Skip to main content



Foto: Kronborgfotos

Tobias Bech: – Jeg har lidt blandede følelser


| Jonas Roulund |

Tobias Bech kunne være blevet dagens mand, men formøblede en stor mulighed i 2. halvleg mod FCK. Angriberen ærgrede sig efter opgøret over, at det ikke lykkedes at hive alle tre point med hjem fra Parken.

Et point i Parken skal man ikke kimse af.

Men det gør Tobias Bech nu alligevel.

For med en flot 2. halvleg var det faktisk ikke utænkeligt, at AGF kunne være blevet det første hold til at vinde over FCK på Østerbro i denne sæson.

Sådan gik det ikke, kampen gik til ende med 1-1 på måltavlen, og dermed er afstanden mellem rækkens førerhold fra FCK og de forsvarende mestre fra Aarhus uændret efter 11 spillerunder. 16 point adskiller mandskaberne.

– Jeg har lidt blandede følelser. Vi har hver vores halvleg, og set på anden halvleg skal vi også lave mere end et mål, men det er okay, synes jeg, siger Tobias Bech til TV3+.

Han havde selv en god mulighed efter pausen, da han og James Bogere kom i en to-mod-en-situation, men Bech tog et alt for langt træk, som sendte bolden lige i fødderne på FCK-spilleren.

– Ja, det er dårligt. Jeg mister et touch, og det må jeg ikke. Det er en overtalssituation, som vi skal have mere ud af, så den er på mig, siger Bech.

24-årige Bech har spillet samtlige Superligakampe i denne sæson med to assists til følge. Sidste sæson lavede han 12 mål og fire assists, så der skal til at gang i tordenstøvlen, hvis han skal tangere de tal.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle