AGF-dronen: Brügge-reaktioner og analyse
Europa-eventyret blev en hård omgang for De Hviie, der måtte rejse hjem fra Belgien med et 3-0-nederlag. I dag samler vi op på det hele.
Fankulissen var fantastisk, men på banen viste Club Brügge sig som en for stor mundfuld for AGF, der tabte klart i gårsdagens Conference League-kvalifikationskamp.
Det samler vi i dag op på med reaktioner og analyser.
God fornøjelse!
Club Brügge – AGF: Tribunesejr i belgisk magtdemonstration
Der var fest på fanafsnittet, hvor 1500 AGF-fans var klemt sammen på hjørnet på Jan Breydel Stadium, men der var til gengæld langt mellem snapsene nede på banen, hvor De Hviie ikke havde en eneste afslutning inden for rammen i løbet af de 90 minutter mod Club Brügge.
Du kan genopleve det hele med vores nedtakt her: Tribunesejr i belgisk magtdemonstration
Vi har også en analyse af begivenhederne klar til dig. For hvad lærte vi egentlig af denne europæiske lektion? Det kan du læse Alexander Witveds bud på her: Virkeligheden i Europa ramte torsdag aften i Brügge
En ting, vi helt sikkert lærte var, at AGF’s fans er noget særligt. Og det vil vi altid være!
Mortensen og Rösler: Det var next level
Både Uwe Rösler og kaptajn Mortensen var efter kampen ude og rose belgierne, og erkendte, at man bare var oppe mod et bedre hold i går.
– Det er ‘next level’ og det går hurtigt. Det var en fed og hård kamp, vi må hjem og evaluere på. Men resultatet taler for sig selv, og det er selvfølgelig ikke godt nok, sagde Mortensen således, mens Rösler ganske enkelt var overrasket over Brügges tempo:
– Jeg var lidt chokeret over tempoet det første kvarter. Dér gjorde de ondt på os. De overmandede os lige i starten. Efter det var vi med i kampen. Vi spiller ikke en stor kamp, men vi er med. Det andet mål lige efter pausen ramte os hårdt, og så var det svært derfra, forklarer cheftræneren blandt andet.
Bruun: De blev skilt ad
Også hos andre medier har der været reaktioner på gårsdagens dyst. Morten Bruun er blandt andet ude med en kommentar, som ikke er venlig læsning for De Hviie:
– På den baggrund havde jeg simpelthen forventet, at AGF kunne spille bedre op med Club Brugge. Men man må bare sige, at de blev fuldstændig krøllet sammen, og at det var tættere på 5-0 end 3-1, skriver Morten Bruun.
Og hos modstanderne var man også ganske rolig forud for returopgøret, der spilles på torsdag:
– Aarhus havde ingen reelle chancer, og vi havde et dusin. Jeg er stolt af spillerne. Tilskuerne støttede os og skubbede os fremad. De forvandlede stadion til en fæstning igen, så det blev svært for modstanderen, siger Brügges cheftræner Ronny Deila, ifølge bold.dk.
Anker på vej
Vi slutter ugens sidste nyhedsoverblik med lidt flere transferrygter. Ifølge B.T. er Tobias Anker fra Vendsyssel FF nemlig på vej til at skifte til AGF. Det kan du læse mere om her: Medie: AGF køber Tobias Anker
Og således er vi klar til hviiekend! Vi udkommer blandt andet med en lækker optakt til AGF – FC Nordsjælland i morgen, så du har lidt at nyde weekendkaffen med.
Flere AGF Nyheder
-
NRK erfarer: Kristoffer Klaesson på vej til norsk fodbold
-
AGF jagter norsk angrebsprofil – men konkurrencen er hård
-
Sauer er vokset som menneske og spiller: Rösler ville have ham hjem
-
CV om Rösler: – En markant figur i dansk fodbold
-
CV har taget både Hansen og Mortensen til side: Der er dialog om kontraktsituationerne
-
Kom med Lyden AGF til pressemøde med ny fodbolddirektør og årets første åbne træning på Fredensvang
-
Kom med til SFA Cup 2025
-
Blog: Hvad gør vi med kontrakterne, Carsten?
-
Haugen har succes sydpå: Hansa Rostock afventer AGF
-
3F Superligaen er klar med ny kampbold