Skip to main content


Foto: AGF.dk

Analyse af Youssouph Badji: Kan AGF forløse potentialet?


| admin | ,

AGF’s nyeste offensive forstærkning, Youssouph Badji, kommer med et klart potentiale, men endnu flere ubesvarede spørgsmål. Den 22-årige senegalesiske angriber har allerede vist, at han har de fysiske forudsætninger til at tage Superligaen med storm, men den helt store udfordring for Badji kan opsummeres kort og godt: Hvor bliver målene af? 

Af Khaled Deaibes Jr., tidligere scout i AGF. 

På papiret har Youssouph Badji alle de kvaliteter, man søger hos en 9’er: Stærk i luftdueller, en dominerende fysisk tilstedeværelse og en god evne til at fastholde bolden.

Fysikken er der altså, men hvorfor er det alligevel kun blevet til 15 mål i den professionelle karriere for angriberen? Her dykker vi ned i data og analysere AGF’s nyindkøb – og potentialet for succes i Danmark.

Badji sidder i AGF-trøje.
Foto: AGF.dk

En klassisk targetman

Lad os sige det, som det er: Badji ligner en spiller, der kan skabe kaos i Superligaen. Med sine 192 centimeter og næsten 80 kilo er han bygget til at tage kampen op med modstanderne i en meget fysisk liga. Han er en klassisk “targetman”, som ikke er bange for at tage kampen op i luftrummet, og han har allerede vist, at han kan dominere i luftdueller. Han vinder i gennemsnit 6,59 hovedstødsdueller pr. 90 minutter, hvilket gjorde ham til den klart stærkeste spiller i luften i den belgiske liga. Han var også den spiller, der havde flest hovedstødsafslutninger i ligaen i seneste sæson.

Men… og her kommer det store men: Målnæsen har ikke været skarp. I sidste sæson kom han ikke på tavlen i 31 forsøg, og det er da bekymrende for en spiller, der er hentet ind for at være en afgørende faktor i feltet​ og arvtager for den mest målscorende AGF’er i Superligaen nogensinde – nemlig Paddy. Men hvis Uwe kan finde nøglen til at forløse Badjis slutprodukt, så kan han blive en game-changer for De Hviie.

Fodbold er mere end mål

Selvom målene mangler, er der ingen tvivl om, at Badji kan bidrage på andre måder. AGF har længe været kendt for at være et dødboldshold, men på det seneste er et mere teknisk flot fodboldspil fundet frem. Begge dele kan gavne Badji, som er et monster på låget og er stærk som en okse.

Han kan måske ikke få netmaskerne til at blafre endnu, men han har været en vigtig brik i opspillet for de klubber, han har spillet i.

Badji har 1,89 chancer skabt per 90. minut, og 2.88 afslutninger per 90. minut samt en xG på 0,26 per 90. minut.

Det er blot blevet til tre måloplæg i den professionelle karriere, men med mere tillid fra træneren og en klub, der tror på ham som en langsigtet løsning, kan den unge mand måske få mere tro på sig selv og output på tingene.

Læs også: Hvem er Youssouph Badji?

Er det nu Badji forløses?

Nu til det helt store spørgsmål: Er AGF stedet, hvor senegaleseren for alvor bryder igennem?

Vi skal huske, at Youssouph Badji stadig er ung, og han har stadig tid til at udvikle sig til et storsalg, for han har vist potentiale i Belgien, hvor han fik debut allerede som 18-årig for mægtige Club Brügge, men nu er det tid til at tage næste skridt. Hvis han kan få styr på afslutningerne og finde en rytme i Superligaen, kan han blive en kæmpe gevinst for AGF.

Det kræver dog, at han stepper op – og gerne inden alt for længe. Måske er vi forkælede efter en god kampagne indtil videre, men vi vil have mål, og vi vil have en artager for Paddy, hvilket endnu ikke er lykkes. Her kan nævnes navne som Jelle Duin, Sigurd Haugen, Janni Serra, Nicklas Helenius… Jeg kunne blive ved, og det er denne barriere, der vil afgøre, om Badji bliver en succes eller endnu en angriber, der ikke helt slog til i Aarhus.

Patrick Mortensen ankommer til Ceres Park.
Foto: Matti Kronborg / Kronborgfotos

Badji har fysikken, teknikken og viljen til at blive en succes i Superligaen. Men alt handler om én ting som angriber, og det er mål. Hvis han kan begynde at konvertere sine chancer, så har AGF en spiller, der kan blive en stor trussel for ethvert forsvar i ligaen. Det er op til Badji selv at tage det næste skridt, og vi er klar til at råbe og synge hans navn, hvis han kan forløse sit potentiale.

Er Badji manden, der kan kan tage over for Paddy, når hans fodbolddage i AGF er talte, eller bliver han endnu en fejlslagen angriber i AGF? Det finder vi vel ud af i den kommende tid – og jeg glæder mig.

Datakilder:
ScoutStats
Statsbomb
fotmob

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle