
AGF-dronen: Pokallodtrækning, landsholdsoverblik og Anderson klar til transfer
Vi begynder så småt at se frem mod Brøndby-kampen på søndag. Her er dagens AGF-nyheder.
Anderson-interview, rival-debat og landsholdsoverblik er blandt andet på dagens menu.
God fornøjelse!
Nykøbing FC venter i pokalturneringen
AGF trak i går aftes NordicBet Liga-holdet Nykøbing FC i Pokalturneringens 3. runde.
Kampen spilles på et endnu ikke fastlagt tidspunkt mellem den 26. og 28. september.
Der er desuden en række andre aarhusianske hold, som også skal spille pokalkampe, og du kan få hele overblikket her: Pokallodtrækning: Aarhusianske hold får sjællandsk modstand
Anderson er klar på nye eventyr
Mikael Anderson har netop været afsted med det islandske landshold, og i den forbindelse har han givet et interview, som kan opfattes lidt ambivalent for AGF-fans.
Han gør det nemlig klart, at han er parat til et nyt eventyr, hvis chancen skulle byde sig:
– Da jeg skiftede til AGF, aftalte vi, at jeg skal sælges igen. Men jeg er meget glad i AGF, og jeg er klar til at fortsætte med at spille i klubben, fortæller han til det islandske medie, der forholder ham til rygterne om interesse fra Club Brugge og Lecce.

Du kan læse hele interviewet med offensivspilleren lige her: Anderson: Planen er at tage det næste skridt på et tidspunkt
Det hviie landsholdsoverblik
Landskampspausen er overstået, og vi har haft mange AGF’ere i aktion. Desværre ikke på A-landsholdet, men U-landshold og internationale mandskaber har haft fornemme optrædener fra AGF-spillere.
Julius Beck, Tobias Bech, Bailey Peacock-Farrell og Mikael Anderson er blandt navnene, som har været i spil.

Du får hele overblikket over landsholdsaktioner her: Det hviie landsholdsoverblik: Unge gutter med mål og sejre
Hvem er AGF’s største rivaler?
I en blog sætter Clovis Lukunku i dag spørgsmålstegn ved, hvem der er AGF’s største rivaler. Det har allerede skabt masser af debat på KSDH.dk’s Facebookside, og du kan læse hele bloggen her: Blog: Hvem er AGF’s tre største rivaler i dansk fodbold?

En af arvefjenderne er Brøndby IF, og dem møder AGF som bekendt på søndag i Superligaen. Netop Superliga A/S har i dag meddelt, at de selv vil producere TV-billederne fra ligaen i fremtiden. Det kan du blive klogere på lige her: Superligaen A/S vil selv producere tv-billeder fra 2024
Dermed kom vi rundt om dagens hviieste nyheder. Hav en skøn hviippedag!
Flere AGF Nyheder
-
AGF-truppen mod FC København: Duelund og Tingager med
-
Udsolgt til søndagens løvejagt på Ceres Park Vejlby
-
Mattias Tesfaye nyder fodbolden som frirum: – Familien er altid over arbejdet, men AGF er det vigtigste
-
Rösler før FCK: – Den rette mentalitet skal findes frem
-
Rösler med status på truppen: – Det ser ikke ud til, at Tingager bliver klar
-
Tobias Bech om angrebssituationen: – Jeg kigger meget på Paddy
-
AGF – FC København optakt: Chance for revanche
-
Uwe om Duelund: – Vi har intet personligt i klemme
-
AGF foretager målmandsrokade mod FCK
-
U19 blev slået af SIF i pokalsemifinalen