Foto: Kronborgfotos

Blog: Mens vi venter på Superligaen…


| Clovis Lukunku | ,

Livet er kedeligt uden Superliga-fodbold, hvor man plejer at mødes med kæresten, vennerne og bekendte og tage ind for at se AGF spille, mens man nyder fadøl og stadion platter. Heldigvis er der gode råd at hente til, hvordan du får ventetiden til at gå, indtil vi igen kan entrere Ceres Park for enden af Stadion Allé.

Den 19. februar. Det er dagen, hvor vi endelig genoptager den ugentlige “kirkegang” og kan komme på stadion igen for at se vores hvide helte præstere på grønsværen.

Men hvad skal der ske indtil da?

Der er nogle klokkeklare ting, der kan komme i kalenderen såsom AGF’s træningskampe – og så skal der jo holdes øje med transfervinduet. Men når man har trawlet igennem alle sportssites og opdateringer fra Fabrizio Romano på X, så bør man være lidt mere kreativ for at holde AGF-sulten i balance.

Genoplev fan-præstationerne

Der er masser af gode AGF-sager at finde på YouTube, og jeg vil særligt anbefale at dykke ned i AGF-fanscenen for 2023, som man kan nyde at kigge på, mens man venter spændt til foråret starter. Du kan både følge KSDH TV, AGF TV, og så er der en fantastisk stemningspræget video fra sæsonen fra Ultras North, som du kan se herunder.

Gense nogle fede kampe fra 2023

AGF har spillet mange fede og afgørende kampe i 2023 i Randers, hvor man sikrede sig top 6, den vilde 3-3 kamp mod Brøndby, som betød, at vi fik fat i bronzemedaljerne, hvilket skabte euforisk stemning på Ceres Park og nede ved Busgaden. Der var den fantastiske oplevelse i Brugge, hvor vi samledes i gaderne og skabte en forrygende atmosfære, mens returopgøret gav en vild sejr på hjemmebanen.

I efteråret er de tre sidste kampe, hvor vi hentede en sjælden sejr over FCK i Parken, og så fulgte vi op med at sende BIF ud i mørket i Oddset Pokalen. Der har været mange kampe, som har vækket glæde og som er værd at genopleve.

SFA CUP 2024

SFA Cup 2024 er en indendørs fodboldturnering for AGF-fans, som man kan deltage i den 27. januar. Der er lukket for tilmelding af hold, men man kan komme ud og nyde en masse bold af tvivlsom kvalitet og få sig nogle skønne fadbamser i godt selskab.

Læs mere her: Samlet for Aarhus inviterer til fanfodbold i det nye år

Lyden AGF

Der er også den fremragende podcast, hvor du kan høre GF-fans snakke og diskutere tingene i AGF.

Her vendes alt omkring klubben, der laves interviews med spillere, trænere og andre folk omkring AGF, og så hører vi fra nogle af dem, der dækker holdet tæt for KSDH.dk.

Det er en fed podcast, så hvis du ikke har hørt den, så kan du give den et lyt lige her:

Alt om det nye stadion

Hvis du fortsat mangler noget at fordrive tiden med, så vil jeg som en sidste ting anbefale at dykke ned i alt om Kongelunden.

Det er den mest skelsættende begivenhed i min levetid som AGF-fan, at der kommer et nyt, flot stadion, og det er værd at bruge lidt tid på at sætte sig ind i, hvad det egentlig er, vi kan se frem til i 2026.

Du kan blandt andet læse nogle af KSDH.dk’s artikler om emnet her: Kongelunden: Her er det nye fanafsnit

Eller se AGF’s egne videoer om det hele her:

Dermed er der lidt at give sig i kast med frem mod sæsonstart. KSDH!

© KSDH.dk. Alle rettigheder forbeholdes.