AGF-dronen: Bisseck og Inter i fremskredne forhandlinger
Solen skinner endnu en gang, fredagsøllen er knappet op, og Bisseck er på vej til Serie A. Vilde scener. Her er ugens sidste GF-overblik.
Wow – kan det virkelig passe? Kan AGF sælge en spiller til en Champions League-finalist? Det kan du blive klogere på i dagens hviie drone.
God fornøjelse.
Bisseck i dialog med Inter
Sidste weekend spillede Inter Champions League finale. Denne weekend signer de måske en spiller fra Superligaen…
Ja, det lyder skørt, men det er ikke desto mindre sandt.
Bisseck og Inter er nemlig i fremskredne forhandlinger ifølge transferguruen Fabrizio Romano, men handlen afhænger dog af, at rutinerede D’Ambrosio forlænger sin aftale, ifølge en italiensk avis.
Inter are advancing in talks to sign Yann Bisseck from Aarhus. German CB born in 2000, one of the most concrete names in the list. 🔵🇩🇪 #transfers
— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) June 16, 2023
Player’s keen on the move waiting for more contacts to take place in the next days. pic.twitter.com/6ZphZaQTeJ
AGF har Rosengren i sigte – men det er der flere, der har!
20-årige Otto Rosengren er ombejlet, og både AGF, Viborg og Malmö skulle efter sigende være interesserede i den talentfulde midtbanespiller, der tørner ud for Allskvenskan-mandskabet, Mjällby AIF.
Det ser dog ud til, at Malmö fører ræset, og i dag bekræfter Mjällbys sportschef, at svenskerne har fået afvist et bud på cirka seks millioner kroner, men at de har sendt et forbedret bud afsted:
– Det er rigtigt, at Malmö FF har lagt et nyt bud, men vi er ikke i mål endnu. Vi er ikke enige om alle detaljer, siger Hasse Larsson til Expressen.
Nyt stadion koster på klimakontoen
Hvis du har +abonnement til Aarhus Stiftstidende, så kan du læse, at AGF’s kommende, nye stadion bliver en dyr affære rent klimamæssigt.
– Både byens borgemester og Kongelundens projektdirektør erkender, at der venter udfordringer med at få tallet for den samlede udledning bragt ned, skriver Aarhus Stiftstidende således.
Du kan blive klogere på hele stadionbyggeriet i vores artikler om Kongelunden lige her:
Infomøde om Kongelunden: Her er skæringsdatoerne for projektet
Kongelunden: Her er det nye fanafsnit
Kongelunden: Prisen for det nye stadion
Således fik vi rundet ugen af med et lækkert AGF-overblik. Hav en fantastisk hviiekend!
Flere AGF Nyheder
-
Jesper Hansens første røde kort: – Jeg føler ikke det er en 100% chance -
AGF Kaptajn: – Vi må aldrig lukke fire mål ind selvom vi er 10 mand -
AGF – Lech Poznan: Tung tirsdag i Champions League -
AGF-truppen mod Lech Poznan: Mange mulige debutanter er med -
Bag fjendens Linjer med Lech Poznan-fan: To hold, der spiller offensiv, modig og dominerende fodbold -
De vigtigste punkter fra dagens pressemøde -
AGF´s næste europæiske modstander er fundet -
AGF – Lech Poznan optakt: Sæsonen starter med et brag -
Arnstad som ny anfører: – Det er en stor ære og tillidserklæring -
Kristian Arnstad bliver anfører for AGF