Gent – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller
AGF var tæt på at få point med hjem fra Belgien, men et sent mål fra Gent sikrede hjemmeholdet en 1-0-sejr torsdag aften. Trods en stærk målmandspræstation måtte aarhusianerne rejse hjem uden point. Fansene har traditionen tro stemt om KSDH’s Kampens Spiller, og her sætter vi lidt ord på de mest og mindst bemærkelsesværdige præstationer.
De Hviie fik en skuffende start på Conference League-gruppespillet, da Gent sikrede sig en 1-0-sejr med et sent mål torsdag aften. AGF var tæt på at få point med hjem fra Belgien, men må nu jagte point i de kommende kampe, hvis målet om en plads i top 24 og drømmen om top 8 skal holdes i live.
I Facebook-gruppen KSDH – Gruppen for AGF-fans er der traditionen tro blevet stemt om Kampens Spiller, og denne gang var der ingen tvivl om vinderen. Hele 76 % af stemmerne gik til Mads Hedenstad, som dermed løb med en sikker sejr i afstemningen.
På andenpladsen kom Tobias Mølgaard, der modtog 7 % af stemmerne, mens Eric Kahl tog tredjepladsen med 4 %.
Det er tredje gang i sæsonen, at Hedenstad hiver titlen som KSDH’s kampens spiller i hus.

Selvom AGF havde næsten lige så meget boldbesiddelse som Gent, var der stor forskel på holdenes farlighed foran mål. Gent havde 52 procent af boldbesiddelsen og stod for hele 22 afslutninger mod De Hviies blot fire. Også på de store chancer var der stor forskel, da Gent havde en xG på 2,23 mod AGF’s 0,23.
Gent var samtidig mere træfsikre foran mål med fire afslutninger på mål, mens aarhusianerne blot ramte målet én enkelt gang.
Mads Hedenstad var tilbage i målet. Han vandt afstemningen som kampens spiller med 76% af stemmerne. Hedenstad leverede tre redninger i løbet af kampen. Han indkasserede et enkelt mål, men havde ifølge fotmob statistikken afværget 0,59 mål mere, end man kunne forvente ud fra af afslutningerne mod ham. Han holdte dermed De Hviie ind i kampen til det 87ende minut.
Tobias Mølgaard fik 45 minutter på banen mod Gent efter at være blevet skiftet ind i pausen. Forsvarsspilleren leverede en sikker indsats på bolden med 95 procent præcise afleveringer og vandt begge sine luftdueller. Det var dog begrænset, hvor meget han fik markeret sig defensivt, og det afspejlede sig også i afstemningen, hvor han modtog 7 % af stemmerne.
Eric Kahl spillede 77 minutter mod Gent og leverede en solid indsats, især når det kom til duellerne. Han ramte 90 procent af sine afleveringer, vandt alle fire af sine dueller langs jorden og blev ikke passeret af en modstander én eneste gang. Defensivt noterede han sig blandt andet for to blokeringer og tre tilbageerobringer. Det rakte til 4 % af stemmerne og en tredjeplads i afstemningen om KSDH’s Kampens Spiller.

Den knap så iøjnefaldende
James Bogere fik ikke for alvor sat sit præg på kampen mod Gent og blev en knap så iøjnefaldende figur i AGF-offensiven. Angriberen spillede samtlige 90 minutter, men kom ikke frem til en eneste afslutning på mål og havde en xG på blot 0,09.
Bogere havde dog en afleveringspræcision på 82 procent og noterede sig for fem defensive aktioner. Det blev dermed en mere anonym præstation fra den unge angriber, der havde svært ved at gøre sig gældende offensivt.
Flere AGF Nyheder
-
Bag fjendens linjer med FCK-fan: – Vi vil dominere -
Gent – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Solbakken efter nederlag: – Vi mangler noget i den sidste tredjedel -
Jakob Poulsen: – Vi skal kigge os selv i spejlet -
Mølgaard efter nederlag: – Det gør, at vi skal have en sejr på torsdag -
KAA Gent – AGF: Hovedstødsstærke belgiere trak det længste strå -
AGF-truppen mod KAA Gent: Historisk opgør venter -
Gent – AGF optakt: Nu starter det europæiske eventyr for alvor -
Kristian Arnstad har lavet Rundens Mål -
U19-holdet tester formen mod Gents U23-mandskab: – En topmodstander venter