Foto;: AGF.dk

18-årig forsvarsspiller skifter fra FCK til AGF


| Jonas Roulund |

AGF henter unge Aksel Halsgaard på en permanent kontrakt. Han skifter fra FC København til sommer.

Stig Inge Bjørnebye har været på rov på Sjælland, hvor han har sat sin norske klo i en 18-årig forsvarsspiller.

Fra den 1. juli kan Aksel Halsgaard således kalde sig AGF’er, efter det er lykkedes at blive enige om en tre-årige aftale.

– Aksel er en spændende ung spiller med erfaring fra UEFA Youth League i denne sæson og fra U18-landskampe for Danmark. Vi har en stor tro på, at han kan fortsætte sin fine udvikling i vores system og vi glæder os til følge ham på Fredensvang, siger sportschef, Stig Inge Bjørnebye til AGF.dk.

Halsgaard har indtil videre spillet 39 kampe for FCK’s U19-mandskab og scoret to mål. Midtstopperen er desuden noteret for 14 UEFA Youth League kampe.

Han har også to U16, to U17 og tre U18-landskampe på CV’et for de danske ungdomslandshold og så er det blevet til syv reserveholdskampe i FCK. Med andre ord er der tale om en mand med et ret stort CV.

– Aksel vil starte til sommer med førsteholdet, hvilket vi ser frem til. Han er en dedikeret ung mand, som har valgt AGF til over andre tilbud fra ind- og udland, tilføjer Stig Inge Bjørnebye.

Halsgaard indgår dermed i Superligatruppen fra 1. juli 2024.

© KSDH.dk. Alle rettigheder forbeholdes.