Skip to main content


(Foto: Kronborgfotos)

Duelund: AGF er mit hold, og Aarhus er min by!


| Jonas Roulund |

Mikkel Duelund leverede en flot præstation i Randers her til aften og kronede præstationen med en scoring og en assist. Han håber at blive i Aarhus, når hans nuværende aftale med klubben udløber ved sæsonafslutningen.

25-årige Mikkel Duelund var tilbage i AGF’s startopstilling her til aften, og det fejrede han ved at sende GF i front efter syv minutter – og lave en assist til Bissecks 3-1 scoring.

Han glæder sig over den aktuelle succes i klubben og håber at kunne blive i Aarhus efter sommerferien, selvom hans nuværende aftale udløber 30. juni.

– Det satser jeg stærkt på. Det vil jeg ikke lægge skjul på. AGF er mit hold, og Aarhus er min by. Når man ser alle de mennesker, der står på hjemmebane- og udebane, kan jeg ikke se, hvorfor at alle fodboldsspillere ikke vil spille i Aarhus, sagde han til TV 3 Sport efter kampen.

Han skal sammen med Stig Inge Bjørnebye snart finde en løsning på fremtiden.

– Selvfølgelig vil jeg gerne fortsætte i AGF. Lad os se. Vi har en kamp endnu, og så er jeg ret overbevist om, at vi finder ud af, hvad vi gør, siger Duelund således.

Skulle kaste op af udmattelse

Midtbanemanden bekræftede i denne uge overfor os på redaktionen, at han var 100 % fit efter at være holdt ude mod FCK, men kræfterne slap nu op mod slutningen af aftenens opgør:

– Kræfterne slap op. I øjeblikket kæmper jeg lidt med formen, og jeg er sådan lidt småskadet. Jeg skal vænne mig til at spille 90 minutter, og det bestræber jeg mig på. Det skal nok komme, men det resulterede i, at jeg lige skulle kaste op, da jeg kom ud, sagde han til TV 3 Sport kort efter slutføjt.

AGF’s sejr placerer holdet på en aktuel tredjeplads før sæsonens sidste spillerunde. Her venter Brøndby IF på et udsolgt Ceres Park, og det kan vist ikke andet end blive en storkamp!

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle