Serra præsenteret i 1. FC Nürnberg
Janni Serra er netop blevet præsenteret i 1. FC Nürnberg på en sæsonlang lejeaftale med købsoption.
Den 26-årige angriber, Janni Serra, har landet en aftale med 2. Bundesligaklubben 1. FC Nürnberg om en etårig lejeaftale. Der indgår også en købsoption i aftalen med AGF.
Nürnberg sluttede på 12. pladsen i 2. Bundesligaen i seneste sæson og har Miroslav Klose som cheftræner.
I AGF har det været småt med succes siden skiftet på en fri transfer fra Arminia Bielefeld sidste sommer, men inden da så statistikkerne noget bedre ud.
Efter en god ungdomstid i Dortmund, hvor han lavede 20 mål og 14 assists i 37 U19-kampe, kom han til Holstein Kiel, hvor det blev til 91 kampe, 35 mål og 13 assists. Herfra gik turen videre til Arminia Bielefeld, hvor han scorede 12 mål og lagde op til to i 60 optrædener, inden kontrakten udløb, og skiftet til AGF blev en realitet i sommeren 2023.

I Aarhus er det blevet til 25 kampe, tre mål og en assist, men nu skal tidligere tiders målnæse findes frem i hjemlandet.
– Janni er i sin bedste fodboldalder og ville virkelig gerne tilbage til Tyskland. Derfor forsøgte vi at række ud til spilleren direkte. Han har en god fysik, er god til at placere sig i straffesparksfeltet og har allerede bevist sig selv i 2. Bundesliga, fortæller Joti Chatzialexiou, sportsdirektør i 1. FC Nürnberg til klubbens hjemmeside.
Serra udtaler selv følgende om skiftet:
– Jeg ser virkelig frem til min nye rolle i klubben. Vi har en ung trup, hvor jeg gerne vil bringe mine erfaringer ind. Snakkene med klubben har været meget positive og overbeviste mig om, at jeg aktivt kunne være med til at forme en succesfuld fremtid her, fortæller AGF’s nu udlejede angriber.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Lech Poznan: Tung tirsdag i Champions League -
AGF-truppen mod Lech Poznan: Mange mulige debutanter er med -
Bag fjendens Linjer med Lech Poznan-fan: To hold, der spiller offensiv, modig og dominerende fodbold -
De vigtigste punkter fra dagens pressemøde -
AGF´s næste europæiske modstander er fundet -
AGF – Lech Poznan optakt: Sæsonen starter med et brag -
Arnstad som ny anfører: – Det er en stor ære og tillidserklæring -
Kristian Arnstad bliver anfører for AGF -
Lyden AGF: Hvem er sommeropstartens vindere og tabere? -
Tendenserne: De forsvarende mestre er klar til for alvor at blive testet