Brøndby. Piechnik lukkede ned for Brøndby-angriberen Peter Møller i så høj grad, at de to var ved at komme op at slås.
Det blev en historisk dag for De Hviie, da AGF tog pokaltitlen.
Det var samtidig lidt af et plaster på såret efter en sæson, hvor AGF havde spillet med om DM guldet, men hvor Brøndby endte med at tage mesterskabet.
AGF havde dog pokalen at glæde sig over – og i 1997 lykkedes det igen at slutte sæsonen med medaljer, denne gang bronze.
En af de helt store
Piechnik var en af de spillere, der kunne sætte sit aftryk på de store kampe.
Han var en rigtig AGF-forsvarsgeneral fra en tid, hvor der blev spillet med både hjerte, hårdhed og masser af vilje.
Vores forsvars krumtap blev også kaldt tilbage på landsholdet, hvor Ricardo brugte ham igen i en landskamp imod Spanien i oktober 1995. Kampen sluttede 1-1 og Danmark kom senere med til EM-slutrunden i England.
Lidt uværdigt sluttede Piechnik sin karriere på bane 2 med en 2-1 sejr over B93 da der skulle bygges nyt åbent stadion med grå sæder…
Torben Piechnik spillede 114 kampe for AGF og scorede ni mål.
Jeg vil altid huske ham for hans fight, hovedspil, lederskab og den rutine han bragte til klubben. I dag er han massør et sted på Sjælland med eget firma, men en hyldest i Aarhus som årets legende 2026 – det fortjener han.


KSDH Aarhus 1880 T-shirt – Hvid
229.00kr.
Vælg muligheder
Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden


KSDH Halstørklæde – Hvid
149.00kr.
Tilføj til kurv


KSDH Monogram T-shirt – Hvid
229.00kr.
Vælg muligheder
Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden


KSDH Våbenskjold T-shirt – Blå
229.00kr.
Vælg muligheder
Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Georg Kaspersen: En boldstærk forsvarskæmpe stempler ind -
AGF Social Run – tre nye datoer i kalenderen -
Blog: Hvem skal være Årets Legende? Her er et friskt bud -
AGF lancerer tredjetrøjen 2026/2027 -
James Bogere skriver sig ind i historien for Uganda -
Nicolai Poulsen efter første startplads i 10 måneder: – Der er en masse ting, der bliver sat i perspektiv -
Tingager efter testkamp: – Jeg er et godt sted -
AGF – Vendsyssel FF: De Hviie sejrede snævert i hårdspillet træningskamp -
Frederik Emmery på Månedens Hold for første gang -
AGF-spillere besøgte aarhusianske skoler: – Fodbold, fællesskab og læring går hånd i hånd