Skip to main content



Foto: Frederic Kissow

Tingager om FCN-kamp: – Det er et svært sted at spille


| Frederik Frandsen |

AGF skal forsøge at bygge videre på stimen, når de søndag tager turen til Farum. Frederik Tingager sætter efter fredags-træningen ord på forberedelserne til kampen. 

Det går godt i Aarhus for tiden. AGF ligger nummer et i Superligaen, og kan udbygge deres føring på søndag, når turen går til Farum.

Selvom FC Nordsjælland ikke har fået den bedste start på Superligaen, så er det altid et svært sted at spille. Vi skal helt tilbage til den 30. april 2023 før at finde den seneste Superliga-sejr i Farum. Seneste sejr kom dog den 29 marts 2024, da AGF slog dem i Pokalturneringen.

At det er et svært sted at spille, er også noget forsvarsgeneralen Frederik Tingager kan nikke genkende til:

– Det er et svært sted at spille med nogle utrolig gode fodboldspillere. Og stor respekt for den måde, de gør i Nordsjælland, og hvordan de formår hele tiden finder nogle nye spillere, der kan bryde igennem og blive solgt til udlandet. Så vi ved godt Det er et svært sted at spille uden tvivl.

AGF-holdet samlet i cirkel.
Foto: Kronborgfotos

-Vi har haft nogen gode oplevelser mod Nordsjælland de sidste par år. Men vi har også haft nogen mindre gode kan man sige. Man ved aldrig rigtig hvad man får, når man kommer dertil. Men vi har selvfølgelig en stor selvtillid, på at vi kan få et godt resultat. Og det er afgørende for os.

Lige netop selvtilliden er at spotte i AGF-truppen. Efter en langsom start på sæsonen har AGF spillet positivt og underholdende fodbold, hvilket er resulteret i seks sejre i streg. Men Tingager og resten af AGF-mandskabet lader det ikke stige dem til hovedet:

– Det er jo selvfølgelig altid sjovere, at spille fodbold når man vinder, og det går godt. Men igen, jeg synes vi er helt nede på jorden, og vi ved også godt, hvor stærkt det kan gå i fodbold. Så selvfølgelig nyder vi det, men vi er også bevidste om, at det bliver en speciel svær kamp på søndag.

– Vi har al grund til at tro på, at vi kan tage derover og få tre point, fordi vi har så meget selvtillid. Men samtidig skal vi også finde en balance mellem at være selvtilfreds, men også hvile lidt mere i det. Det er nøglen, at man ikke er alt for højt oppe på den store klinge. Men jeg synes, at i min tid hos AGF har vi altid fundet en god balance, i forhold til når det går godt men også mindre godt. Så vi har en god tro på det lige nu, og det siger sig selv, det er sjovt at spille fodbold.

Frederik Tingager tiljubles efter scoring mod FCN.
Foto: Kronborgfotos

Det går så godt for De Hviie, at hvis man vinder over FCN på søndag, så kan de tangere deres rekord for flest vunde kampe i træk i Superligaen. Det er ikke noget Tingager tænker over, men selvfølgelig skal de forsøge at slå den:

– Det vidste jeg faktisk ikke. Jeg vidste godt, at vi havde vundet mange kampe under David Nielsen. Der vandt vi mange kampe i træk, men jeg vidste ikke det kunne blive rekord. Det er jo det rekorder er til for at blive slået. Så hvor ikke? Hvorfor skal vi ikke prøve, at se om vi kan slå den. Men det er vigtigt at pointere , at det bliver en svær kamp.

Kampen spilles søndag klokken 18, og den kan ses på Viaplay og TV3+.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle