Slår nye transfertendenser igennem i AGF?

Blog: De største internationale klubber agerer på et tiltagende kreativt niveau på transfermarkedet. Spørgsmålet er, om det får indflydelse på AGF’s handelsstrategi i de kommende år?

I det netop afsluttede transfervindue satte Chelsea en ny standard for indkøb af spillere. Klubben købte for 2.4 milliarder kroner, efter at have brugt ca. 2 milliarder i sommervinduet 2022. Spillerne fik også højere lønninger end tidligere, men måtte til gengæld binde sig for en længere kontraktperiode end den normale standard. På dette område tog Chelsea også førertrøjen med kontrakter, der løber i op til 8 år.

Tendensen til at investere høje beløb i spillerindkøb bredte sig til andre klubber og andre ligaer. Den sportslige fordel for klubberne er, at den længere bindingsperiode skaber bedre muligheder for at sælge spillerne inden kontraktudløb, så de undgår, at spilleren opnår en fri transfer. Risikoen er, at spilleren ikke lever op til forventningerne, så de dyre drenge sidder på bænken, mens millionerne tikker ind på deres bankkonti. En kommentar til denne praksis kan læses i Politiken, hvor det blandt andet beskrives, hvor risikabel denne handelsstrategi kan være.

Kreativ bogføring

De klubber, som benytter sig af ”Chelsea-modellen”, er naturligvis afhængige af en betydelig kapitaltilførsel. En regnskabsteknisk finte kan imidlertid skabe en kunstig vækst. Alle virksomheder kan afskrive investeringer over en længere periode. Dette kaldes amortisering.

Afskrivninger afspejler, at den faste kapital (maskiner og bygninger) nedslides over tid. I professionel idræt er der det særlige forhold, at spillerne ikke kun er arbejdskraft, som ikke kan afskrives, selv om den nedslides. De er også en investering, der kan amortiseres.

En transfersum på 800 millioner kroner, afskrives fx. med 100 millioner årligt. Spilleren indgår således i det første årsregnskab med en værdi af 800 millioner kroner, i det næste med 700 millioner kr. osv. Regnskabsteknisk er klubbens aktiver pustet op, hvilket betyder, at investorer og långivere får et mere positivt indtryk af de økonomiske forhold end der reelt er tale om.

Klubber i søgelyset

Det har været nævnt i flere medier, at FC Barcelona er på vej mod den økonomiske afgrund, fordi klubben har benyttet regnskabstricket lidt for kreativt. Samtidig er Juventus frataget 15 point i den italienske serie A, fordi den efter sportsdomstolens opfattelse har anført alt for høje (fiktive) transferbeløb.  Der er tilsyneladende tale om en form for trekantshandel, hvor Juventus sælger en spiller dyrt til klub A, som videresælger til klub B, der sælger en af dens spillere til Juventus. Alle tre klubber får på denne måde en værditilvækst i regnskabet.

Den seneste nyhed om fifleri med regnskaber angår Manchester Citys regnskabsaflæggelse fra 2008 til 2018. Også her er der tale om kreativ bogføring med blandt andet transferbeløb og en undersøgelse er sat i værk, der måske fører til fratagelse af point eller i værste fald for klubben – tvangsnedrykning.

Hvor står vi?

I Superligaen er der på et væsentligt lavere niveau også tendenser til længerevarende kontrakter.

For få år siden var to eller tre år normal bindingsperiode, nu er fire eller fem år ved at vinde frem. Der er dog ikke forlydender om, at Chelseas finte bliver benyttet af danske klubber.

Lad os bruge AGF som eksempel. Højeste transferkøb, jeg kender til, er 15 millioner kr., der kan afskrives over fire år, dvs. 3,75 millioner pr. år. Vi har kun et beskedent materiale at gå ud fra, når vi skal vurdere, hvad vores ”nye” sportschef har i værktøjskassen. 

I det netop overståede vindue var Stig Inge meget tilbageholdende. To af tre nye spillere er på kortvarig lejekontrakt. Fordelen for klubben er, at den gennem en form for ansættelse på prøve kan få et indtryk af, om spilleren fungerer i truppen og udvikler sig positivt. Ulempen er, at spilleren kan udnytte situationen til at vise sig frem i håbet om at komme til en større klub.

Vi har, som nævnt i en anden artikel, en håndfuld spillere med snarligt kontraktudløb. Der skal enten forlænges eller findes erstatninger i det kommende vindue. Her får vi et fingerpeg om, hvorvidt den internationale tendens til længerevarende kontrakter slår igennem i AGF – og om klubben formår at håndtere det bedre end Juventus, Barcelona og Manchester City.