Transferrygte: Real Madrid holder øje med Bisseck
Yann Bisseck blev i sommeren 2023 skippet afsted til mægtige Inter fra AGF, og nu udviser Real Madrid tilsyneladende interesse for den stærke forsvarsspiller.
Yann Bisseck blev hentet til AGF fra Köln på en lejeaftale i sommeren 2021, og den blev siden vekslet til en permanent kontrakt. Efter 69 flotte kampe, seks mål og tre assists røg han videre til Inter i Italien i sommeren 2023 for 52 millioner kroner. Oven i overgangssummen kom, ifølge sportsjournalisten Gianluca De Marzio, 500.000 euro i mulige bonusser plus en 5 % videresalgsklausul.
I Inter vandt mandskabet det italienske mesterskab i tyskerens første sæson i klubben, hvor det blev til 21 optrædener, og det har vakt opsigt i Spanien.
Nu kædes den 196 centimeter høje forsvarer nemlig sammen med Champions League-mestrene fra Real Madrid.

Ifølge det spanske medie, OK Diaro, er mesterklubben nemlig på jagt efter en forsvarsspiller som erstatning for Nacho Fernandez, og her dukker Bissecks navn op.
Dog er Lilles Leny Yoro førsteprioritet for den spanske kongeklub.
Bissecks kontrakt i Milano løber til sommeren 2028, og et eventuelt salg til Real Madrid vil altså udløse videresalgsklausulen og skæppe godt i AGF’s klubkasse. Oveni klausulen kommer også solidaritetskompensation, som fordeles mellem de klubber, hvor spilleren har været registreret og trænet fra den 1. januar, det år spilleren fyldte 12 år til og med 31. december det år spilleren fyldte 23 år.
Flere AGF Nyheder
-
Mølgaard efter Braga-brag: Vi er mere skuffede end tilfredse -
Tingager er ude resten af efteråret -
Jakob Poulsen: – Et fair resultat -
Hedenstad: – Dejligt at holde nullet -
AGF – SC Braga: Endnu en uafgjort i Europa -
AGF-truppen mod SC Braga: Flere profiler sidder over -
Jakob Poulsen om Braga: De er en lille smule favoritter -
Emmery tror på AGF-chancer mod Braga: – Vi har fine muligheder for at gøre ondt på dem -
Portræt af Årets Legende – Bent Wachmann: En indianer blandt høvdinge -
AGF Kvindefodbold henter ny Head of Women’s Football i Silkeborg Q