AGF-dronen: Kurminowski er solgt, Duen vil blive, og Anderson må ikke showboate!
AGF tog en fremragende 3-1 sejr over Randers i går, hvilket præger dagens AGF-overblik, hvor vi har to mand med på Rundens Hold!
Yann Bisseck, Mikkel Duelund og resten af gutterne leverede en dejlig indsats i gårsdagens lokalopgør mod Randers FC, og det har kastet roser af sig.
God fornøjelse med dagens hviie overblik!
Duen vil slå rede i Aarhus
Selvom Duelunds nuværende aftale med AGF står til at udløbe denne sommer, så fortalte han i går, at han meget gerne vil blive længere. Alt tyder da også på at krigsklausulen forlænges, hvilket vil betyde, at parterne hurtigere kan blive enige om en forlængelse.
– AGF er mit hold, og Aarhus er min by. Når man ser alle de mennesker, der står på hjemmebane- og udebane, kan jeg ikke se, hvorfor at alle fodboldsspillere ikke vil spille i Aarhus, sagde Mikkel Duelund efter kampen.
Hvis du vil genopleve gårsdagens sejr, kan du læse vores nedtakt, hvor der blev sat ny ild til bronzehåbet.
Mikael Anderson tror på det
En anden aarhusiansk midtbaneprofil, der leverede varen i går, var Mikael Anderson. Han var selvsagt også glad efter gårsdagens opgør.
– Vi har hentet nogle gode spillere, jeg har også selv steppet op, og vi spiller god offensiv fodbold. Det klæder spillere som os, siger den 24-årige AGF’er, der kom til klubben i sommeren 2021.
Han fik at vide af Uwe Rösler, at han ikke skulle “showboate” – altså spille for smart, da han blev udskiftet efter 89 minutter, men cheftræneren var nu generelt glad for holdets udtryk i går.
– Jeg vil gerne give et stort kompliment til spillerne, og hvordan de tacklede det mentale, når der var så meget på spil. For vi skulle vinde, hvis vi ville have en god chance for bronzen i den sidste kamp, siger cheftræneren.
To AGF’ere på Rundens Hold
De tre point og den gode indsats mod Randers kaster også roser af sig fra 3F Superligaen. Her er både Yann Bisseck og Mikkel Duelund således havnet på Rundens Hold.
Duelund og Bisseck spiller sig ind på @Superligaen Rundens Hold efter #rfcagf 💪 ➡️ https://t.co/LEZT9Fy06C#ksdh #sldk pic.twitter.com/iTrHzv0HTq
— AGF (@AGFFodbold) May 31, 2023
AGF sælger Kurminowski og bejler til Otto Rosengren
Polske KGHM Zagłębie Lubin henter Dawid Kurminowski for i omegnen er 600.000 euro. Det oplyser klubben her til eftermiddag.
– Jeg er glad for, at jeg kan blive her længere. Jeg har det meget godt i Lubin, og jeg er stolt af, at jeg vil fortsætte med at repræsentere Zagłębies farver, fortæller angriberen, som har været udlejet til Lubin i denne sæson.
Som en krølle på onsdagshalen, så kan Aftonbladet i dag berette, at der er mange, som er på udkig efter Otto Rosengren i Sverige. AGF, Viborg, Malmö m.fl. jagter ifølge avisen U21-landsholdspilleren fra Mjällby:
– Det er stadig uvist, om MFF lykkes med sit rekrutteringskup vedrørende Rosengren, hvor de har konkurrence fra blandt andet en dansk topklub og et par klubber i Belgien og Holland, skriver Aftonbladet blandt andet.
Dermed kom vi rundt om dagens hviie nyheder. Og da vi er et ægte Aarhus-medie, så skal vi selvfølgelig på Northside, hvilket betyder at AGF-dronen udgår torsdag og fredag i denne uge.
Men bare rolig – enkelte skribenter forholder sig ædru, og der venter mange gode artikler i den resterende del af den solbeskinnede uge.
Hav en skøn hvii vippedag!
Flere AGF Nyheder
-
Power efter HSV: – Vi fik det ud af kampen, vi ville
-
HSV – AGF: Paddy viste skarpheden på ny
-
Blog: Slagkraftig affære i remis mod Viborg
-
AGF ærgrer sig: Stadionforsinkelse kan ikke indhentes
-
Mølgaard tilbage på græs
-
Reportage: Med nerverne uden på tøjet i Viborg
-
Viborg FF – AGF: Spillerstatistikker og kampens spiller
-
Lyden AGF: Tid til ny angriber?
-
Young Guns gjorde rent bord i Silkeborg
-
Rösler: – Jeg troede, vi ville vinde