Blog: 3. Bundesligaen er ikke Superligaen, og det skal Bech lære

Tobias Bech Kristensen – siger det navn jer noget? Så ændrer vi det til Tobias Bech, en fløjspiller med fortid i Viborg og tyske Ingolstadt, hvor AGF hentede ham i sommers. En fløjspiller der med sin hurtighed og direkte vej til målet, skulle være en gave til AGF’s offensiv – men har han indtil videre været det…?

Han blev tidligere på sommeren præsenteret med pomp og pragt.

Stig Inge Bjørnebye havde virkelig de store ord fremme og fik fortalt, at navnet Tobias Bech havde huseret længe i krogene på Fredensvang. Dette var en spiller, AGF allerede var interesseret i, da han repræsenterede de grønne fra Domkirkebyen, Viborg FF, men nu var han blevet overtalt til at komme til Århus – et skifte han tilmed kaldte et skridt op.

De ville nødig af med ham

For Ingolstadt i 3. Bundesligaen ville nødig af med ham. I 35 kampe var det blevet til 13 mål og 5 assist. Han havde virkelig udviklet sig dernede, ved blandt andet at score flere mål med hovedet. Med andre ord, var det en spændende spiller, der nu kom til AGF, hvor det var lagt op til nye dimensioner i den århusianske offensiv.

Med 3-4-2-1-systemet som Uwe Rösler har indført, var det åbenlyst at Bech skulle tilføre noget andet end Mikael Anderson og Mikkel Duelund. Bech er markant mere direkte i sit spil, søger ofte direkte mod målet, og så befinder han sig oftest i feltet, hvilket gør at Patrick Mortensen pludselig ikke ville være eneste mand derinde.

Derudover er hans direkte spil også en fare for modstanderen, der aldrig kan vide sig sikker på hvor den Bech er.

Bliver han sat rigtig op?

Det er måske lidt tidligt, men alligevel vover undertegnede pelsen, for efter 2-2-kampen mod Silkeborg kigger vi nærmere på Bechs overordnede hidtidige præstationer og gør det med hjælp fra statistikkerne. For er det berettiget med den kritik der har været af fløjspilleren, som undertegnede blandt andet har givet i hans karakterer.

Har han egentlig leveret bedre, og er det fordi øjnene der ser, bare ikke ser alt.

Men lad os starte et andet sted, passer Bech ind i dette system? Er han teknisk dygtig nok, og forstår han at bevæge sig rigtigt, forstår holdkammeraterne at læse ham rigtigt, og bliver han sat ordentlig op?

Bechs styrke er igen hans direkte spil. Han er ikke bange for at udfordre, og gør det med det samme, han får bolden. Han søger også hurtigst muligt afslutningen. Men skal Bech bruges rigtigt, kræver det også at spillet omkring ham er rigtigt, og det kræves, at han bliver sat i de rigtige situationer i forhold til modstanderen.

Mod Silkeborg var hans direkte modstander, Robin Østrøm, på venstre backen. Han afløste Lukas Engel som er solgt til engelske Middlesbrough, men med Østrøms begrænsede spilletid in mente, burde en sulten Bech gå ind og gøre en forskel.

Men Bech kom aldrig for alvor ind i kampen. Han havde da berøringer, men kun én gang var han i nærheden af en reel chance, nemlig i starten af 2. halvleg, da Felix Beijmo med en smuk aflevering fandt ham på kanten af feltet.

Bech modtog bolden, men fik overhovedet ikke kontrol over den og situationen løb ud i sandet.

Det har været meget sigende for ham.

Interessante tal – Anderson overlegen

6,75 km pr kamp, det er hvad han faktisk løber. Når man så kigger på at han i snit får 51,25 minutter pr kamp i snit, så viser det jo at når han er på banen, så løber han en del, og kigger man på hvad status er på hans afleveringer per kamp, er tallene faktisk også interessante;

Han har haft 64 afleveringer i de fire kampe, han har spillet i Superligaen af disse har 47 været succesfulde, og i løbet af de godt 51,25 minutter han i snit har fået i kampene er succesraten på 73,4 procent.

Læg dertil at han har haft 15 berøringer i feltet, og at han samlet har haft 8 skud i de fire kampe og de fire kampe på mål og at hans topfart er målt til 32,6 km/h.

Han har haft en afleveringsnøjagtighed på 67,2 procent på modstanderens banehalvdel og på 78,9 procent på egen banehalvdel, og læg dertil at han har skabt fire chancer og har haft fire indlæg.

Kigger man her på den islandske 10’er kollega, Mikael Anderson er tallene markant højere;

På egen bane hedder afleveringsnøjagtigheden 84,6 og på modstanderens 82,1.

Men 64 afleveringer i fire kampe og kun 47 af disse har været succesfulde, det er ikke meget. Det er et snit på 16 og kun 11,75 af disse har været succesfulde. Han har derudover også kun haft to skud pr kamp, hvoraf et har været på mål – det var ikke den start man håbede på, da han kom til klubben.

Til sammenligning er Mikael Anderson noteret for ligeledes 4 kampe og har et snit på 64,5 minutter pr. kamp.

Hans afleveringsnøjagtighed ligger på over 85 % med 114 afleveringer og af disse er 97 succesfulde.

Midtbanen svigter – Bech forsvinder

Det er naturligt, at når man i sin spillestil ønsker at spille bolden ud fra forsvaret hver gang, så stilles der krav til midtbanen og deres evne til at sætte offensiven op, og her har Bech i hans optrædener ganske enkelt ikke været synlig nok.

I sidste kamp forsvandt han relativt hurtig og med undtagelse af målet mod Vejle, hvor han lukrerede på droppet fra Nathan Trott, så man heller ikke her nok fra ham. Hvidovre-kampen er hidtil det opgør, mod rækkens svageste hold, hvor han kom ind og for alvor fik fat gang i tingene. Her pressede han på i samtlige minutter, han var på banen og blev også MOTM, men det er ikke nok én gang.

Men der kræves også, at Mads Emil Madsen, hvis han ikke er skadet, Magnus Knudsen som fik chancen søndag eller Nicolai Poulsen får bragt Tobias Bech mere ind i kampen. Beijmo skal også have gang i et samarbejde med fløjspilleren, for det er hamrende nødvendigt, hvis det ikke kun skal være Mikael Anderson der offensivt truer modstanderen mest.

Bech forsvinder ganske enkelt for hurtigt, og det har tydeligt påvirket hans selvtillid. Efter få dueller mister han modet, og selvom han løber meget, kan det diskuteres om det gør offensiven stærkere… For defensivt har han i de fire kampe vundet 12 af 22 dueller, og han har haft 6 blokeringer.

Det skal nok komme – men hvornår?

Bech skal naturligvis finde ind i en periode, hvor han er en markant større del af offensiven hos AGF end hidtil, og når Mikkel Duelund mod Silkeborg går ind og er så direkte involveret, som han var, kunne det godt ligne at Duen får chancen mod OB.

Men Bech skal også selv træde markant mere i karakter. De mange løbene kilometer skal være mere effektive, og på fløjene skal han sætte sig markant mere igennem. Hidtil har han ganske enkelt være usynlig. Det kræver succesoplevelser, både i form af oplæg til mål og naturligvis mål, og så skal han i langt højere grad have noget ud af hans mand-til-mand-dueller.

Om det bliver mod OB, der på ingen måde har set stærk ud, vides ikke – men Bech har vist det før og kommer til det igen, denne gang bare i den hvide trøje…