Skip to main content


(Foto: AGF.dk)

Transfervinduet er overstået, men hvad med kontraktforlængelserne, Bjørnebye?


| Rasmus Fisker |

Stig Inge Bjørnebye har netop overstået AGF’s transfervindue. Nu er mulige kontraktforlængelser en del af arbejdsopgaverne.

Efter en række salg og ophævelsen af blandt andet Anthony D’ Alberto’s kontrakt, står AGF i en situation hvor seks spillere har udløb inden for det næste år.

Jesper Hansen, Per Kristian Bråtveit og Mikkel Duelund har alle kontraktudløb 30/6 – 2023. Her har både Duelund og Bjørnebye været ude at berette, at der er et fælles ønske om at forlænge aftalen. Bråtveits situation er imidlertidigt usikker.

Alexander Munksgaard har udløb 31/12 – 2023, men er færdig i AGF og har fået grønt lys til at skifte klub.

Blandt vores lejede spillere drejer det sig om: Jelle Duin (lejet i AZ Alkmaar) og Felix Beijmo (lejet i Malmö FF), som har udløb 30/6 – 2023.

Der er altså visse spørgsmålstegn ved nogle vigtige positioner til fremtiden, såsom angrebsposten og backs, mens det også ser særdeles spændende ud på målmandsposten, hvor AGF’s grand old man, Jesper Hansen, har været fint spillende i denne sæson.

Jesper Hansen og kontraktforhandlingerne

Vores udsendte skribent, Martin Johannes Haastrup Madsen, fik måske svar på nogle af disse spørgsmål forleden på Fredensvang.

Jesper Hansen (Foto: Matti Kronborg / Kronborgfotos)

– Jeg har haft nogle snakke med klubben. Sågar nede på den seneste træningslejr, og som Stig Inge har været ude og sige, så er der dialog – og den er rigtig positiv. For det andet er jeg også rigtig glad for at være her. Jeg ser meget positivt og fortrøstningsfuldt på kort sigt, men også på langt sigt, fortæller 37-årige Jesper Hansen.

Spørgsmålet er, om klubben fortsat skal sætte sin lid til Hansen efter sommer, eller om det er på tide at hente nyt blod ind – eventuelt i form af et ungt talent eller en etableret Superligaprofil.

En dansk Buffon?

Jesper Hansen har spillet i AGF siden 2021, og selvom han efterhånden har været aktiv, professionel fodboldspiller i mere end 19 år, så ser han frem til flere år i den hvide trøje.

– Jeg kunne godt se mig selv fortsætte i AGF i et stykke tid endnu – og måske også på længere basis. Jeg går selvfølgelig med tanker omkring, hvad der skal ske, når jeg ikke kan spille fodbold mere, og det er det vi drøfter, fortæller han.

Det kunne således sagtens tænkes, at AGF i fremtiden ønsker at tilknytte Jesper Hansen i staben omkring holdet, men det er kun gætterier fra denne skribents side.

– Jeg har ikke planer om at stoppe til sommer, og jeg ønsker at fortsætte som spiller. Jeg har et “drive”, som gør at jeg vil blive ved så lang tid som kroppen vil have det. Et eksempel på at det godt kan lade sig gøre, er jo idolet Buffon, som stadig spiller i Parma i Italien i en alder af 45 år, fortæller målmanden.

Jesper Hansen jagter pt. clean sheets-rekorden i Superligaen. Den er Mogens Krogh indehaver af med 126 cleen sheets. Hansen mangler tre for at tangere denne.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle