Analyse: Forsvaret i AGF har vist, at de er klar til ny hverdag

Da Yann Aurel Bisseck forlod AGF i det igangværende transfervindue for i stedet at rykke teltpælene til den italiensk modeby Milano og FC Internazionale Milano – bedre kendt som Inter – var frygten stor hos mange AGF-fans. Hvad skulle der nu ske og hvem skulle overtage fra tyskeren? Har vi fundet svaret? Her er lidt tanker om situationen bagtil.

54 millioner kroner var, hvad Inter sendte til Aarhus.

Det var frikøbsklausulen, og dermed havde Stig Inge Bjørnebye og AGF leveret noget af en case. Hentet en totalt ukendt og totalt uforløst tysker i 1. FC Köln og nu solgt ham med stor fortjeneste.

Men casen stillede også en række spørgsmål, som ikke umiddelbart var nemme at se svarene på;

Hvem skulle overtage for tyskeren, for var der egentlig nogle af de tilbageværende forsvarere, der havde kvaliteterne til at gøre det, som Bisseck præsterede? Hvem ville Stig Inge Bjørnebye hente ind som afløser og overordnet set: Hvad skulle der ske nu?

Mølgaard fik reelt et gennembrud

Sandheden er jo ret beset, at da Bisseck var i klubben og i forsvaret, var det ham, alle snakkede om. Selvom Mølgaard reelt fik sit gennembrud, og Tingager var suveræn som styrmand, var det tyskeren der stadigvæk stjal opmærksomheden.

Både på grund af vigtige mål, men også fordi han var så fysisk stærk, han var mange angribere overlegne og læg dertil, at han var hurtig med- og uden bolden. Sagt med andre ord; han var fantastisk – men var de øvrige forsvarere ikke det…?

Hvad var grunden til at Tobias Mølgaard fik sit gennembrud, hvorfor var det, at Frederik Tingager var suveræn som forsvarets styrmand, og hvad med de clean sheets holdet har fået i denne sæson?

Mange glemmer nemlig, hvor vital en Mølgaard var i sidste sæson, da han skulle overtage for TK i tremandsforsvaret. Han var oprindeligt back, så wingback og nu pludselig højrecenterforsvarer. En interessant transformation og den fortsatte igennem hele sæsonen.

For Mølgaard leverede hver gang. Løbestærk, god til at rydde op i forsvaret når det var tæt på at gå galt, god til at komme med frem og skabe chancer, og man vidste, man kunne regne med ham. Tacklingerne sad der, når det var påkrævet.

Det havde ingen set komme, da Rösler puttede ham i forsvaret – men Møllen sagde tak og viste klassen.

Tingager var suveræn

Frederik Tingager har ikke altid været fast mand i startopstillingen i AGF. Den høje, lidt ranglede, men alligevel fysisk stærke forsvarsgeneral, har dog alligevel formået at vise, hvem det er der bestemmer i forsvaret.

Han leder de øvrige spillere, og i mand-til-mand-duellerne vinder han de fleste hovedstødsdueller. Derfor kan man jo godt undre sig over, hvorfor var folk  bekymrede, når nu Tingager havde vist formatet.

For Tingager har flere gange været med fremme på hjørnespark og forsøgt sig, han har også scoret – så man skal ikke tage fejl af ham, der er masser af kvalitet. Måske ikke når han skal ud at løbe med sine direkte modstandere, der var Bisseck hurtigere, men hvis man kompenserer på anden vis, hvad gør det så?

Akoto banker på

Da AGF tidligt i transfervinduet hentede Michael Akoto og samtidig fortalte, at man allerede i vinterens transfervindue var interesseret i at tilknytte ham, sad undertegnede godt nok og undrede sig. Hvad kunne denne Akoto, der gjorde ham så speciel?

Umiddelbart købt ind som defensiv midtbanespiller, men han kunne også spille i det centrale forsvar – men skulle han kunne være back up for de nuværende tre?

Svaret er klart og tydeligt ja. Akoto er formentlig meget tættere på start-11’eren, end man lige regner med. Adskillige fans har tilmed krævet ham derind.

Han er måske ikke så klar og tydelig i sit spil som Tingager, Møllen og TK, for her er Akoto en helt anden, og så er der alligevel noget.

Han er rolig i sit spil, udfører opgaverne han får meget klart og tydeligt, og han virker svær at stresse. Han har en dejlig udstråling over sig, og så er han fysisk stærk. Fik chancen hjemme forrige torsdag og var ifølge mange den bedste AGF’er.

Sagt med andre ord; han er klar og presser de øvrige.

Hvad med Anker?

Man glemmer jo rent faktisk. at AGF også har hentet Tobias Anker i Vendsyssel, hvor han i sin tid kom til fra FC Midtjylland. En rigtig god venstrebenet forsvarsspiller, der er store forventninger til i AGF. Bjørnebye var i hvert fald ekstremt glad, da handlen blev offentliggjort, og så er spørgsmål så, hvem skal han slå af, og hvornår får han chancen, og er han overhovedet klar til det?

For AGF’s forsvar er pt markant stærkere, end folk reelt gør det til.

De tre umiddelbare startere lige nu er som sagt Møllen, Tingager og TK og med deres start, heriblandt to clean sheets, er det umiddelbart svært at argumentere for, at der ikke er styr på det nede bagi.

Mølgaard laver meget få fejl, Tingager rykker sig hele tiden, og TK er suveræn i fødderne, god til at føre bolden frem og har vist en rygrad og mental styrke, der i sig selv er ekstremt meget værd.

Dette kan være fremtiden

Netop det med clean sheets, og det at også den nye keeper, Bailey Peacock-Farrell har gjort det stabilt og været med til at holde nullet, fortæller også en del om, hvor AGF står lige nu.

For selvom der i to kampe var nogle rigtige øv-oplevelser, har holdet faktisk rejst sig, og kigger man eksempelvis på karaktergivningen, er det oftest de tre der får bedre end gennemsnittet – det siger en del om kvaliteten.

Ikke at de ikke kan udfordres, men de leverer faktisk varen hver gang, og man kan stole på dem.

Det kræver rygrad og styrke at lave store fejl og så alligevel leverer i den næste og den næste kamp igen…

Mange glemmer nogle af de fejl, som Bisseck lavede, fordi han var så dygtig – straffespark, mærkelige afleveringer i eget felt og sjove dribleture på midten af banen – men kigger man på de nuværende tre, har to af dem lavet graverende fejl og er alligevel kommet igen.

Det er klasse, og det kan der brygges videre på.

Samtidig er det jo fantastisk for forsvaret, at der er nogle der gerne vil ind og lege med, det gør ikke forsvaret ringere, men stærkere og udvikler dem, og at der på målmandsposten så tilmed er landsholdsklasse – hvad er vi så bekymrede for?

Forsvaret er klar til de svære kampe

Der er ingen tvivl om, at skal AGF igen drømme om noget stort, skal forsvaret virkelig stå godt.

Det kræver, at de er klar til de teknisk dygtige pasningsspillere fra Silkeborg, FCK’s stjerneoffensiv, midtjydernes Cho – som de pakkede ind i en træningskamp lige inden sæsonstarten – og så skal man arbejde videre på at minimere fejlene og gaverne og blive stærkere til at spille bolden ved jorden og undgå de lange bolde.

For så kan Aarhus igen juble og føle sig sikre på forsvaret.

Mod Vejle og Hvidovre viste de i hvert fald, at de er klar – og AGF har altid haft det svært mod svagere hold – nu skal forsvaret så forbedre sig mod de stærke. Kan de det, og kan dem der banker på fra bænken presse dem yderligere, kan det næste Bisseck-salg sagtens være derude i fremtiden.

Forsvaret er i hvert fald klar til en ny hverdag.