Trupstatus inden træningslejr: Flere profiler spares
Tingager, Bech, Yakob og Poulsen spares fortsat i træningerne på Fredensvang, mens Jacob Andersen og Tobias Mølgaard til gengæld indgår i stort set det hele. Cheftræneren gav efter dagens træning en status på truppen, der drager afsted til Spanien på træningslejr på lørdag.
Der er stadig god tid, inden Superligabolden ruller igen, men tiden går, klokken slår, og Frederik Tingager er fortsat ikke en del af AGF’s træningssessioner på Fredensvang.
Forsvarsstyrmanden blev ellers “kun” meldt ude for resten af 2025, men to uger inde i 2026 er han altså stadig ikke blevet helt klar. Cheftræner, Jakob Poulsen, virker dog ganske fortrøstningsfuld.
– Tingager træner stadig sammen med fysioterapeuterne. Det er med bold og med støvler, så det er positivt, og det går fremad hele tiden. Hvornår han står og leger med os, det kan jeg ikke svare på, siger Poulsen til KSDH.dk og de øvrige fremmødte medier efter dagens træning.
– Tingager mærker ikke rigtigt noget selv, så nu handler det om, at vi presser ham, men ikke gør det for meget, så vi får ham ordentligt over målstregen, fortæller cheftræneren.
Læs også: Frederik Tingager: – Det mentalt sværeste, jeg kan huske

Også Tobias Bech, Nicolai Poulsen og Kevin Yakob er blevet sparet i opstarten, men her er tale om at passe på sine aktiver, så de står så skarpt som muligt, når sæsonen genoptages.
– Tobias Bech og Kevin Yakob bliver holdt lidt væk fra kunstgræsset og kommer ind igen i træningslejren. Det er samme plan med Nicolai Poulsen, fortæller Jakob Poulsen.

Jacob Andersen og Tobias Mølgaard indgår til gengæld mere eller mindre i hele træningen, og det er to gutter, som snart kan give konkurrence til holdkammeraterne.
– Det ser rigtig fornuftigt ud. Vi må se, hvornår vi kan bringe Jacob Andersen ind, men det er klart, det giver en ekstra spiller – både til bredden, og når han forhåbentligt rammer sit topniveau, så er der endnu bedre konkurrence om tingene. Men vi tager det stille og roligt. Jeg håber, han bliver klar til noget spilletid i træningskampene, fortæller Jakob Poulsen, som samtidig meldte Tobias Mølgaard klar til at få spilletid i årets første testkamp, som spilles torsdag mod Hobro:
– Mølgaard er klar, og med dem tilbage, så har vi mere konkurrence om pladserne. Det er kun godt, siger cheftræneren.

AGF møder Hobro på udebane torsdag, inden turen går sydpå til træningslejr fra lørdag den 17. januar. Her venter to træningskampe mod henholdsvis FC Kryvbas og IF Elfsborg. Efter returen til Danmark runder De Hviie opstarten af med en testkamp på Ceres Park Vejlby mod FC København, inden OB venter i Superligaens første runde i 2026 den 6. februar.
-


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
AGF-fan er næstformand i Danske Fodboldfans: – Vi får en stærkere stemme, når vi står sammen -
Status på truppen før Benfica: Tingager er fortsat ude -
SL Benfica – AGF rejseguide: – En fantastisk by og en vanvittig klub at besøge -
Lyden AGF varmer op til Legenden i Lissabon -
Ingen visning af Benfica – AGF i TV: Barejere maner til besindighed -
Deltag i Danmarks Største Fodboldauktion og støt AGF’s samarbejdsakademi i Uganda -
Fællesopvarmning i Lissabon: Pink Street skal blive hvii! -
Viborg FF – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Anderson: – Nederlag har intet med europæisk deltagelse at gøre -
Jesper Hansen: – Den er træls