Skip to main content


AGF og FC Nürnberg enige om Serra-lejeaftale


| Jonas Roulund |

Tyske Janni Serra er på vej til 1. FC Nürnberg, der er blevet enige med AGF om en lejeaftale for sæsonen 2024/2025.

26-årige Janni Serra har haft en ambivalent tid i Aarhus siden skiftet på en fri transfer fra Arminia Bielefeld i sommeren 2023.

25 kampe, tre mål og en enkelt assist er det blevet til for angriberen, som har været plaget af skader i store dele af sin AGF-tid.

Nu er De Hviie så blevet enige med 2. Bundesligaklubben 1. FC Nürnberg om betingelserne for en lejeaftale af Serra for hele 2024/2025-sæsonen.

– Den tyske angriber tager i dag til Nürnberg for at få de sidste formaliteter plads med henblik på en lejeaftale med klubben; 1. FC. Nürnberg for hele 24/25-sæsonen, og det forventes, at aftalen snarligt kan underskrives, da såvel AGF som Serra er enige med 1. FC. Nürnberg om betingelserne for lejeopholdet, skriver AGF på klubbens hjemmeside.

Serra og Anderson fejrer en scoring på Ceres Park.
Foto: Kronborgfotos

Serra startede sin karriere i Dortmund, hvor han dog aldrig fik et gennembrud. Senere har han været forbi VfL Bochum, Holstein Kiel og Arminia Bielefeld. Det er blandt andet også blevet til 31 ungdomslandskampe for Tyskland.

FC Nürnberg sluttede på 12. pladsen i Tysklands næstbedste række i seneste sæson.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle