Oskar Haugstrup er Årets Spiller for U19
Oskar Haugstrup kan kalde sig Årets U19-Spiller i AGF for sæsonen 2025/2026. Hæderen som Årets U17-spiller efter denne sæson er gået til Johan Mejer, som er anfører for U17-holdet. Det er trænerstaben og ledelsen i AGF Talent, der uddeler de to priser, som består af en vandrepokal.
Med fire optrædener for AGF’s seniorførstehold blev Oskar Haugstrup for alvor et kendt navn i aarhusianske fodboldkredse i den netop overståede sæson, og den 19-årige midtbanemand har samtidig leveret varen for U19-holdet, som sluttede på ligaens 6. plads.
Haugstrup fik debut den 16. maj 2025, da han blev skiftet ind imod FC Nordsjælland som 17-årig, og han har i alt fået spilletid i fem seniorkampe. Nu er han kåret til Årets U19-spiller i AGF.
19-årige Haugstrup er nu rykket permanent op i førsteholdstruppen, men har stadig en alder, hvor han vil kunne spille kampe for U19 i den kommende sæson.
Læs også: Oskar Skou Haugstrup: Fodboldhjernen folder sig ud
Han kom til AGF fra samarbejdsklubben HEI som 12-årig.
Sidste år var det Frederik Emmery, der løb med titlen som Årets U19-spiller i AGF, mens Luka Callø fik hæderen i 2024.
Læs også: De unge på vej: Hvem skal vi holde øje med fra egne rækker?

Hos U17 blev det Johan Mejer – holdets anfører – som fik titlen som Årets U17-spiller. Mejer kom til AGF fra AC Horsens for et par år siden – er 17 år og spiller i centerforsvaret, hvor han med sin fysisk og sine spillemæssige kompetencer har vist sig flot frem på både U17- og U19-holdene i den seneste sæson.
-


Danmarksmester 2026 KSDH Aarhus T-Shirt – Blå
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


Danmarksmester 2026 KSDH Aarhus T-Shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Nyttig information til alle medrejsende i Poznan -
Lech Poznan – AGF optakt: Mirakelmagerne skal på jagt -
Anderson efter Superliga comeback: – Vi er bedre end Brøndby -
AGF – Brøndby IF: Titelforsvaret blev indledt uden fuld gevinst -
AGF-truppen mod Brøndby IF: Yakob og Solbakken fraværende -
Reportage: Drømmen om CL bristede i Randers! -
Forfest i bymidten, når AGF indtager Poznan -
Magnus Knudsen: – Brøndby-kampen er lige så vigtig som Europa -
AGF – Brøndby IF optakt: Titelforsvaret starter med stort slag -
Jakob Poulsen før BIF: – Vi er godt forberedt